Offentliggjort 03/28/2008, senest redigeret 06/14/2008
Staten skal blande sig mindre i, hvad vi går rundt og siger, selvom vi risikerer at gøre hinanden eddikesure. Det argumenterer Vagn Greve for i sin nye - og sidste - bog som professor i strafferet.
Loven bør ændres, så det bliver tilladt at krænke gruppers religiøse følelser eller seksuelle identitet. Æren skal ikke beskyttes længere og offentligt ansatte skal finde sig i at blive kaldt de samme uhyrlige skældsord som ansatte i det private. Det argumenterer professor i strafferet Vagn Greve for i sin nye bog: Bånd på hånd og mund – strafforfølgning eller ytringsfrihed?
Bogen er en samling af nye og tidligere artikler, som Vagn Greve har skrevet om ytringsfrihedens grænser. Titlerne på de enkelte artikler er for eksempel: "Et forsvar for Mein Kampf", "Fra fulde soldater til bladtegnere. Blasfemi i dansk strafferet" og "Selvdrab og internet."
Vagn Greve giver et overblik og diskuterer grænserne for ytringsfriheden i de nuværende regler i straffeloven, og grænser som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har bestemt gennem sin domme om ytringsfrihed.
Politisk korrekthed indsnævrer ytringsfrihed
I forlængelse af gennemgangen og eksemplerne på de mange retssager, der gennem årene har været om ytringsfrihedens grænser, argumenterer Vagn Greve for, at der er for mange grænser for, hvad vi må sige, og ikke mindst hvordan vi må sige det.
Ytringsfriheden ofres i et forsøg på at være politisk korrekt, advarer Vagn Greve og nævner for eksempel, at udenlandske tv-stationer har nægtet at vise spillefilmen Saving Private Ryan, fordi soldaterne bruger fuck- og shit-ord.
Ytringsfriheden er den vigtigste frihed
I en af artiklerne tager Vagn Greve følgende afsæt for sine synspunkter:
"Ytringsfriheden er den vigtigste frihed i samfundet. Det er kun gennem ytringsfrihed, at der kan komme en demokratisk proces. [...] Det fører til, at der bør være den største frihed til at udtrykke sin mening netop om religionerne, kønnene, racerne, seksualiteten og de internationale relationer."
Og de meninger bør samfundet ikke forlange skal siges på en bestemt måde. Det er forkert, når man straffer borgere alene, fordi de udtrykker sig plat og vulgært. Samfundet bør ikke kræve meninger udtrykt i et sprog som dommere og deres klasse anvender, skriver Vagn Greve.
Ære er gammeldags
Vagn Greve mener, det er på tide at se med nye øjne på ærekrænkelser: Begrebet er forældet, mener han og skriver blandt andet:
"På mange måder forekommer tale om ære altmodisch. [...] Når man ser de sidste nitten års domme passere revue, fyldes man med undren over, at folk gider anlægge sag. [...] Klarest gælder det ringeagtsytringerne. Mig forekommer det at være helt urimeligt, at Højesteret skal have som opgave at vurdere udtrykkene 'dum' og 'fræk stodder', 'kraftidiot' og 'gemen sjover' i en nabofejde. [...] Det er ikke en opgave for retsordenen at beskytte folk mod, at andre gør dem sure."
Offentlig ansatte skal tåle mere
Der bør ikke være forskel på, hvad man må sige til en offentlig ansat person i arbejde eller en der arbejder i det private, mener Vagn Greve.
"Når man læser dommene om § 121 (red: om injurier mod myndighedspersoner), er det ganske vist svært at se det beskyttelsesværdige i ytringerne. De typiske sager vedrører 'Beskidte svin', 'møgso', 'nazist' og lignende skældsord. [...] Men det er meget svært at forstå, hvorfor personalet på en DSB-færge skal have en anden strafferetlig beskyttelse end personalet på en privat Stena Line-færge eller offentligt ansatte skolelærere i forhold til private ansatte skolelærere," skriver den nu afgåede professor.
Bogen: Bånd på hånd og mund – strafforfølgning eller ytringsfrihed? er den sidste fra Vagn Greves hånd som professor. Det skyldes, at Vagn Greve er nået pensionsalderen og har taget sin afsked fra Københavns Universitet.
Bånd på hånd og mund – strafforfølgning eller ytringsfrihed? er udgivet på DJØF Forlag.
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: