Document Actions

Bivirkninger

 

Offentliggjort 09/27/2007

 

Resume:
I december 2002 ønskedes aktindsigt i indberettede bivirkninger (de såkaldte PSUR-rapporter, Periodic Safety Update Reports) fra patienter/læger om bumsemidlet Roaccutan, der i flere lande er sat i sammenhæng med depressioner, selvmordsforsøg og selvmord, også blandt unge i Danmark. Ekstrem langsom sagsbehandling, der varede mere end fire år, fordi sagen blev behandlet som principsag både af Lægemiddelindustrien, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og lægemiddelindustrien. Først efter hård kritik fra Ombudsmanden (”helt uantagelig” langsom behandling) udleverede Lægemiddelstyrelsen i februar 2007 de første af de ønskede dokumenter – men med mange, mange overstregninger. Danmark er således det første land i Europa, der giver borgere en vis indsigt med PSUR-rapporterne.

De centrale problemstillinger i sagen:
Hvem tilhører indberettede bivirkninger? Lægemiddelproducenterne eller de patienter, der har indberettet dem?

Hvad er vigtigst? Patienters og offentlighedens mulighed for at kontrollere lægemiddelproducenternes håndtering af indberettede bivirkninger eller hensynet til producenternes markedsandele?

Hvordan fastholdes offentlighed i forvaltningen, hvis det kolliderer med persondataloven (om beskyttelse af personfølsomme oplysninger) og lægemiddellovgivningen (betingelsen for at markedsføre et lægemiddel er producentens afrapportering af indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen)?

De centrale undskyldninger:
Lægemiddelproducenterne: En PSUR er et ekspertværktøj, skrevet af eksperter til eksperter, og det vil ikke kunne forstås på den rigtige måde af lægmand. Desuden vil selv delvis offentliggørelse af PSUR-rapporter føre til en svækket position, fordi konkurrenter herved får mulighed for at få fortrolige oplysninger om et givet lægemiddel.

Status:
Efter principsagen om aktidnsigt i PSUR-rapporterne om Roaccutan har Lægemiddelstyrelsen modtaget omkring en snes begæringer om andre lægemidler fra såvel journalister som borgere, og styrelsen har fastlagt en rutine med høring af producenten, som følges forud for offentlighed. Den rutine vil forhåbentlig gøre sagsbehandlingstiden væsentligt kortere end de mere end fire år, som Roaccutan-sagen varede.
Ombudsmanden har endnu ikke færdiggjort en klage over, at de mange overstregninger mange steder reelt umuliggør en forståelse af PSUR-rapporterne (alle oplysninger der kan bruges til at identificere de indberettende patienter er slettet af Lægemiddelstyrelsen – nogle gange ud i det groteske, som når gravide patienters køn er slettet!).

Konsekvenser for journalistisk arbejde og offentligheden:
Sagen er et gennembrud for åbenhed i EU om offentlighed i indberettede bivirkninger. Den viser, at indberettede bivirkninger tilhører patienterne og offentligheden - og ikke primært er forretningshemmeligheder for producenterne. Sagen viser også, at det kræver meget stædighed at få ret, og at en klage til Ombudsmanden her som i så mange andre tilfælde er den medicin, der får en myndighed til at realitetsbehandle en begæring om aktindsigt.

Søg

  

 


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: