Document Actions

Ambulancen fra Amalienborg

Instans: Landsret - dato: 03/23/2005

 

Offentliggjort 04/11/2005, senest redigeret 08/08/2005

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
En freelance-fotograf der var på jagt efter billeder af royale personer, blev anholdt af politiet udenfor Rigshospitalet. Ifølge landsretten var det ikke dokumenteret, at fotografen havde passeret en politiafspærring eller forsøgt det. Fotografen blev frifundet, og anholdelsen var ifølge landsretten ulovlig.

 

Tekstens ordlyd:

S3990002-DBC
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
DOM
Afsagt den 23. marts 2005 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Teilmann, Lone Kerrn-Jespersen og Marianne T. øllgaard (kst.)).

20. afd. a.s. nr. S-3990-04:

Anklagemyndigheden
mod
X
(advokat Tyge Trier, e.o.)
Københavns Byrets dom af 20. oktober 2004 (1.16177/03) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet og idømmelse af bødestraf.

X har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent A, politiassistent B, politibetjent C, politiassistent D, E, F og G, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Den videooptagelse, som vidnet F har taget under episoden, er forevist for landsretten under domsforhandlingen.

Politiassistent D har supplerende forklaret blandt andet, at C og han stod ved den ene af søjlerne, der ses i højre side of fotoet (bilag 8) af gården på modsatte side of ned/udkørslen. Han husker ikke, hvor motorcyklerne stod. Han har målt afstanden mellem søjlen og til ca. midt pa den hvide streg. Han har målt ved at sætte sin ene fod foran den anden. Vidnets fod er ca. 30 cm lang. Afstanden var 30 fodlængder, eller ca. 10 meter, Fra søjlen og hen til, hvor anholdelsen skete, har vidnet målt, at der er 52 fodlængder, eller ca. 17-18 meter. Tiltalte bevægede sig først i retning mod ambulancen. Da færdselsbetjentene gik imod ham, gik tiltalte over mod venstre i retning mod udkørslen, mens betjentene gik i samme retning som tiltalte for at få kontakt med ham. Færdselsbetjentene rettede henvendelse til tiltalte ud for søjlen til venstre for udkørslen. De bevægede sig måske nogle meter, fra det sted, hvor betjentene henvendte sig til tiltalte og til der, hvor anholdelsen fandt sted. Det så fredeligt ud, og vidnet vendte sig derfor om og talte videre med C. Der gik ca. 30 sekunder, hvorefter vidnet hørte råb og så tumult. Tiltalte var da i området mellem de to søjler ved udkørslen. Da tiltalte og færdselsbetjentene standsede over for hinanden var tiltalte i hvert fald ikke tættere pa vidnet end svarende til midt ud for udkørslen og ikke henne ved den hvide streg.

Der er endvidere afgivet forklaring af brandmand H. Han har forklaret, at han er brandmand og ambulancefører. Vidnet havde hentet et barn, der var sygt, pa Amalienborg. Der var en barnepige med. Der blev ikke sat udrykning på, da man havde kontrol over situationen. Vidnet så, at der fulgte biler efter ambulancen. Vidnet tænkte, at det var pressefolk. Da han kørte ned ad rampen til gården ved Rigshospitalets traumecenter, så han to motorcykelbetjente. Han bad dem om at holde pressefolkene på afstand, de barnet var påvirket både af sin sygdom og af hele situationen. Vidnet var chauffør den pågældende dag. Han standsede ca. midt i gården vist på fotoet (bilag 8) og kaldte på betjentene. Efter at vidnet havde parkeret, var han optaget af at hjælpe patienten, der blev båret ind af barnepigen. Vidnet hørte tumult og råben. Vidnet hørte ikke, hvad der blev råbt.

Anklagemyndigheden og forsvareren har procederet i det væsentlige som for byretten.

Landerettens begrundelse og resultat.

Landsretten lægger til grund, at tiltalte, umiddelbart efter at han og vidnet F havde parkeret deres biler i skråparkeringen til højre på fotoet af gården (bilag 8) ved Rigshospitalets traumecenter, sprang ud af venstre fordør og bevægede sig hurtigt over mod venstre hen med udkørslen medbringende sit kamera. Nogenlunde samtidig sprang F ud af sin bil og forblev i den side af gården, hvor bilerne holdt, hvor han straks begyndte at videofilme ambulancen og patienten, der på den anden side af glasruden blev båret ind på skadestuen af en barnepige.

Det fremgår af den forklaring, der er afgivet af vidnet, politiassistent A, at han og politiassistent B markerede en afspærring til højre for udkørslen. Af politiassistent Bs forklaring fremgår, at han og politiassistent A prøvede at afspærre fysisk på indersiden af det område, der afgrænses af den hvide streg, hvilket også er til højre for udkørslen. Politibetjent C har i sin forklaring bekræftet, at Søren Peter Jorgensen og B markerede en afspærring med armene.

På grundlag af politiassistent Ds forklaring må det lægges til grund, at tiltalte først gik frem mod ambulancen og derefter, da motorcykelbetjentene gik imod ham, trak mod venstre i retning af udkørslen samtidig med, at betjentene, der kom imod ham, trak i samme retning som tiltalte, og at de mødtes og havde kontakt i området ud for venstre side af udkørslen. Dette vidne har endvidere forklaret, at betjentene og tiltalte talte sammen, og at det så fredeligt ud. Kort efter hørte dette vidne råben og så, da han vendte sig om, at motorcykelbetjentene havde fat i hver deres arm på tiltalte. Tiltalte og de to betjente befandt sig de i nogenlunde samme område af gården, som da den indledende kontakt fandt sted. Vidnet løb derefter over til de to betjente og så, at de var i færd med at anholde tiltalte. Vidnet bestod med at få lagt tiltalte ned på jorden og anbringe ham benlås.

Det må på baggrund af flere vidners forklaring lægges til grund, at anholdelsen fandt sted til venstre for udkørslen, hvor der på fotoet (bilag 8) er sat et kryds. Dette støttes endvidere af, at det fremgår af videooptagelsen, at tiltalte, umiddelbart efter at patienten var blevet båret ind, lå på jorden til venstre for udkørslen fra gården med betjente over sig. På optagelsen hares råben.

Landsretten må følgelig lægge til grund, at den indledende kontakt mellem tiltalte og de to betjente og den efterfølgende anholdelse fandt eted i kort afstand fra udkørslen og til venstre for denne, eventuelt ud for venstre side af udkørslen.

På dette grundlag er det ikke godtgjort, at tiltalte har passeret eller forsøgt at passere en afspærring, som ifølge tiltalen skulle være etableret "ca. 10 m foran indgangen" eller, som det under sagen er forklaret af de to motorcykelbetjente, i området ved den hvide linie til højre for udkørslen fra gården. Med denne begrundelse tiltrædes det, at tiltalte er frifundet i forhold 1.

Da det heller ikke er godtgjort, at tiltalte havde til hensigt at passere den nævnte afspærring, og da der ikke i øvrigt forelå lovlige grunde til at anholde tiltalte - heller ikke for en mulig senere overtrædelse af straffelovens § 264 d - jf. i det hele retsplejelovens 755, stk. 1, har anholdelsen ikke været en lovlig tjenestehandling. Det tiltrædes derfor, at tiltalte også er frifundet i forhold 2.

Landsretten stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod X stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Overblik</h2>]

Overblik