Document Actions

Er demokratisk kontrol strafbar?

Offentliggjort 11/13/2006

Mandag den 13.november starter straffesagen mod journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen, Berlingske Tidende og mod avisens ansvarshavende redakt�r Niels Lunde.

Michael Bjerre og Jesper Larsen modtog i starten af 2004 underh�nden nogle fortrolige ”trusselsvurderinger”, som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde udarbejdet om mulige masse�del�ggelsesv�ben i Irak. Disse vurderinger indgik et �r tidligere i regeringens grundlag for beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krigen.

Kilden til l�kagen, Frank Grevil, var p� det tidspunkt ansat i FE. Der blev rejst straffesag mod ham for brud p� tavshedspligten, og landsrettens dom sidste efter�r l�d p� fire m�neders f�ngsel.

I begrundelsen henviste landsretten til, at l�kagen ”medf�rte risiko for, at efterretningstjenestens udenlandske samarbejdspartnere fremover ikke ville give oplysninger i samme omfang som hidtil”. Landsretten anerkendte, at der var ”en betydelig offentlig interesse i at kende grundlaget for den politiske beslutning om Danmarks deltagelse i den milit�re aktion i Irak”. Men if�lge landsretten kunne den offentlige interesse ikke i sig selv f�re til, at Grevil var berettiget til at videregive FEs vurderinger, fordi hans l�kage ”skabte risiko for, at efterretningstjenestens virksomhed ville lide skade”.

Dommen mod Grevil er indbragt for Menneskeretsdomstolen i Strasbourg og her vil den formentlig blive gransket n�je. Landsrettens risikovurdering blev baseret udelukkende p� FE-chefens forklaringer. L�kagen afsl�rede intet om konkrete metoder eller andet, der kunne skabe problemer for operationssikkerheden, men skabte mere offentlighed om en vigtig politisk beslutning.

Berlingskes journalister og redakt�r er tiltalt efter straffelovens � 152 d. Den tillader som hovedregel pressen at publicere l�kkede oplysninger. Det g�lder dog ikke oplysninger om rent private forhold f.eks. patientdata fra et sygehus eller ”uberettiget” publicering af ”oplysninger der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar”.

Der er sandsynligt, at sagen ender med frifindelse p� grund af ”berettiget varetagelse af �benbar almeninteresse” (straffeloven � 152 e). Ved denne vurdering skal l�gges v�gt p� praksis ved Den Europ�iske Menneskeretsdomstol, der i for�ret 2006 afgjorde, at det var i strid med ytringsfriheden at straffe en schweizisk journalist for offentligg�relse af en fortrolig rapport, der var l�kket fra udenrigstjenesten. Se afg�relsen

Begrundelsen for straffen mod Grevil – risici for at skade FEs samarbejdsrelationer - kan ikke bruges mod journalister og redakt�r, der er ikke ansat af FE, men ved Berlingske Tidende. Pressens opgave er at formidle oplysninger om samfundsm�ssige forhold, og det g�lder klart oplysninger om regeringens grundlag for en meget vigtig beslutning. Artiklerne i Berlingske Tidende blev i �vrigt starten til en omfattende debat om regeringens beslutning, om statsministerens trov�rdighed og om FEs evner til at udf�re selvst�ndigt efterretningsarbejde.

I lande med en fri presse vil ethvert seri�st medie publicere oplysninger, som Berlingske Tidende fik mulighed for. Det taler st�rkt for, at publiceringen var berettiget – ogs� i juridisk forstand – og at sagen ender med frifindelse.

Se straffeloven � 152 d og � 152 e.

Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.

Document Actions

Er demokratisk kontrol strafbar?

Søg

Læs mere