Document Actions

Dataadgang med i ny offentlighedslov

 

Offentliggjort 10/01/2004

 

Af Nils Mulvad

Gennem de seneste tre-fire måneder er der sket et skift. Det er blevet langt lettere at få adgang til myndighedernes data. De nye erfaringer med dataadgang bør med ind i en ny offentlighedslov, skriver Nils Mulvad, direktør for Center for Analytisk Journalistik, Dicar.

Total nedsmeltning i ministeriet, hvor både Folketinget og Folketingets Ombudsmand var ført bag lyset, fortalte daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel til Fødevareudvalget i Folketinget den 9. juni i år.

Mariann Fischer Boels forklaring var møntet på ministeriets udlevering til Dicar og Bæredygtighed af alle data om modtagere af fødevarestøtte. Der var gået mere end et år ind i aktindsigtssagen, før ministeriet reelt vurderede, om de pågældende data fandtes som et dokument i offentlighedslovens forstand, og herefter at man let kunne trække de fortrolige personoplysninger ud af filen.

Da man faktisk fandt ud af, at det var et dokument, tilbageholdt embedsmænd oplysningen over for os, og indgik i stedet en aftale om at levere data, mod at vi trak klager og henvendelser til ombudsmanden tilbage.

Det sidste spørgsmål har ombudsmanden af egen drift taget op til en undersøgelse, mens Dicar og Bæredygtighed i fællesskab har bedt ham undersøge, hvem der var indblandet i sagsbehandlingen, hvem af embedsmændene der vidste hvad på forskellige tidspunkter, samt hvem der traf de faktiske beslutninger, hvad der ikke fremgår af sagens dokumenter. Selv om det er en stor sag med mange dokumenter, findes de helt centrale punkter i sagen ikke skrevet ned, hævder ministeriet.

Ministeriet åbner for andre data
Ministeren fremkom i juli i år med en ny redegørelse til Fødevareudvalget, denne gang en længere analyse af de nugældende regler for indsigt i databaser og et forslag til, hvordan ministeriet kunne åbne for adgang til flere data. Det er nu ved at blive ført ud i livet.

Dicar har tidligere forsøgt at få Justitsministeriet, KL, Amtsrådsforeningen og Den Digitale Taskforce til at deltage i et sådant udredningsarbejde, men uden held med nogle af institutionerne. Derfor er det rart, at det i det mindste er sket som en udløber af hele sagen om indsigt i fødevarestøtte. Generelt er det en udmærket udredning, som Fødevareministeriet har udarbejdet, om end vi på nogle punkter er uenige om den praktiske tolkning af reglerne.

For eksempel nævner redegørelsen, at man normalt kun har ret til at få et print af data og ikke en datafil. Det er Dicar uenig i. Vi mener, det bygger på en fortidig og for snæver tolkning af reglerne, hvor man ikke tager hele udviklingen i EU og menneskeretskonventioner med ind over. Hele strukturen i en elektronisk fil mister man ved en udskrivning, og det vil sige, at offentligheden dermed ikke får indsigt i væsentlige dele af den administrative sagsbehandling. Det bliver et af de spørgsmål, vi skal have prøvet, når en passende sag viser sig.

Lettere at få data nu
Vi har senere brugt erfaringerne fra fødevaresagen til at få indsigt i data om modtagere af støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, vi er i gang med Rigspolitiet, og vi kan mærke, at der er en særlig mulighed nu for at få flere data og få foretaget generelle afklaringer sammen med interesserede myndigheder.
Der er kort sagt god vind i øjeblikket, og det kan benyttes af andre medier.
Der er dog stadig også behov for at få disse ting fastslået i en ny offentlighedslov.

Ændring af offentlighedsloven
Offentlighedsloven stammer tilbage fra en tid, hvor registre var noget helt andet end i dag, og hvor hensynet til ikke at overbebyrde en myndighed med mange sager havde en hel anden betydning, når alle sager var på papir og lå i omslag og arkiver.

Sagsbehandlingssystemerne i dag er en del af den administrative sagsbehandling, for eksempel fordi de benyttes til at beregne støtte og til kontrol og dermed har en anden karakter end de registre, der blev tænkt på ved formuleringen af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser.

Vi har ofte set afslag med lignende begrundelser som i starten i sagen om fødevarestøtte – nemlig at det vil kræve et betydeligt merarbejde at give os oplysningerne. Derfor bliver der i langt højere grad behov for i fremtidige sager at vurdere, hvad der konkret ligger i sådanne begrundelser, og om de er i overensstemmelse med offentlighedsloven.

Moderne it-systemer er normalt bygget op, så udtræk fra databaser kan foretages på få timer, plus at alle oplysninger normalt kan rummes på en cd-rom, der koster omkring 10-20 kroner.

Ret til udtræk
Hvis en datafil er undergivet aktindsigt, bør der indføres en pligt i en ny offentlighedslov til at foretage et udtræk fra den database, der fødte filen, hvis det er en mere enkel måde at skaffe oplysningerne på.
Ellers risikerer vi alle mulige opfindsomme omgåelser af retten til aktindsigt i den type oplysninger.

Oplysningernes indhold skal være det afgørende
Det taler også for, at det er oplysningernes indhold, og ikke om de er videregivet til en anden myndighed i en særlig fil, der skal afgøre, om man må få dem.
Der bør i det offentlige over nogle år indføres en pligt til at bygge data op, så der enkelt kan laves udtræk, samt videregives data til andre myndigheder og private.

Fast standard-udtræk en gang årligt
Det kunne løses ved at forlange af alle myndigheder, at de en gang årligt skulle lave et udtræk af tabeller og nøgler fra databaser i ascii-format og med de felter, hvor der ikke er personfølsomme oplysninger. Herefter kan man udlevere data uden problemer, når nogen spørger. Der skulle ikke bruges tid på særudtræk, og folk kunne selv lave det snit i data, de havde brug for.

Rimeligt prisloft over udtræk
En anden mulighed ville være at sætte et rimeligt loft over, hvad en myndighed kunne forlange for et udtræk. Havde myndigheden ikke indrettet sine it-systemer efter de moderne muligheder, måtte den selv bære ekstra-udgiften.