Document Actions

Lukkede ministerier og styrelser

 

Offentliggjort 03/23/2006, senest redigeret 03/24/2006

 

Af Nils Mulvad og Kristian Hansen

(Artiklen har været offentliggjort i Dansk Presse)

En regning på 54.000 kroner, trussel om politianmeldelse og en minister, der førte Folketing og Folketingets Ombudsmand bag lyset for at undgå at udlevere en database. Det er oplevelser fra den seneste tids arbejde med aktindsigt hos Dicar, Center for Analytisk Journalistik. Centret samler her nogle eksempler.

Ministerier og styrelser bruger krumspring og dårlige undskyldninger for ikke at give offentligheden indsigt i deres arbejde.
I de seneste års kampe for at få aktindsigt hos forskellige myndigheder er Dicar blevet mødt med krav om skyhøje priser for at få udleveret databaser. Vi er blevet truet med politianmeldelse. Og vi har oplevet en minister, der førte Folketing og Folketingets Ombudsmand bag lyset ved at påstå, at en database ville være meget svær at skabe og dermed udlevere, selvom databasen lå klar og kunne renses for tavshedsbelagte oplysninger på et par timer.
Dertil kommer, at når journaler endelig bliver udleveret, afspejler de ofte ikke sagerne. Myndighederne har nemlig et syndigt rod i deres måde at journalisere på. De undlader simpelthen at gemme vigtige dokumenter.
I denne artikel tager vi fat i en række konkrete sager, der illustrerer problemerne. Vi kommer også med bud på, hvad man bør gøre i fremtiden.

EU's landbrugsstøtte – minister førte Folketing og Ombudsmand bag lyset
I januar 2003 bad journalist Kjeld Hansen og Dicars Nils Mulvad om data over, hvem der modtager landsbrugsstøtte fra EU, men fik dem først i maj 2004. Fødevareministeriets beslutning kom, fordi Fødevaredirektoratet først efter mere end et år konkret undersøgte, dels om de pågældende data var et dokument i offentlighedslovens forstand, og dermed juridisk skal udleveres, og dels hvor enkelt det var at fjerne cpr-numre, før data kunne videregives.
Udleveringen af data skete efter mange afvisninger fra ministeriet, som Dicar tre gange forgæves forsøgte at få Folketingets Ombudsmand til at tage op.
Da Dicar endelig fik data, redegjorde daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel for, at hun undervejs havde ført Folketinget og Folketingets Ombudsmand bag lyset med sine tidligere svar.
Folketingets Ombudsmand undersøgte herefter aktindsigtssagen af egen drift. Ministeriet frigav alle dokumenterne i sagen, herunder de interne dokumenter. Af sagsakterne fremgik det for eksempel ikke, hvem der på ledelsesplan traf beslutningen om at udlevere data.
Ombudsmanden kritiserede ministeriet.

Sagen viser:
Det er fortsat svært at få indsigt i databaser. Myndigheder undersøger ikke ordentligt, om databaser er et dokument i offentlighedslovens forstand, og hvor enkelt det er at fjerne tavshedsbelagte oplysninger.
Journalisering i sagen er for dårlig.



Husdyrregister - trusler om politianmeldelse
Dicar ønskede i oktober 2005 en kopi af det husdyrregister, som Fødevarestyrelsen i dag har liggende som en frit tilgængelig søgbar database på nettet. En indsigt i det samlede register gør det muligt for Dicar at følge leverancerne af svin til slagterierne og dermed se, om der er nogle landmænd, der leverer særlig mange svin.
Fødevarestyrelsen sagde, at vi skulle betale timetakst til Mærsk Data for et udtræk. Vi ønskede derfor selv at trække data ud fra hjemmesiden. For at være helt regulære spurgte vi først, om det var i orden. Undervejs i forløbet blev Dicar truet med politianmeldelse, fordi Fødevarestyrelsens system og hjemmeside gik ned. Styrelsens IT-afdeling troede, at Dicar var begyndt at trække data ud, før deres jurister havde taget stilling til sagen, og at det var Dicars robot, der lagde deres side ned. Sagsbehandlingen i Fødevarestyrelsen har foreløbig trukket ud i fire måneder, uden at vi har kunnet få et svar.

Dicar har fra Kommunedatas hjemmeside trukket data ud om valgresultater fra folketingsvalg og kommunalvalg samt oplysninger om ejendomme, ligesom vi fra Undervisningsministeriets hjemmeside har hentet data om skolernes afgangskarakterer.
I alle tre tilfælde er retstilstanden ikke klar. Er der tale om en overtrædelse af database-ophavsretten? Har vi en klar ret til at bruge data til analyser?
Vi har derfor spurgt de pågældende institutioner om lov til at bruge data – og hurtigt fået ja i modsætning til Fødevarestyrelsens behandling.

Sagerne viser:
Der er ikke klarhed om offentlighedens ret til at bruge myndigheders offentliggjorte data. Dataudtræk kan af nogen tolkes som en krænkelse af myndighedens ophavsret til databasen. Retten til at videreanvende data er heller ikke sikret med en ny lov fra sommeren 2005.


P-bøder og gødningsregister - en pengemaskine for myndighederne?

54.000 kroner for aktindsigt i Plantedirektoratets gødningsregister. 20.000 kroner for aktindsigt i Rigspolitiets register over uddelte parkeringsbøder. Det er krav, som Dicar er blevet mødt med for at få udtræk af de to databaser. I sagen om gødningsregistret slap vi dog for at betale, bl.a. ved at henvise til EU’s direktiv om miljøoplysninger, der sikrer fri og uhindret adgang til miljødata. Det direktiv er nu udmøntet i en lov. Sagen om P-bøderne er ikke afgjort. I begge tilfælde var det private firmaer, der drev databaserne for myndighederne.

Sagerne viser:
Selvom myndighederne skal have dækket deres udgifter, virker beløbene for aktindsigt urimeligt høje.

Tilsyn med plejehjem - ville aflevere tusind papirer frem for et regneark
Sundhedsstyrelsen nægtede i marts 2003 Dicar aktindsigt i et regneark med indtastede indberetninger fra embedslægernes tilsyn med landets plejehjem. Sundhedsstyrelsen fortalte, at der intet lå i regnearket, som ikke også lå i papirdokumenterne. De tusindvis af papirdokumenter kunne Dicar godt få aktindsigt i.
Sundhedsstyrelsen havde netop indtastet oplysningerne i et regneark for at kunne analysere tilsynsresultaterne. Den samme hensigt lå bag Dicars aktindsigtsbegæring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gav Sundhedsstyrelsen ret, da Dicar. Efterfølgende gik vi til Folketingets Ombudsmand, der i februar 2005 gav os medhold i, at Sundhedsstyrelsen ikke kunne nægte os aktindsigt i regnearket.
Ombudsmanden fandt, at regnearket ikke ville røbe oplysninger om styrelsens interne overvejelser, og derfor burde Sundhedsstyrelsen udlevere regnearket ud fra lovens regler om meroffentlighed.


Sagen viser:
Når indberetninger til en myndighed findes i elektronisk form – for eksempel i et regneark – har myndigheden ikke lov til at afslå aktindsigt i den digitale udgave ved blot at henvise til, at der er tale om et internt arbejdsredskab.
Er rå data og beregninger blandet sammen, således at man via regnearket kan få indblik i interne overvejelser, er der muligvis ikke umiddelbart indsigt i data efter reglerne om meroffentlighed.

Speciallæger – teknologien overhaler loven
En borger havde mistanke om, at Århus Kommunes lægekonsulent især benyttede en bestemt – og særlig dyr - læge til neuropsykologiske undersøgelser. Borgeren ønskede ikke at gå ud med denne mistanke, før der var skaffet mere dokumentation. Derfor ønskede hun indsigt i regnskabet over lægekonsulent-erklæringer i form af en kontospecifikation, hvor hun kunne se alle bevægelser på en konto.
Kommunen sagde nej til at give indsigt, tilsynsrådet støttede kommunen, og det samme gjorde Folketingets Ombudsmand, efter at Dicar indbragte sagen for ham. Kommunen havde ikke pligt til at udarbejde en sådan oversigt. Det ville tage for lang tid, lød argumentet.

Sagen viser:
Aktindsigtsreglerne er på ikke fulgt med tiden. Teknologien i dag gør det muligt meget enkelt, først at søge efter, og dernæst trække specifikke regnskabsoplysninger ud af et regnskabssystem.

Kriminalitet – politiet vil ikke lade andre analysere forbrydelser
I marts 2003 bad Dicar om et samarbejde med Rigspolitiet om data over anmeldte forbrydelser. På det tidspunkt var anmeldelsesdata udelukkende offentliggjort som anmeldelser pr. kommune. Vi ønskede mere detaljerede data opgjort i det danske 100x100 meter kvadratnet ved brug af en diskretionsmetode – en såkaldt klyngemodel, som Danmarks Statistik har godkendt til personfølsomme data.
Rigspolitiet afslog, Dicar klagede til Justitsministeriet, der i januar 2005 afslog klagen, men gjorde opmærksom på, at Rigspolitiet kunne videregive data ud fra princippet om meroffentlighed.
Dicar anmodede igen Rigspolitiet om data, der igen afviste – denne gang med henvisning til, at data ville være personhenførbare. Dicar har igen klaget til ministeriet, der ikke har færdigbehandlet sagen.
Sideløbende har Rigspolitiet selv i maj 2005 lagt data på nettet, men det er i en form, hvor der kun i nogle få uger var mulighed for at downloade data, og hvor kvadratnettet er 1x1 kilometer, hvilket er en al for stor målestok i byerne. Målestokken gør det samtidig vanskeligt at kæde data over anmeldelser sammen med andre data, for eksempel indvandrerandel, aldersgennemsnit og lignende.

Sagen viser:
Rigspolitiet vil ikke levere data i et format, brugerne ønsker, selvom der ikke er tekniske forhindringer for at udlevere data i det ønskede format.
Rigspolitiet forhindrer, at andre kan bruge data til relevante analyser.

Arbejdsdirektoratet - forskere forfordelt
I begyndelsen af januar 2006 kontaktede Dicar Arbejdsdirektoratet for at få aktindsigt i en database over efterlønsmodtagere. Arbejdsdirektoratet ville dog ikke give adgang, men henviste i stedet til Beskæftigelsesministeriet, som, mente direktoratet lå inde med lignende oplysninger i en database. Dicar kontaktede derfor Beskæftigelsesministeriet for at få indsigt i ministeriets såkaldte ”Dream database”. Efter nogen diskussion og mailen frem og tilbage, blev det aftalt, at Beskæftigelsesministeriet sendte en kopi af databasen på en cd-rom til Dicar. Dicar garanterede, at det skal præcisere tydeligt, at det er Dicars udtræk fra databasen og vores analyser, der offentliggøres, og således ikke Beskæftigelsesministeriets analyser.
Det lykkes altså her at få udleveret data, dels på grund af klare aftaler for brugen af data, og dels fordi Dicar hos Danmarks Statistik har status af at være forskningsinstitution.

Sagen viser:
I nogle tilfælde kan det lade sig gøre at få en database hurtigt, men det kræver stadig en del taktik.

Forårspakken – ministerier journaliserede slet ikke undervejs
Selv om en journalist får udleveret data, dokumenter og journaler fra myndighederne, skal man ikke altid tro, man kan se, hvilke beregninger der er lavet, hvilke eksperter der er hørt, hvem der har arbejdet med sagerne, og så videre. Dicars analyse af fem ministeriers sagsbehandling af forårspakken viste, at tre af fem ministerier ikke har ført løbende journalisering, og at de sidste to ministeriers oplysninger var så mangelfulde, at man ikke kan se, om der er ført løbende journalisering.

Dicar henvendte sig derfor til Folketingets Ombudsmand med spørgsmål til Statsministeriets og Finansministeriets sagsbehandling. Af udtalelserne fra Folketingets Ombudsmand fremgår blandt andet, at der ikke er klare regler om, hvordan e-mails skal gemmes.
Om Statsministeriets sagsbehandling af forårspakken udtaler Folketingets Ombudsmand i efteråret 2005, at myndigheder så vidt muligt skal journalisere post umiddelbart efter modtagelsen (samme dag eller dagen efter). Folketingets Ombudsmand har tilføjet, at journalisering kun i særlige tilfælde kan udskydes og i så fald kun kortvarigt.
Om Finansministeriets sagsbehandling af forårspakken, udtaler han, at de nugældende regler om aktindsigt ikke forpligter myndigheder til at foretage en selvstændig redigering ved udskrift af en journalliste. Det betyder, at aktindsigt i en journalliste er begrænset til den standardudskrift, som en myndigheds journalsystem kan yde. I Finansministeriets tilfælde for eksempel uden oplysning om, hvornår den pågældende sag er oprettet.

Sagen viser:
Ministeriers journalisering er mangelfuld. Der er uklare regler om opbevaring af e-mails. Udskrifter fra journallister behøver ikke være dækkende for sagen. Endelig viser sagen også, at der er behov for klarere regler om hurtig registrering.

Læs artiklen Nødvendigt med nye regler