Offentliggjort 11/08/2007, senest redigeret 11/14/2007
Domstolene overvejer sammen med Domstolsstyrelsen at give journalister en ny adgang til retslister i elektronisk format. Tanken er, at pressen skal kunne modtage lister med e-mail i stedet for de lister, som redaktionerne i dag modtager i papirformat.
I den forbindelse drøfter en intern arbejdsgruppe med repræsentanter fra retskredsene, hvordan listerne kan udarbejdes på en ensartet måde over hele landet.
Ud over problemstillingen med manglende navne på parter, så har Updates netværk også peget på, at der bør findes en ensartet måde at opstille flerdommersager på.
Samtidig overvejes det lige nu, at forsyne sagerne med information om, i hvilken kommune gerningsstedet er.
Ideen er opstået, fordi nogle kredse i dag vælger at oplyse om hvilken kommune gerningsmanden kommer fra. Det kan være et nyttigt redskab for lokale journalister, der dækker et mindre geografisk område.
Ifølge kommunikationskonsulent i Domstolsstyrelsen Emil Melchior er ikke alle domstole klar til at oplyse om gerningsmændenes bopælskommune. Til fagbladet Journalisten siger han i oktober:
»Domstolene har ikke tidligere oplyst, hvor folk kommer fra. Og bekymringen fra vores side er, at gerningsmanden bliver vigtigere end forbrydelsen, hvis vi begynder på det,« siger Emil Melchior.
Se bekendtgørelsen for retslister
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: