Document Actions
Domsdatabase syltet i årevis
Senest redigeret 10/27/2008
Offentlig og gratis adgang til afsagte domme er ingen selvfølge i Danmark. En domsdatabase har været på tegnebrættet i årtier, men den er ikke ført ud i livet, selv om moderne teknologi gør det både nemt og billigt.
”Vi vil gerne bidrage til, at offentligheden får et bredt kendskab til det arbejde, som retten udfører,” hedder det, når man klikker ind på hjemmesiden for en af Danmarks byretter.
Hvis man gerne vil have indsigt i de afgørelser, byretten træffer, leder man imidlertid forgæves. For selv om nogle domstole er begyndt at lægge enkelte pressemeddelelser og domsresuméer på nettet, er det overhovedet ikke den systematiske offentliggørelse af domme, som blev stillet i udsigt allerede i 1980’erne.
Indsigt koster dyrt
Det er ikke nemt at blive klogere på, hvad der foregår ved domstolene, og indsigt i domme kræver både tid og penge. Selv om offentlighed i retsplejen er et grundlovssikret princip, offentliggøres mange domme slet ikke.
Den vigtigste kilde til offentliggjorte domme er det traditionsbundne Ugeskrift for Retsvæsen, som udgives af et privat forlag og koster knap 4.000 for et årsabonnement for den trykte udgave. Hvis man vil have den elektroniske udgave, som også indeholder søgefunktioner, koster det knap 8.000 kroner. Det er imidlertid kun omkring 8% af dommene fra de højere retter (Højesteret, Landsretterne og Sø- og Handelsretten), som bliver trykt i Ugeskriftet. Størstedelen af landsretsdommene og samtlige byretsdomme er der ikke.
Den eneste mulighed for at se disse afgørelser er at henvende sig til den enkelte domstol og bede om aktindsigt i hver enkelt sag. Det koster 175 kroner for hver dom, man får udleveret, og det kræver, at man på forhånd ved, at den findes. Man kan som udgangspunkt ikke få lov til at gennemgå sagerne for at finde frem til en bestemt dom eller til bestemte typer af domme.
Strider mod demokratiske principper
”Domme er lige så vigtige som love og andre regler, fordi det ofte er i dommen, man fastslår, hvad lovgivningen egentlig betyder,” forklarer professor i jura ved Københavns Universitet, Peter Blume.
”Derfor er det også principielt vigtigt i et demokrati, at borgerne nemt og uden omkostninger kan få adgang til domme,” pointerer han.
Han fortæller, at danskerne siden 1986 har haft fri adgang til at søge i alle love og regler på statens fælles netsted Retsinformation. Det samme burde efter hans opfattelse gælde danske domme i anonymiseret form. Peter Blume oplyser, at vi i forhold til vesteuropæisk standard er bagefter.
”Sammenligner vi os med andre lande, er det underligt, at der ikke er etableret en domsdatabase i Danmark for længst. I Norge har man for eksempel adgang til næsten alle norske domme via Lovdata, den norske pendant til Retsinformation, og man kan uden videre gå ind og finde for eksempel amerikanske højesteretsdomme i fuld tekst via internettet.”
Årtiers syltekrukke
Allerede i 1983 opfordrede Retsinformations-rådet til, at en kommende lovdatabase blev forberedt til udbygning med domme. I 1988 anbefalede rådet på baggrund af et større udredningsarbejde, at staten tog initiativ til at etablere en domsdatabase i tilknytning til Retsinformation. Herefter var der stille om sagen indtil 1997, hvor Justitsministeriet traf beslutning om at etablere en statslig database. En arbejdsgruppe med deltagere fra både domstolene, advokaterne, anklagemyndigheden og universitetet fik til opgave at analysere de tekniske, retlige og økonomiske spørgsmål, som beslutningen gav anledning til. Arbejdsgruppen konkluderede i 1998, at det er en statslig opgave at etablere en domsdatabase, som skal være gratis for den enkelte borger, og som skal indeholde alle domme fra de overordnede retter.
I år 2000 vedtog Domstolsstyrelsen, at der skulle arbejdes videre med planerne om at oprette en domsdatabase, og i 2003 igangsatte man et analysearbejde, der blandt andet skulle inkludere tekniske og økonomiske beregninger. Analysen udmøntede sig i en diger rapport og en skitse til en løsning. Ifølge rapporten fra januar 2004 ville det koste omkring 3-4 mio. at etablere domsdatabasen, som skulle tages i brug senest i 2007.
Siden 2004 har det imidlertid været småt med officielle meldinger om status på den offentlige domsdatabase. Men et nyligt svar fra Justitsministeren på et udvalgsspørgsmål fra Line Barfod (Enh) kan tyde på, at problemer med udviklingen af et fælles system for domstolenes sagsbehandling har været en af årsagerne til, at arbejdet med domsdatabasen har stået stille.
Simon Gjedde er Programdirektør i Domstolsstyrelsen med ansvar for domstolenes it- og digitaliseringsprojekter. Han oplyser, at domsdatabasen kan gennemføres uden sammenhæng med det fælles sagsbehandlingssystem. Der er ingen særlige tekniske barrierer, men der skal gennemføres nogle mindre lovændringer og søges en bevilling. Det er ikke hans fornemmelse, at et lovforslag er lige på trapperne.
Sø- og Handelsretten kunne ikke vente
Allerede for fem år siden besluttede Sø- og Handelsretten at lave deres egen domsdatabase. Mette Bøcher er justitssekretær i Sø- og Handelsretten og har igennem flere år været involveret i de mange forskellige arbejdsgrupper, som har drøftet offentliggørelse af domme.
”Jeg synes, arbejdet på landsplan gik for langsomt,” fortæller hun.
”Vi fandt ud af, at der var et databasesystem, som passede til det it-system, vi allerede havde, og så besluttede vi, at samtlige domme skulle gøres tilgængelige.”
Mette Bøcher forklarer, at de er heldigt stillet, fordi de kun afsiger 100-140 domme om året, og fordi de har relativt få domme, der skal anonymiseres inden offentliggørelse. For andre domstole vil det være mere tidskrævende. Men til gengæld kan man også spare ressourcer ved at have en domsdatabase, pointerer hun.
”Det er blevet en integreret del af vores arbejdsgang, og internt har vi også god gavn af domsdatabasens søgefunktioner. Derudover har sagens parter og vores andre brugere vænnet sig til, at de kan hente afgørelserne på nettet. Før sad vi med papirer i store bunker og kimende telefoner lige efter en domsafsigelse. Nu slipper vi for mange henvendelser fra både advokater, studerende og journalister. Så samlet set sparer vi både tid og penge.”
Åbenheden gør en forskel
Niels Northroup er leder af Ritzaus kriminalredaktion og har nydt godt af Sø- og Handelsrettens åbenhed. Han synes, at domsdatabasen gør en stor forskel.
”Det betyder, at vi har mulighed for at lave en meget mere kvalificeret dækning af de sager, der kører ved Sø- og Handelsretten. Vi kan se hele sagen og alle dens aspekter beskrevet i dommen, og dermed kan vi bedre vurdere, om det er noget, vi skal skrive om,” forklarer han.
Mette Bøchers indtryk er da også, at de har fået deres domme mere omtalt i pressen, siden de fik databasen.
”Før var det primært de store spektakulære sager, der fik pressedækning. Nu kan mediernes erhvervsredaktioner sidde og følge med, og det er vores indtryk, at der skrives en hel del korte nyheder om mindre sager, som ikke blev dækket før. Når man opgør trafikken på domstolenes hjemmesider, har Sø- og Handelsretten rigtig mange brugere,” oplyser hun.
Dommerne presser ikke på
Mette Bøcher oplever ikke andre dommere være kritiske over for Sø- og Handelsrettens domsdatabase, men hun tilføjer dog, at nogle kan være bekymrede for, at det skaber efterspørgsel ved de andre domstole.
Dommerstanden har ikke givet udtryk for modstand over for idéen om at etablere en domsdatabase, men ifølge professor Peter Blume har der igennem årene været en vis tøven.
” Jo mere, der offentliggøres, jo mere kan man se, så det er ikke altid, at myndigheder – heller ikke dommere – er specielt begejstrede for den tanke. Mulighederne for kritik øges, hvis man kan se nærmere på en eller anden afgørelse, præciserer han.”
Nils Mulvad er journalist og har som formand for journalisternes netværk for elektronisk aktindsigt været involveret i arbejdet for at opnå større åbenhed inden for domstolene. Han deler Peter Blumes opfattelse af, at dommerne ikke selv har presset på for at få en domsdatabase.
”Nogle af dommerne har en pæn sideindtægt ved at være med til at udvælge og redigere de domme, der bliver trykt i Ugeskrift for Retsvæsen. Der er også en økonomisk interesse i ophavsretten til de resuméer, der bliver lavet til dommene. Så på den måde kan dommerne have en interesse i, at Ugeskrift for Retsvæsen opretholder sin position.”
Det politiske pres stiger
De tekniske barrierer er ifølge Peter Blume blevet mindre i takt med, at teknikken har udviklet sig. Den afgørende forklaring på, at domsdatabasen endnu ikke er en realitet, er efter hans opfattelse, at der ikke har været noget særligt politisk pres.
”Domsdatabasen har ikke været højt på oppositionens liste over, hvad man skulle genere regeringen med,” forklarer han.
Retspolitisk ordfører fra Socialdemokraterne Karen Hækkerup melder da også rent ud:
”Det er ikke noget, jeg har hørt nogen problematisere før. Men det lyder da ikke af så meget, hvis det skulle koste 3-4 mio., og det virker forholdsvis oplagt med en domsdatabase, så vi kan få mere viden og dokumentation.
Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet bremset, men jeg vil gerne arbejde for, at det bliver til noget,” fastslår hun.
For formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup (DF) er det vigtigt, at domme er tilgængelige.
”Ikke kun almindelige borgere og journalister har gavn af mere indsigt. Også vi politikere har ofte brug for flere oplysninger om afsagte domme,” pointerer han.
Efter Peter Skaarups opfattelse burde det være overkommeligt teknisk og økonomisk at få gennemført domsdatabasen, og han vil nu gennem retsudvalget bede justitsministeren om at få en status på sagen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K).
Søg
Offentlig og gratis adgang til afsagte domme er ingen selvfølge i Danmark. En domsdatabase har været på tegnebrættet i årtier, men den er ikke ført ud i livet, selv om moderne teknologi gør det både nemt og billigt.
”Vi vil gerne bidrage til, at offentligheden får et bredt kendskab til det arbejde, som retten udfører,” hedder det, når man klikker ind på hjemmesiden for en af Danmarks byretter.
Hvis man gerne vil have indsigt i de afgørelser, byretten træffer, leder man imidlertid forgæves. For selv om nogle domstole er begyndt at lægge enkelte pressemeddelelser og domsresuméer på nettet, er det overhovedet ikke den systematiske offentliggørelse af domme, som blev stillet i udsigt allerede i 1980’erne.
Indsigt koster dyrt
Det er ikke nemt at blive klogere på, hvad der foregår ved domstolene, og indsigt i domme kræver både tid og penge. Selv om offentlighed i retsplejen er et grundlovssikret princip, offentliggøres mange domme slet ikke.
Den vigtigste kilde til offentliggjorte domme er det traditionsbundne Ugeskrift for Retsvæsen, som udgives af et privat forlag og koster knap 4.000 for et årsabonnement for den trykte udgave. Hvis man vil have den elektroniske udgave, som også indeholder søgefunktioner, koster det knap 8.000 kroner. Det er imidlertid kun omkring 8% af dommene fra de højere retter (Højesteret, Landsretterne og Sø- og Handelsretten), som bliver trykt i Ugeskriftet. Størstedelen af landsretsdommene og samtlige byretsdomme er der ikke.
Den eneste mulighed for at se disse afgørelser er at henvende sig til den enkelte domstol og bede om aktindsigt i hver enkelt sag. Det koster 175 kroner for hver dom, man får udleveret, og det kræver, at man på forhånd ved, at den findes. Man kan som udgangspunkt ikke få lov til at gennemgå sagerne for at finde frem til en bestemt dom eller til bestemte typer af domme.
Strider mod demokratiske principper
”Domme er lige så vigtige som love og andre regler, fordi det ofte er i dommen, man fastslår, hvad lovgivningen egentlig betyder,” forklarer professor i jura ved Københavns Universitet, Peter Blume.
”Derfor er det også principielt vigtigt i et demokrati, at borgerne nemt og uden omkostninger kan få adgang til domme,” pointerer han.
Han fortæller, at danskerne siden 1986 har haft fri adgang til at søge i alle love og regler på statens fælles netsted Retsinformation. Det samme burde efter hans opfattelse gælde danske domme i anonymiseret form. Peter Blume oplyser, at vi i forhold til vesteuropæisk standard er bagefter.
”Sammenligner vi os med andre lande, er det underligt, at der ikke er etableret en domsdatabase i Danmark for længst. I Norge har man for eksempel adgang til næsten alle norske domme via Lovdata, den norske pendant til Retsinformation, og man kan uden videre gå ind og finde for eksempel amerikanske højesteretsdomme i fuld tekst via internettet.”
Årtiers syltekrukke
Allerede i 1983 opfordrede Retsinformations-rådet til, at en kommende lovdatabase blev forberedt til udbygning med domme. I 1988 anbefalede rådet på baggrund af et større udredningsarbejde, at staten tog initiativ til at etablere en domsdatabase i tilknytning til Retsinformation. Herefter var der stille om sagen indtil 1997, hvor Justitsministeriet traf beslutning om at etablere en statslig database. En arbejdsgruppe med deltagere fra både domstolene, advokaterne, anklagemyndigheden og universitetet fik til opgave at analysere de tekniske, retlige og økonomiske spørgsmål, som beslutningen gav anledning til. Arbejdsgruppen konkluderede i 1998, at det er en statslig opgave at etablere en domsdatabase, som skal være gratis for den enkelte borger, og som skal indeholde alle domme fra de overordnede retter.
I år 2000 vedtog Domstolsstyrelsen, at der skulle arbejdes videre med planerne om at oprette en domsdatabase, og i 2003 igangsatte man et analysearbejde, der blandt andet skulle inkludere tekniske og økonomiske beregninger. Analysen udmøntede sig i en diger rapport og en skitse til en løsning. Ifølge rapporten fra januar 2004 ville det koste omkring 3-4 mio. at etablere domsdatabasen, som skulle tages i brug senest i 2007.
Siden 2004 har det imidlertid været småt med officielle meldinger om status på den offentlige domsdatabase. Men et nyligt svar fra Justitsministeren på et udvalgsspørgsmål fra Line Barfod (Enh) kan tyde på, at problemer med udviklingen af et fælles system for domstolenes sagsbehandling har været en af årsagerne til, at arbejdet med domsdatabasen har stået stille.
Simon Gjedde er Programdirektør i Domstolsstyrelsen med ansvar for domstolenes it- og digitaliseringsprojekter. Han oplyser, at domsdatabasen kan gennemføres uden sammenhæng med det fælles sagsbehandlingssystem. Der er ingen særlige tekniske barrierer, men der skal gennemføres nogle mindre lovændringer og søges en bevilling. Det er ikke hans fornemmelse, at et lovforslag er lige på trapperne.
Sø- og Handelsretten kunne ikke vente
Allerede for fem år siden besluttede Sø- og Handelsretten at lave deres egen domsdatabase. Mette Bøcher er justitssekretær i Sø- og Handelsretten og har igennem flere år været involveret i de mange forskellige arbejdsgrupper, som har drøftet offentliggørelse af domme.
”Jeg synes, arbejdet på landsplan gik for langsomt,” fortæller hun.
”Vi fandt ud af, at der var et databasesystem, som passede til det it-system, vi allerede havde, og så besluttede vi, at samtlige domme skulle gøres tilgængelige.”
Mette Bøcher forklarer, at de er heldigt stillet, fordi de kun afsiger 100-140 domme om året, og fordi de har relativt få domme, der skal anonymiseres inden offentliggørelse. For andre domstole vil det være mere tidskrævende. Men til gengæld kan man også spare ressourcer ved at have en domsdatabase, pointerer hun.
”Det er blevet en integreret del af vores arbejdsgang, og internt har vi også god gavn af domsdatabasens søgefunktioner. Derudover har sagens parter og vores andre brugere vænnet sig til, at de kan hente afgørelserne på nettet. Før sad vi med papirer i store bunker og kimende telefoner lige efter en domsafsigelse. Nu slipper vi for mange henvendelser fra både advokater, studerende og journalister. Så samlet set sparer vi både tid og penge.”
Åbenheden gør en forskel
Niels Northroup er leder af Ritzaus kriminalredaktion og har nydt godt af Sø- og Handelsrettens åbenhed. Han synes, at domsdatabasen gør en stor forskel.
”Det betyder, at vi har mulighed for at lave en meget mere kvalificeret dækning af de sager, der kører ved Sø- og Handelsretten. Vi kan se hele sagen og alle dens aspekter beskrevet i dommen, og dermed kan vi bedre vurdere, om det er noget, vi skal skrive om,” forklarer han.
Mette Bøchers indtryk er da også, at de har fået deres domme mere omtalt i pressen, siden de fik databasen.
”Før var det primært de store spektakulære sager, der fik pressedækning. Nu kan mediernes erhvervsredaktioner sidde og følge med, og det er vores indtryk, at der skrives en hel del korte nyheder om mindre sager, som ikke blev dækket før. Når man opgør trafikken på domstolenes hjemmesider, har Sø- og Handelsretten rigtig mange brugere,” oplyser hun.
Dommerne presser ikke på
Mette Bøcher oplever ikke andre dommere være kritiske over for Sø- og Handelsrettens domsdatabase, men hun tilføjer dog, at nogle kan være bekymrede for, at det skaber efterspørgsel ved de andre domstole.
Dommerstanden har ikke givet udtryk for modstand over for idéen om at etablere en domsdatabase, men ifølge professor Peter Blume har der igennem årene været en vis tøven.
” Jo mere, der offentliggøres, jo mere kan man se, så det er ikke altid, at myndigheder – heller ikke dommere – er specielt begejstrede for den tanke. Mulighederne for kritik øges, hvis man kan se nærmere på en eller anden afgørelse, præciserer han.”
Nils Mulvad er journalist og har som formand for journalisternes netværk for elektronisk aktindsigt været involveret i arbejdet for at opnå større åbenhed inden for domstolene. Han deler Peter Blumes opfattelse af, at dommerne ikke selv har presset på for at få en domsdatabase.
”Nogle af dommerne har en pæn sideindtægt ved at være med til at udvælge og redigere de domme, der bliver trykt i Ugeskrift for Retsvæsen. Der er også en økonomisk interesse i ophavsretten til de resuméer, der bliver lavet til dommene. Så på den måde kan dommerne have en interesse i, at Ugeskrift for Retsvæsen opretholder sin position.”
Det politiske pres stiger
De tekniske barrierer er ifølge Peter Blume blevet mindre i takt med, at teknikken har udviklet sig. Den afgørende forklaring på, at domsdatabasen endnu ikke er en realitet, er efter hans opfattelse, at der ikke har været noget særligt politisk pres.
”Domsdatabasen har ikke været højt på oppositionens liste over, hvad man skulle genere regeringen med,” forklarer han.
Retspolitisk ordfører fra Socialdemokraterne Karen Hækkerup melder da også rent ud:
”Det er ikke noget, jeg har hørt nogen problematisere før. Men det lyder da ikke af så meget, hvis det skulle koste 3-4 mio., og det virker forholdsvis oplagt med en domsdatabase, så vi kan få mere viden og dokumentation.
Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet bremset, men jeg vil gerne arbejde for, at det bliver til noget,” fastslår hun.
For formanden for Retsudvalget, Peter Skaarup (DF) er det vigtigt, at domme er tilgængelige.
”Ikke kun almindelige borgere og journalister har gavn af mere indsigt. Også vi politikere har ofte brug for flere oplysninger om afsagte domme,” pointerer han.
Efter Peter Skaarups opfattelse burde det være overkommeligt teknisk og økonomisk at få gennemført domsdatabasen, og han vil nu gennem retsudvalget bede justitsministeren om at få en status på sagen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K).
Læs mere
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: