Document Actions

Frist for klager over artikler på nettet

 

Offentliggjort 05/23/2008

 

Det kræver et vågent øje at være kilde til nyhedsartikler, der offentliggøres på nettet. Hvis kilden først opdager brud på god presseskik i en artikel, der har ligget på nettet i fire uger, er klagefristen hos Pressenævnet udløbet, og kilden må leve med, at artiklen bliver ved med at være tilgængelig i lang tid fremover.

4-ugers fristen, som fremgår af medieansvarsloven, stammer tilbage fra den tid, hvor oplysninger ikke blev hængende - kun i det omfang avisen blev genbrugt som fiskeindpakning. Derfor er det også helt efter reglerne, når Pressenævnet afviser en klage, hvor fristen er overskredet. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor stoffet er lagt på nettet. Det gælder de medier, der er anmeldt til Pressenævnet og dermed omfattet af nævnets kompetence. Ifølge Pressenævnets hjemmeside drejer det sig om 222 internetmedier (maj 2008).

Selv om Pressenævnet handler efter reglerne kan det virke urimeligt, at borgerne mister retten til at klage over oplysninger på internetmedier, der er mere end 4 uger gamle, netop fordi oplysningerne kan blive hængende i det offentlige rum i en uoverskuelig fremtid.

Der findes dog regler, der er mere tidssvarende, men som hverken medier eller myndigheder bruger særlig meget. Visse internetmedier kan blive omfattet af den særlige lov om massemediers informationsdatabaser, der har et kapitel om offentligt tilgængelige informationsdatabaser. Efter disse regler kan man klage så længe stoffet er på nettet, og ikke kun indenfor fire uger efter offentliggørelsen.

Klagen skal i første omgang rettes til den ansvarlige for internetmediet. Hvis mediet afslår at slette oplysninger, der strider mod god presseskik eller nægter at give genmæle, kan der klages inden 4 uger fra afslaget. Hvis internetmediet ikke har svaret inden 4 uger, kan man klage til Pressenævnet inden yderligere 4 uger (jf. lov om massemediers informationsdatabaser § 12).

For blive omfattet kræves, at mediet er anmeldt til både Pressenævnet og Datatilsynet. For nogle internetmedier gælder, at de kun slipper for persondatalovens krav, hvis de er anmeldt som offentligt tilgængelige informationsdatabaser. Se Sten Schaumburgs artikel "Pressen, personoplysninger og databaser".

Læs mere under Mediejuras emne om mediernes informationsdatabaser.




Denne artikel må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.

Søg

  

 


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: