Document Actions

Tvivlsomt krav om genmæle fra Pressenævnet

 

Offentliggjort 06/26/2008

 

Forbugerrådets blad Tænk er kommet under hård beskydning fra et kosmetikfirma for en artikel med overskriften ”Naturcreme nu med sprøjtegift”. Artiklen gengiver undersøgelser, som miljøkontrollen i Københavns Kommune har foretaget af ”Dr. Hauschkas rosencreme”.

Kosmetikfirmaet WALA Heilmittel GmbH står bag produktet, der markedsføres som økologisk. Firmaet prøvede at få et fogedforbud mod Tænk. Det lykkedes ikke, men firmaet kører videre med retssager. Desuden har firmaet klaget til Pressenævnet, der 24. juni 2008 afgjorde, at Tænk skal bringe et genmæle om tvivl ved miljøkontrollens resultat.

De første kontrolresultater, som kommunen fik fra laboratoriet Eurofin, viste rester af to sprøjtemidler i rosencremen. Tænk kontaktede importøren, Dansk Helios, og bad om en kommentar til resultaterne. Bladet fik herefter et interview med en repræsentant for kosmetikfirmaet WALA, og han blev citeret i artiklen.

Samme dag Tænk gik i trykken, oplyste firmaet, at det havde foretaget sin egen test af rosencremen, og at der ikke var fundet sprøjtemidler i cremen. Tænk bad efterfølgende kommunen verificere testresultaterne. Laboratoriet Eurofins foretog nye test og meddelte herefter, at den nye test ikke viste spor af det ene af sprøjtemidlerne, men bekræftede, at rosencremen indeholdt rester af det andet sprøjtemiddel methidathion.

Tænk sendte en pressemeddelelse med rettelse og undskyldning for den fejlagtige oplysning samtidigt med udsendelsen af bladet. Desuden oplyste Tænk om fejlen på hjemmesider og bragte en korrektion i det følgende nummer af bladet.

Pressenævnets kendelse giver Tænk medhold på nogle punkter, men indeholder også et krav om genmæle:

Pressenævnet nævner, at Tænk har anvendt en troværdig kilde, nemlig et laboratorium anvendt af Københavns Kommune, og nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af, at oplysningernes rigtighed ikke blev undersøgt nærmere før publicering.

Pressenævnet finder, at Tænk har opfyldt kravet om berigtigelse ved pressemeddelelsen om den forkerte oplysning om det ene sprøjtemiddel og korrektionen i det følgende nummer af bladet. Firmaet har ikke ret til genmæle herom, når fejlen er berigtiget.

Tænk har ifølge Pressenævnet desuden opfyldt kravet til høring med kontakten til importøren og interviewet med repræsentanten for kosmetikfirmaet.

Pressenævnet finder alligevel, at kosmetikfirmaet er berettiget til et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39. Nævnets begrundelse for dette krav er, at oplysningen om, at rosencremen indeholder methidathion, ikke er utvivlsom rigtig. Kendelsen giver firmaet ret til at få publiceret følgende i Tænk:

”Tænk nr. 83 udgivet den 28. marts 2008 oplyste, at Dr. Hauschkas Rosencreme indeholder pesticiderne, pyraclostrobin og methidathion. Efterfølgende analyser påviste, at cremen ikke indeholdt pyraclostrobin, og at der er tvivl om, hvorvidt rosencremen indeholder methidathion.

WALA på vegne af Dr. Hauschka
Pressenævnet har bestemt, at WALA Heilmittel GmbH er berettiget til at få bragt ovennævnte genmæle. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk.”

Vurdering af kravet om genmæle:
Medieansvarsloven § 36 giver ret til genmæle mod faktiske oplysninger, når der er tvivl om rigtigheden. Det springende punkt er, om Pressenævnet har tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der er tvivl om, hvorvidt stikprøvekontrollen af rosencremen indeholdt methidathion.

”Stoffet er påvist og verificeret ved to meget forskellige analyseprincipper. Så vi er overhovedet ikke i tvivl om resultatets validitet,” skrev laboratoriet Eurofins i en redegørelse til Københavns Kommune. Kan Pressenævnet overtrumfe miljøkontrollens rapport og fastslå, at der alligevel er tvivl?

Pressenævnet har ikke kompetence til at vurdere, om resultater fra firmaets egne stikprøver skaber tvivl om miljøkontrollens. En sådan vurdering ville kræve faglig indsigt i undersøgelsernes kvalitet. Pressenævnet skulle desuden have sikkerhed for, at undersøgelserne bygger på samme stikprøve eller produktionsserie, fordi det kan tænkes, at firmaet anvender rosenblade fra forskellige områder.

Den Europæiske Menneskeretsdomstol har lagt til grund, at ytringer om faktiske forhold var baseret på pålidelig information, når de byggede på en officiel rapport jf. sagen ”Sælfangst”. Pressenævnets kendelse fastslår først, at Tænk byggede på en troværdig kilde, men dette udgangspunkt bliver undergravet i samme kendelse, der giver kosmetikfirmaet ret til at få publiceret, at der er tvivl. Se afgørelsen.

Efter min vurdering har Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for genmælekravet. Pressenævnet baserer tilsyneladende genmælekravet på en principiel opfattelse af, at der altid kan være tvivl. En sådan linje vil føre til mange krav om genmæler.

Genmælekrav skal begrænses til nødvendige faktiske oplysninger jf medieansvarsloven § 38. Formålet er at give læserne og forbrugerne et bedre grundlag for selv at tage stilling. Formuleringen i Pressenævnets genmælekrav kan give misforståelser, fordi den tyder på, at miljøkontrollens analyser giver tvivl om methidathion. Genmælet burde i stedet formuleres, så det klart fremgår, at det bygger på firmaets egen stikprøve.

Se pressenævnskendelsen



Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.

Søg

  

 


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: