Document Actions

Enighed om principper - uenighed om konkret vurdering

 

Offentliggjort 05/25/2005

 

Af Oluf Jørgensen

DR sendte i 1990-91 et dokumentarprogram, der satte kritisk lys på politiets efterforskning i en drabssag ca 10 år forinden. En taxachauffør fortalte i programmet, at hun omkring mordtidspunktet havde set den dømte et andet sted i byen, og at politiet havde fået denne oplysning.

Efter dette interview sagde speakeren bl.a.: ”Tilbage står nu alle spørgsmålene: Hvorfor forsvandt den afgørende del af ... forklaring – og hvem inden for politi eller anklagemyndighed bærer ansvaret for dette? ......Var det kriminalinspektør AA, der besluttede, at rapporten ikke skulle indgå i sagen? Eller har han sammen med BB fra Rigspolitiets Rejsehold holdt vidneudsagnet skjult for forsvarer og dommere og nævninge?”.

Kriminalinspektøren anlagde injuriesag mod de to DR-journalister, der havde lavet programmet, og sagen gik gennem tre instanser i Danmark. De blev dømt i Højesteret, der lagde til grund, at journalisterne ikke blot viderebragte taxachaufførens forklaring, men selv tog stilling til dens rigtighed og fremstillede det som en kendsgerning, at kriminalinspektøren alene eller sammen med en anden havde undertrykt forklaringen. Dommen lød på 20 dagbøder a 400 kr til hver og 100.000 i godtgørelse til kriminalinspektørens enke. Et mindretal på to dommere ud af syv stemte for frifindelse.

Sagen gik videre til Menneskeretsdomstolen, der i 2003 konkluderede at Højesterets dom var berettiget, men tre ud af syv dommere stemte for, at dommen mod journalisterne var et uberettiget indgreb i ytringsfriheden.

I enkelte sager går domme videre til Menneskeretsdomstolens Storkammer. Det skete i denne sag, og Storkammerets afgørelse faldt 17.december. Med ni stemmer mod otte blev afgørelsen fastholdt. Efter behandling i fem retsinstanser er dommen nu endelig.

Menneskeretsdomstolen lagde i denne sag – ligesom i mange andre – vægt på, om ytringer fremstår som kendsgerninger eller som vurderinger. Ifølge flertallet fremstod beskyldningen mod kriminalinspektøren som en kendsgerning. Der blev i programmet givet to muligheder, og han var skyldig efter begge. Ifølge mindretallet gav journalisternes spørgende form indtryk af at være vurderinger. Dommerne var således enige om principperne, men uenige om den konkrete vurdering.



Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.