Document Actions

Forbud mod politiske tv-reklamer vedtaget i sidste øjeblik

 

Offentliggjort 05/25/2005

 

Af Oluf Jørgensen

Torsdag den 16.december 2004 vedtog Folketinget nye regler om forbud mod politiske reklamer i tv.

Statsministeren har ikke sagt det endnu, men alle andre siger, der bliver folketingsvalg i januar. Så vedtagelsen kom i sidste øjeblik. Ellers kunne vi have fået politiske reklamer i den kommende valgkamp.

Hvis nogen har penge til politiske tv-reklamer, kan det kan nås i juledagene. Når valgkampen er overstået, bliver der muligheder igen. Under valgkampen bliver der kun mulighed for at se politikere i tv-reklamer for bøger.


Lovændringer: Frem og tilbage men ikke lige langt
Fra 1986 var det forbudt reklamere i tv for: 1) økonomiske interessegrupper, 2) religiøse anskuelser og 3) politiske anskuelser.

I december 2002 vedtog regeringen og Dansk Folkeparti en ny radio og fjernsynslov som led i medieforliget. Forbudet mod politiske reklamer i tv blev væsentligt indsnævret. Fra december 2002 var politiske budskaber i tv-reklamer kun ulovlige, hvis der var tale om reklame for: 1) arbejdsgiverforeninger, 2) fagforeninger, 3) religiøse bevægelser og 4) politiske partier.

Regeringen og Dansk Folkeparti fortrød hurtigt denne ændring, og i juni 2003 vedtog Folketinget at vende tilbage til det tidligere forbud. Det skulle igen være forbudt at reklamere i tv for: 1) økonomiske interessegrupper, 2) religiøse anskuelser og 3) politiske anskuelser.

Lovændringen fra juni 2003 bemyndigede kulturministeren til at bestemme reglernes ikrafttræden. Ministeren bestemte, at Folketingets beslutning om politiske reklamer ikke skulle sættes i kraft. Ministeren var kommet i tvivl, om den var på kant med en dom fra Menneskeretsdomstolen.

I mellemtiden har det snævre forbud fra december 2002 fortsat været gældende ret. De nye regler i radio og fjernsynsloven, der blev vedtaget af Folketinget 16.december, træder i kraft 1.januar 2005.

Efter de nye regler må der ikke sendes tv-reklamer for: 1) arbejdsgiverorganisationer, 2) fagforeninger, 3) religiøse bevægelser, 4) politiske partier, 5) politiske bevægelser, 6) valgte medlemmer til politiske forsamlinger og 7) opstillede kandidater til politiske forsamlinger (§ 76 stk.3).

Desuden er vedtaget, at der ikke må sendes tv-reklamer for politiske budskaber i perioden fra tidspunktet for udskrivelse af valg til politiske forsamlinger eller folkeafstemninger og ind til afholdelsen af valget eller afstemningen. Dog maksimalt tre måneder (§ 76 stk.4).


De nye regler sammenholdt med reglerne fra 2002
Reglerne fra december 2002 omfattede kun reklamer for politiske partier (plus arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og religiøse bevægelser). Reklamer for politikere var kun forbudte, hvis partiet blev nævnt fx partiets logo. Det er ændret med de nye regler.

Reglerne fra 2002 indeholdt ikke et generelt forbud mod tv-reklamer for politiske budskaber. Det gjorde de gamle regler fra 1986. De nye regler genindfører et generelt forbud mod tv-reklamer for politiske budskaber, men begrænser forbudet til valgkampe.

Reklameforbudet under valgkampe gælder alle reklamer, der har til formål at påvirke opinionen i en politisk retning. Det betyder fx, at der ikke under valgkampe kan sendes reklamer, der giver udtryk for en organisationens eller forenings syn på dansk politik. Andre eksempler på omfattede reklamer er reklamer for en oplysningstelefon eller web-sider om et bestemt tema, idet sådan markedsføring vil kunne opfattes som skjult reklame for et politisk budskab. Disse begrænsninger gælder kun under valgkampe.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at reklameforbudet under valgkampe ikke vil være til hinder for tv-reklamer for bøger, aviser, tidsskrifter og lignende, så længe reklamen ikke benytter et politisk budskab i markedsføringen.


En dyreværnsforening anbefaler at spise mindre kød
En dom fra Menneskeretsdomstolen har spillet en rolle for kulturministerens overvejelser og Folketingets drøftelser. I dommen fra 28. juni 2001 tog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stilling til en sag om politiske reklamer – VgT Verein gegen Tierfabriken mod Schweiz.

En dyrebeskyttelsesforening ønskede en 55 sekunder lang tv-reklame for et budskab om, at man bør spise mindre kød af hensyn til eget helbred, dyrene og miljøet. Foreningen fik tv-reklamen afvist under henvisning til, at det var ulovligt at reklamere for politiske anskuelser i Schweiz.

Foreningen indbragte afslaget for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og domstolen konkluderede, at der var sket en krænkelse af ytringsfriheden efter menneskeretskonvention artikel 10.

Medlemslandene kan sætte grænser for kommercielle reklamer uden at komme i strid med menneskeretskonventionen. Men domstolen fandt ikke, at der var tale om en kommerciel reklame, men et indlæg i en løbende generel samfundsdebat.
Menneskeretsdomstolen lagde endvidere vægt på, at dyreværnsforeningen ikke var finansiel stærk, og at tv-stationernes uafhængighed derfor ikke var i fare.


Forbud mod politiske reklamer er ikke i strid med menneskerettighederne
Dommen fra Menneskeretsdomstolen udelukker ikke, at der indføres forbud mod politiske reklamer, men betyder, at der skal være plads til en konkret vurdering med vægt på indholdet i reklamen, og hensynet til at sikre mediernes uafhængighed af økonomiske og politiske interesser.

Det kan diskuteres, om den schweiziske reklame for et dyreværnssynspunkt var en politisk reklame. Den kan måske snarere betragtes som en sundhedsreklame på linje med reklamer for humanitære organisationer, der ikke er politiske ifølge bemærkningerne til det vedtagne lovforslag.

Uanset om dyreværnsbudskaber er politiske reklamer eller ej, så var det muligt at fastholde de kriterier for forbud om politiske reklamer, der blev vedtaget af Folketinget i 1986 og igen i 2003. Det skulle blot fremgå, at der skal være plads til konkrete vurderinger ud fra de kriterier Menneskeretsdomstolen har anvendt. Radio- og tv-nævnet skal foretage mange konkrete vurderinger i reklamesager, og kunne sikkert også foretage disse vurderinger.



Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.