Lovbrud i undersøgende journalistik
Offentliggjort 01/20/2009
Af Oluf Jørgensen
Kan journalister begå lovbrud som led i undersøgende journalistik uden at risikere straf? I det sidste års tid er afsagt domme i tre sager, hvor journalister med lovbrud har afsløret væsentlige sikkerhedsbrist:
1) I Kastrup Lufthavn kunne en grillkniv tages med i gaten fra restaurant i transithallen
2) pas- og kørekort kunne blive udstedt i anden persons navn, og
3) jagtgevær og ammunition kunne anskaffes i forretninger uden jagttegn.
Knivsagen endte med strafbortfald i Højesteret, pas- og kørekortsagen endte med mild straf og geværsagen med strafbortfald i Østre Landsret.
Journalister er ikke hævet over loven og kan ikke generelt regne med, at et journalistisk formål vil være en formildende omstændighed. Mulighederne er: Normal straf, nedsat straf, strafbortfald eller frifindelse. Et journalistisk formål er under visse betingelser en formildende omstændighed, der kan føre til strafbortfald. Betingelserne er, at
forhold, der afdækkes, har væsentlig samfundsmæssig interesse,
kritisable forhold ikke kan dokumenteres overbevisende uden lovbrud
gennemførelsen sker på forsvarlig vis uden at skabe nævneværdige risici
politi eller andre relevante myndigheder hurtigt bliver informeret og får overdraget ulovlige effekter.
Højesterets præmisser i knivsagen var ikke klare, fordi retten i begrundelsen for strafbortfald henviste til både uklarhed i våbenloven og journalistens formål. I pas- og kørekortsagen kunne der ikke være tvivl om retsgrundlaget, og Østre Landsret havde øjensynligt læst Højesteretsdommen sådan, at det var en betingelse for strafbortfald. I jagtgeværsagen nævnte Østre Landsret intet om uklarhed i våbenloven, men begrundede strafbortfald med det journalistiske formål, og at de oven for nævnte betingelser var opfyldt.
Spørgsmålet om lovbruds nødvendighed for den journalistiske historie spiller en vigtig rolle. I knivsagen og pas- og kørekortsagen havde retterne en formalistisk vurdering af nødvendigheden: Når det ville være muligt for journalisten at informere om sikkerhedsbrist uden at begå ulovligheder, så spillede det ikke nogen rolle, at historierne i så fald ikke havde vakt opsigt. I jagtgeværsagen lagde retten vægt på, at lovbrud var nødvendig for at skabe overbevisende dokumentation, og hermed fik hensynet til informationsfriheden reel betydning.
I andre typetilfælde har Den Europæiske Menneskeretsdomstol i årtier fastslået, at det journalistiske formål legitimerer lovbrud. Det gælder ved publicering og dermed udbredelse af andres strafbare udtalelser om samfundsmæssige forhold. Det gælder også ved indtrængen på privat område for at dække samfundsmæssige forhold f.eks. ulovlig demonstration eller forurening.
I sager, hvor journalister begår selvstændige lovbrud som led i undersøgende journalistik, har Menneskeretsdomstolen ikke fastlagt en praksis. I disse sager skal hensynet til ytrings- og informationsfriheden også afvejes mod hensynet til retshåndhævelsen. Retspraksis ved de danske domstole har været under udvikling i det sidste årstid, men ikke ført til frifindelse. Den seneste dom - strafbortfald i jagtgeværsagen - tager klarest hensyn til informations- og ytringsfriheden.
Ny litteratur om emnet:
Sten Schaumburg-Müller, lektor ved Århus Universitet, Straf vs. informationsfrihed. En kommentar til Højesteretsdom af 10.december 2007, Ugeskrift for Retsvæsen 2008B, side 116,
Jørgen Steen Sørensen, rigsadvokat, Journalisters strafansvar og ytringsfrihed – knivsagen fra Københavns Lufthavn, Juristen 2008, side 95,
Jens Elo Rytter, lektor ved Københavns Universitet, Når journalister bryder loven for at informere offentligheden, Juristen 2008, side 269.
Tre domme om lovbrud som led i undersøgende journalistik (Mediejuras resuméer)
Kniven i lufthavnen : I 2004 afslørede en journalist ved Urban en alvorlig brist i sikkerheden i Københavns Lufthavn. Journalisten spiste en bøf og pakkede stille og roligt en grillkniv ind i en avis, hvorpå han gik ud i gaten. Her var ingen kontrol. Journalisten kunne gå ombord, men gjorde det ikke. I stedet tog en fotograf et billede, der dokumenterede sikkerhedsproblemet. Derefter blev kniven afleveret, hvor den hørte til.
Københavns Byret og Østre Landsret fandt, at våbenloven var overtrådt og fastsatte en bødestraf på 3000 kroner. På grund af sagens principielle karakter fik den lov at komme for Højesteret, der afsagde dom 10. december om strafbortfald. Flertallet på fem dommere fandt ikke grundlag for frifindelse og henviste til, at det havde været muligt at afdække sikkerhedsbristen uden at tage kniven med ud i gaten, og at det var uden betydning, at artiklen i så fald havde vakt mindre opmærksomhed. Flertallet begrunde strafbortfaldet med formildende omstændigheder: Dels tvivl om forståelsen af våbenlovens undtagelse for ”anerkendelsesværdigt formål”, dels journalistens ”formål med den kortvarige besiddelse af kniven”. Mindretallet på to dommere fandt, at journalisten skulle frifindes fordi handlingen var undtaget fra våbenloven på grund af ”anerkendelsesværdigt formål”. (UfR 2008.671).
Se dommen
Pas- og kørekortsagen: To journalister ved en formiddagsavis demonstrerede, at det var nemt med falske erklæringer at få udstedt kørekort og pas i en anden persons navn. De blev dømt ved Østre Landsret i 2008 for urigtige erklæringer og dokumentfalsk. Landsretten anførte, at selv om artiklernes havde væsentlig samfundsmæssig interesse, skulle der tungtvejende grunde til at frifinde, når journalisternes strafbare handlinger havde en selvstændig karakter. Ifølge landsretten var der heller ikke grundlag for strafbortfald og nævnte i den forbindelse, at der ikke var tvivl om forståelsen af straffereglerne. Desuden anførte landsretten, at journalisterne kunne have skabt opmærksomhed om sikkerhedsbrist uden at begå strafbare forhold. og at der ikke kunne lægges vægt på, at artiklerne i så fald havde skabt mindre opmærksomhed. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på det journalistiske formål, og at journalisterne hurtigt og på eget initiativ afleverede de udstedte pas og kørekort til politiet. Disse formildende omstændigheder betød at straffene kun blev 20 dagbøder á 100 kr. henholdsvis 30 dagbøder á 100 kr. (U 2008.1055).
Se dommen
Jagtgeværsagen: TV2 Nyhederne viste i sommeren 2006, at det var muligt at købe våben og ammunition uden at vise jagttegn. Indkøb blev foretaget i tre forskellige forretninger, og hos en privatperson via en annonce i Den Blå Avis. Journalisten, fotografen og redaktionschefen blev dømt i byretten for brud på våbenloven og fik alle tre en normal bøde på 10.000 kr. Denne dom ændrede Østre Landsret 22.december til strafbortfald. Landsretten nævnte, at ”det forekommer plausibelt, at det var nødvendigt at overtræde våbenloven ved at gennemføre ulovlige indkøb af ammunition og et jagtgevær for at kunne tilvejebringe overbevisende dokumentation”. Retten fandt dog ikke, at hensynet til nyhedsformidlingen kunne bevirke frifindelse. Konklusionen blev i stedet, at straffen skulle bortfalde på grund af formildende omstændigheder: Det journalistiske formål, forsvarlig opbevaring af geværer og ammunition, hurtig orientering og aflevering til politiet.
Se dommen
Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.