Document Actions
Lykkelig uvidenhed
Offentliggjort 01/17/2007
(Kommentaren har været bragt i Journalisten, december 2006)
Folk aner ikke, hvilke straffe der uddeles i landets retssale. Det viser en ny stor undersøgelse. Det er måske ikke så underligt, for i Danmark har pressen i snart 20 år ventet på en offentlig database over domme.
I april måned 2006 fik jeg en besynderlig mail fra Retten i Odense. Jeg havde eftermiddagen inden spurgt, hvor mange stævninger et stort dansk parkeringsselskab havde sendt til retskredsen i løbet af et år.
”Jeg har foretaget en manuel optælling af de stævninger retten har modtaget fra selskabet. Antallet er 117.”
Svaret fra retsassessoren kom allerede om morgenen og tonen var imødekommende. Det var ikke det, der var galt.
Men den detalje, at man i det danske retssystem i år 2006 er nødt til at finde sagsmapperne frem og tælle stævninger i hånden for at kunne svare på så simpelt et spørgsmål – det synes jeg var besynderligt. Og det blev ikke bedre, da jeg læste videre i mailen.
Retsassessoren kunne ikke oplyse i hvor mange af sagerne der var afsagt en dom eller hvad stævningerne ellers havde resulteret i. Kun at de alle var blevet behandlet.
Min konklusion blev, at skulle jeg have et overblik over udfaldet af de 117 stævninger fra samme selskab, så måtte jeg bede om aktindsigt i hver enkelt sag og selv pløje mapperne igennem.
Hvis jeg så gerne ville se, hvordan selskabet agerede andre steder i landet, ja, så var der på der 81 retskredse mere, som jeg også skulle igennem. Og selv om der nu med den ny domstolsreform kun er 24 retskredse efter nytår, så er det stadig en helt urealistisk opgave.
Mailen og oplevelsen her stod helt tydeligt for mig igen, da jeg fornyelig hørte justitsminister Lene Espersen give hele den danske presse et stort medansvar for, at befolkningen er ”totalt” uvidende om straffeniveauet i landets retssale.
”Medierne spiller en meget stor rolle. I bringer kun de spektakulære sager. Engang imellem skal I perspektivere tingene”, sagde Lene Espersen i DR2 programmet Debatten, da undersøgelsen ”Danskernes syn på straf” blev diskuteret.
Som et forsøg har almindelige mennesker skulle vurdere, hvilken straf de ville idømme gerningsmænd i række sager, der i en rigtig retssal ville give ubetinget fængsel. Men gennemgående var resultatet, at forsøgspersonerne slet ikke var i nærheden af at give en frihedsstraf, hvis de skulle være dommere.
Justitsministeren har ret, når hun siger, at vi i medierne kan blive bedre til at perspektivere, hvad der sker i de danske retssale. Det vil sikkert også kunne betyde, at flere af deltagerne i en undersøgelse, som den Advokatrådet har taget initiativ til, kan få en realistisk opfattelse af straffeniveauet i Danmark.
Men hvordan skal vi som journalister og medier få overblik over sager, domme og praksis?
Lene Espersen rammer et pinligt punkt. I snart 20 år har en offentlig domsdatabase været diskuteret blandt politikere, dommere og advokater. Faktisk besluttede Schlüter-regeringen i 1989, at der skulle etableres en database. Men det er aldrig blevet til noget. Heller ikke selv om der gennem årene har været nedsat arbejdsgrupper og at der har været behandlet forslag i Folketingssalen.
Hvordan skal vi i medierne perspektivere, hvad der sker i de danske retssale, når vi kun kan orienteres os via enkeltsager?
Meget taler for, at en database med domme kan blive til virkelighed inden for de næste to-tre år. I 2009 er det planen, at domstolenes IT-systemet bliver udskiftet og dermed også ens i alle retskredse. Det er en mulighed for at integrere en database, som man i Domstolsstyrelsen har ventet på de sidste år.
Spørgsmålet er bare, om en database kun bliver et værktøj for jurister, advokater og dommerne selv?
I Domstolsstyrelsen ligger et meget grundigt gennemarbejdet oplæg til, hvordan en dansk domsdatabase kan se ud. Men da styrelsens bestyrelse tilbage i år 2000 besluttede, at der skulle arbejdes med planerne, så besluttede man samtidig, at databasen kun skulle omfatte domme fra de overordnede retter – altså Vestre og Østre Landsret, Sø- og Handelsretten og Højesteret.
Det betyder, at de juridisk ”interessante” sager, som kan være principielle og danne præcedens, dem vil man kunne se. Men hvad der rør sig på gulvet i de danske byretter, det vil stadig være lukket land.
Jeg mener at tiden er løbet fra Domstolsstyrelsens oplæg til en offentlig database.
Alene den ny domstolsreform betyder, at byretterne får flere sager og en væsentlig mere central rolle i retssystemet. Hvis befolkningen i fremtiden skal have en bedre viden om, hvad der sker i landets retssystem, så kræver det som et minimum, at journalister og andre professionelle får adgang til alle afgørelser i en systematisk form.
Men i medierne skal vi også bruge tidspunktet til at gøre opmærksom på, at vi kan og gerne vil beskæftige os med retsvæsnet – også ud over enkeltsager. For både retsreportere og den gruppe af danske journalister, der arbejder med CAR-journalistik, samt forskere og andre interesserede vil alle kunne anvende en domsdatabase til fortælle om hverdagen i de danske retssale. Hvis vi altså kan få adgang til mere end sagsmapperne for hver enkelt stævning.
Søg
Læs mere
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: