Offentliggjort 02/27/2009, senest redigeret 03/12/2009
Det hører til grundtankerne i public service-begrebet, at programvirksomhed skal stå til rådighed for hele befolkningen. Denne præmis er under opløsning i kulturministerens aktuelle lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven. Se L 149 fremsat 25.2.09. Se også høringssvar (klik på dokumentet scan001.pdf).
Efter den gældende lov skal fællesantenneanlæg sende public service-programmer – den såkaldte ”must carry”-forpligtelse. Dette lovkrav bliver i lovforslaget afløst af en bemyndigelse til kulturministeren. Det fremgår af bemærkningerne, at en række public service-programmer trækkes ud af ”must carry”-ordningen: Det gælder DR’s radiokanaler og den nye digitale nyhedskanal DR Update. TV2 trækkes ud af ordningen fra 1.1.2012, og det er i forvejen bestemt, at DR’s kommende tv-kanal for børn ikke skal være omfattet. Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.
Public service-programvirksomhed er en offentlig opgave og kan som sådan være helt eller delvis finansieret gennem offentlig støtte (licens/skat). Det er senest fastslået af EF-domstolen i TV2-sagen, som de rent kommercielle virksomheder og Kommissionen tabte klart, Det fremgår af dommens præmisser, at den blandt andet bygger på, at public service-programvirksomhed står til rådighed for hele den danske befolkning. Se dommen af 15.10.08.
Når kulturministeren i lovforslaget trækker public service-programvirksomhed ud af ”must carry”-forpligtelsen risikerer hun, at en af præmisserne for offentlig finansiering af public service-virksomheder forsvinder. Begrundelsen for at trække TV2 ud fra 1.1.2012 er indførelsen af brugerbetaling fra dette tidspunkt. Så vidt vides findes der ikke nogen public service-kanaler inden for EU, der modtager brugerbetaling. Begrundelsen for at trække DR Update ud af ordningen er, at den ikke skal have en fordel i konkurrencen med TV2 News. Det er tilsyneladende ikke overvejet, at samme ligestilling kunne opnås ved at inddrage TV2 News under TV2’s public service-forpligtelse. DR’s kommende tv-kanal for børn ikke skal være omfattet, fordi den skal konkurrere på lige vilkår med kommercielle børnekanaler f.eks. Disney’s.
Der er stærkt behov for, at Folketingets kulturudvalg sikrer grundig belysning af lovforslagets konsekvenser. Det ser ud til, at public service er under opløsning.
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: