Document Actions
Aktindsigt i Sverige
Offentliggjort 04/12/2005, senest redigeret 08/10/2005
Fire betænkninger med forslag til lovændringer fra Offentligheds- og sekreteskomitéen
1. Indledning
Sverige indførte et offentlighedsprincip i 1766 og har således en enestående lang tradition for offentlighed.
Offentlighedsprincippet, der har grundlovsstatus, omfatter bl.a. retten til aktindsigt. De grundlæggende regler om aktindsigt er fastlagt i Trykkefrihedsforordningen (TF). Som hovedregel har enhver har ret til indsigt i ”allmänna handlingar”. TF fastslår, at retten til indsigt kun kan begrænses, når det er nødvendigt i et demokratiske samfund af hensyn til visse formål, der er opregnet i TF.
Begrænsninger i retten til aktindsigt skal fremgå af en særlig lov, der hedder sekretesslagen (herefter omtalt som sekretesloven).
.
Den svenske regering besluttede i 1998, at der skulle laves en udredning om de svenske regler om aktindsigt. Regeringens hovedformål var at få en mere overskuelig sekreteslov. Desuden ønskede regeringen bl.a. at få belyst, om udviklingen i informationsteknologien giver grund til ændringer.
Offentligheds- og sekretesskomitéen (herefter omtalt som komitéen) blev nedsat i 1999. Komitéen afsluttede arbejdet i 2004 og har undervejs udarbejdet fire betænkninger:
- Offentlighetsprincipen och den nya tekniken (SOU 2001:3)
- Ordning och reda bland allmänna handlingar (SOU 2002:97)
- Ny sekretesslag (SOU 2003:99)
- Internationelle samarbetet och innsynen i statliga och kommunal företag (SOU 2004:75 )
I de følgende afsnit omtales først trykkefrihedsforordningens hovedregler om aktindsigt, Dernæst omtales regler om hemmeligholdelse af oplysninger med hovedvægt på sekretesloven. Til sidst omtales regler om journalisering og komitéens forslag til en ny lov: lag om hantering av allmänna handlingar.2
2. Hovedregler om indsigt
Formål
De grundlæggende regler om aktindsigt findes i TF kapitel 2, der er gengivet som bilag til dette notat. Ifølge TF er reglernes formål at fremme fri meningsudveksling og alsidig oplysning (kap.2, § 1).
Ifølge komitéen er de klassiske formål: Retssikkerhed, effektivitet i forvaltningen og effektivitet i demokratiet. Disse formål skal fastholdes, men nye tekniske muligheder for informationsformidling giver grund til at supplere med et nyt formål: Retten til viden.
Komitéen foreslår ingen ændringer i TFs formålsparagraf.
Grundbegrebet “handling”
“Handling” er det grundlæggende begreb i de svenske regler om “handlingsoffentlighed” (aktindsigt). Det omfatter både traditionelle handlinger og nyere former, der er baseret på informationsteknologi.
Traditionelle handlinger kan opfattes visuelt uden tekniske hjælpemidler.
Det gælder skriftlige fremstillinger, tabeller, blanketter og fotografier inklusiv fx røntgenbilleder.
Optagelser, der kun kan opfattes med tekniske hjælpemidler, er også handlinger i TFs forstand (kap 2, §3 stk.1).
Informationsindholdet er substansen i handlingsbegrebet. Det omfatter ethvert informationsindhold, der er fikseret på en eller anden måde. Formen er ikke afgørende.
Ved traditionelle (konventionelle) handlinger er der et fysisk objekt, nemlig et dokument med tekst eller et billede. Ved aktindsigt udleveres en handling i fysisk forstand dvs en informationsbærer med indhold.
Ved optagelser er der ikke på samme måde fysiske objekter, og indsigt i informationen kræver tekniske hjælpemidler. Med brugen af informationsteknologi til behandling af informationer er forbindelsen mellem en fysisk og en logisk enhed blevet opløst. Der er normalt ikke tale om, at informationsbæreren udleveres, men kun informationen. Hvis en myndighed har et fysisk datamedie, men ikke selv har hjælpemidler til at få adgang til informationen kan der blive tale om udlevering af en optagelse i fysisk forstand fx en cd eller videofilm.
Diskussion om handlingsbegrebet
Der har været en grundig faglig diskussion i Sverige, om handlingsbegrebet skal fastholdes som grundbegreb under de nye informationsteknologiske vilkår.
Elektroniske handlinger adskiller sig fra konventionelle handlinger: De har ikke en unik fysisk form, den lagrede form er ikke umiddelbar læsbar, og det er umuligt at se forskel på kopi og originalt eksemplar. Den elektroniske sammenhæng mellem informationsbærer og informationsindholdet er ikke synlig for den almindelige bruger.
Datalovkomitéen foreslog at indføre “oplysning” som nyt grundbegreb3. Efter dette forslag skulle begrebet “almen oplysning” erstatte “almen handling” i TFs regler om offentlighed. Ifølge Datalovkomitéen er oplysninger det centrale for indsigten, mens “handlinger” og “databaser” er lagringsenheder for oplysninger.
Offentligheds- og sekreteskomitéen konkluderer, at begrebet “handling” bør fastholdes som det centrale grundbegreb. Den vurderer, at handlingsbegrebet har vist sig at være fleksibelt og fungerer teknikneutralt4.
Komitéen lægger desuden vægt på, at handlingsbegrebet er velegnet til at fastholde retten til indsigt i informationsindhold i uændret skikkelse og uanset hvilket medie, der bruges. Det centrale er retten til indsigt i informationsindholdet i en bestemt form, det vil sige uden bearbejdning af myndighederne. Ifølge komitéen er handlingsbegrebet en garanti for formidling af objektiv information til offentligheden. Begrebet “oplysninger” sikrer derimod ikke, at informationer bliver formidlet i den sammenhæng og form, hvor de optræder.
Komitéen argumenterer i stedet for, at der skal stille flere krav til indretning af elektroniske systemer, der kan sikre retten til indsigt. Se afsnit 4 i dette notat om forslag til ny håndteringslov.
Almen handling
Offentlighedsreglerne omfatter ikke enhver handling, men kun almene handlinger.
En handling er almen (TF kap.2, § 3, stk.1), hvis den
· opbevares eller er tilgængelig hos en myndighed m.v., og
· er modtaget eller oprettet.
Denne artikel må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.
![Hide details for [<h2 class='h2-list'>Overblik</h2>]](/icons/collapse.gif){kind=icon}
