Offentliggjort 09/13/2007, senest redigeret 08/12/2008
Menneskeretskonventionen fastslår, at enhver har ret til en retfærdig rettergang og skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist (Den Europæiske Menneskeretskonvention art.6).
I den nye sag om terrormistanke har flere medier brugt kategoriske overskrifter. Ekstra Bladets netudgave: ”Planlagde bombeterror i Danmark” og TV 2’s netudgave: ”Planlagde terror med sprængstoffer” (4.september). Nede i brødteksterne kunne man læse, at der er tale om mistænkte, men overskrifterne efterlader ikke den mindste tvivl: De er skyldige. Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.
Både Menneskeretsdomstolen og Højesteret har fastslået, at også pressen er omfattet af forbudet mod kategoriske forhåndsdomme.
Menneskeretsdomstolen fandt, det var berettiget, at en østrigsk journalist, var dømt for en artikel, hvor han klart ”dømte” en tidligere minister på forhånd for skattesvig. Ministeren blev faktisk senere dømt, men det gjorde ikke forhåndsdommen berettiget.
Læs Menneskeretsdomstolens afgørelse: Dømt på forhånd
For nogle år siden blev en plejehjemassistent i København hængt ud som massemorder. Efter omfattende efterforskning faldt sagen helt til jorden. Ekstra Bladet havde tidligt i sagen brugt overskriften: ”Politiet: Hun dræbte 12”, og plejehjemsassistenten anlagde sag mod avisen om injurier og økonomisk godtgørelse. Da Ekstra Bladet ikke ville røbe en anonym kilde ved politiet, måtte ansvaret placeres på avisen. Både landsret og Højesteret henviste til menneskeretskonventionen art. 6. Dommen lød på 20 dagbøder a 2000 kr. for injurier og 100.000 kr. i godtgørelse til plejehjemassistenten.
Læs dommen i sagen ”Politiet: Hun dræbte 12”
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: