Document Actions
Fortæl hvor gerningsmanden bor
Offentliggjort 11/08/2007
Retslister: Lige nu overvejer de danske retskredse sammen med Domstolsstyrelsen om medierne i fremtiden skal have oplysninger om, hvor en gerningsmand kommer fra.
Hver uge udsender retterne en liste over de sager, der er planlagt til at finde sted. Spørgsmålet er, om listen også skal fortælle, hvilken kommune hver enkelt af de tiltalte kommer fra? Et alternativ, som indgår i den diskussion, der er i gang i retsvæsnet, er, at man i stedet kan oplyse medierne om, hvor gerningsstedet er. Men stadig kun på kommune-niveau.
Bekymringen hos domstolene er, at gerningsmanden bliver vigtigere end forbrydelsen, hvis man fremover oplyser om gerningsmændenes bopælskommune.
Man hvad er det medierne kan bruge oplysningen om bopæl til?
Ja, med de nye og væsentligt større retskredse, der ofte omfatter flere kommuner, så vil oplysninger om, hvor gerningsmanden kommer fra være et praktisk værktøj til at afgøre, hvilken journalist eller redaktionen, der skal møde op til retssagen. De fleste lokalredaktioner på eksempelvis aviser i provinsen dækker i dag en kommune.
Derfor er retslisten ikke til nogen hjælp, hvis sager fra et større geografisk område er blandet sammen.
Samtidig er det min påstand, at hovedparten af alle retsreportager skrives med udgangspunkt i, hvor den dømte rent faktisk kommer fra. Undtagelsen er nok meget kontroversielle sager, hvor gerningsstedet og dets placering kan gå hen og blive til en del af den journalistiske historie. Det kan for eksempel være et bankrøveri eller et groft overfald.
Men i den type sager har journalister typisk så meget kontakt til politi og anklager, at de inden en retssag godt ved, bare nogenlunde hvor i verden hovedpersonerne kommer fra.
Hvad sker der så, hvis journalister begynder at systematisere oplysningerne om bopæl?
Ja, det vil der givetvis være nogle som vil overveje. Men det vil højest føre til, at en journalist vil få adgang til et overblik lidt hurtigere end i dag.
Alle borgere har i forvejen mulighed for at se, hvor mange gerningsmænd, der i hver enkelt kommune har været gennem retssystemet og i hvilken forbindelse.
Udtræk fra Statistikbanken over sager om blodskam med ubetinget straf i 2005 fordelt på kommuner.
Billedet her viser, hvor mange mænd af dansk oprindelse, der i 2005 har fået en ubetinget straf for blodskam. Slagelse kommune ligger som område i top med to sager.
Oplysningerne her er frit tilgængelige på internettet i Statistikbanken – Danmarks Statistik.
Der bor 77.000 indbyggere i kommunen. Set i det lys, har jeg svært ved at forstille mig, at de to gerningsmænd i et eksempel som dette, bliver vigtigere end deres forbrydelser. For reelt vil en journalist eller nogen som helst andre ikke have nogen muligheder for at indkredse, hvem de tiltalte er på alene baggrund af en oplysning om bopælskommune.
Faktisk mener jeg, at domstolene skal overveje at give mere detaljerede oplysninger, end om i hvilken af landets nu 198 kommuner gerningsmanden bor. Måske med udgangspunkt i postnumre. Netop for at journalister og forskere kan få adgang til at analysere udviklingen. For med et gennemsnitlig indbyggertal på over 55.000 mennesker, så er de ny kommuner nu så store, at det i sig kan udligne de fleste forskelle.
Kan der komme noget godt og nyttigt ud af detaljerede oplysninger om gerningsmænds bopæl?
Ja, det kan der. Eksempelvis besluttede den amerikanske avis Chicago Tribune, at kortlægge alle retssager, hvor folk i byen blev dømt for at svindle med de lån, som de havde taget i deres hus. Da avisens medarbejdere plottede de dømtes adresser ind på et bykort, så tegnede der sig et overraskende billede. De fleste gerningsmænd boede i de dele af byen, som var kendetegnet af mange fattige, sorte og dårligt uddannede indbyggere.
Kortet viser, hvor gerningsmænd bor, der er dømt for svindel med lån i fast ejendom. Fra Chicago Tribunes tema ”Mortgage Fraud”.
Gennem sin research lykkedes det avisen at afdække, hvordan organiserede bander af kriminelle bevidst gik efter at lokalisere resurse-svage borgere med eget hus, og hvordan banderne så forfalskede underskrifter og dokumenter og derefter optog lån i folks ejendomme. Lån som beboerne ikke kendte til og i de fleste tilfælde heller ikke kunne betale.
Dette her vil næppe nogensinde kunne ske i Danmark. Men jeg nævner eksemplet her fordi det illustrer, at geografiske oplysninger om gerningsmændenes bopæl kan føre til ny indsigt i, hvad det er der foregår i retssalene.
Du kan se hele eksemplet fra Chicago Tribune her
Søg
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: