Document Actions

Solbad i park

Instans: Byret - dato: 12/12/1984 - sagsnummer: 1185/1984

 

Offentliggjort 08/27/2004, senest redigeret 08/18/2011

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
En pige på femten placerede sig på plænen i Frederiksberg Have kun iført en bikini-underdel. En fotograf kom forbi og tog nogle billeder. Et af dem blev offentliggjort i flere aviser og blade. Pigen og hendes mor anlagde sag med påstand om udlevering af alle eksemplarer af billedet og økonomisk godtgørelse. Byretten lagde til grund, at pigen havde rystet på hovedet, men ikke så tydeligt, at fotografen burde have bemærket det. Byretten frifandt med begrundelsen, at den, der befinder sig på et frit tilgængeligt sted, må ”være forberedt på at blive fotograferet samt på, at billedet kan blive brugt af pressen, uden at der normalt bør være plads for nogen diskussion af, om offentligheden har berettiget interesse i billedet.”

 

Tekstens ordlyd:

Politiken og Se & Hør (solbad)

Sag nr. E 1185/1984

X,
ved værgen Y,
Kong Georgsvej 88
2000 København C

Mod
A/S Dagbladet Politiken,
Rådhuspladsen 37,
1585 København V,

og

Ugebladet Se & Hør
ved den ansvarshavende redaktør
Vigerslev Allé 18
2500 Valby

Afsagt sålydende

DOM:

Den 6. eller 7. juni 1983 gik den dengang 15-årige sagsøger X fra sit hjem til Frederiksberg Have for at læse til eksamen og tage solbad. Sagsøgeren placerede sig på en græsplæne ikke langt fra hovedindgangen og klædte sig af, således at hun kun var iført en bikini-underdel.

Mens hun befandt sig på plænen, kom en pressefotograf ved A/S Dagbladet Politikens afdeling Politikens Pressefoto. Han tog 5 billeder af sagsøgeren, herunder 2, hvor hun sad og læste. Et af de sidstnævnte billeder blev senere udsendt over pressefotoafdelingens telefonnet ned følgende tekst:

"7/6-83. København. Vejret har i de seneste dage begunstiget de eksamenslæsende. Som her i Frederiksberg Have tirsdag."

Billedet blev offentliggjort i dagbladet for den 10. juni. Da sagsøgeren og hendes moder og værge, Anne Rathlef, blev opmærksom på det, skrev værgen den 13. juni således til bladets redaktør:

”Min datter arbejder for tiden sammen med en modelfotograf på at skabe sig en seriøs karriere som fotomodel.
Det er derfor med stor forundring vi ser hendes billede i VESTKYSTEN fredag den 10. juni. Billedet, der er os ubekendt,
er bragt uden tilladelse fra såvel min datter, som den fotograf hun har kontrakt med. Jeg skal derfor venligst anmode Dem om at tilstille os såvel billeder som negativer (billedet er taget i Frederiksberg Have – og vist på bagsiden af avisen. Endvidere ønsker vi skriftlig garanti for, at billedet ikke oftere benyttes – ligesom jeg finder der rimeligt, at de yder et honorar til min datter som kompensation for den ubehagelige situation De har bragt hende i.”

Senere blev det omhandlede billede offentliggjort i Se & Hør for den 16. - 22. juni. Det var her trykt sammen med billedet af en anden, ligeledes topløs pige, som Finn Frandsen også havde taget i Frederiksberg Have og Politikens Pressefoto udsendt over telefonnettet. Den ledsagende tekst lød således:

”sommeren kom – sommeren gik, i den forløbne uge, men helt dårligt vejr var det trods alt ikke. Efterhånden har vi vænnet os så meget til det ustabile vejr i lille Danmark, at vi altid er klar til udrykning i en fart – hvis solen kommer frem. F.eks. i København. Når solen skinner, går der ikke en halv time så myldrer parkerne med fortrinsvis unge damer, der lader sig brune, samt naturligvis enkelte herrer, der holder af at gå tilfældigt forbi og beundre … Pigerne er lynskudt i Frederiksberg Have.”

Sagsøgerens værge søgte nu advokatbistand, og da det ikke lykkedes at opnå en forligsmæssig løsning, anlagde værgen den 31. januar 1984 med Københavns statsamts godkendelse denne sag på sagsøgerens vegne.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at de sagsøgte, A/S Dagbladet Politiken og ugebladet Se & Hør ved den ansvarshavende redaktør Mogens E. Pedersen.

1) tilpligtes at anerkende, at de har været uberettiget til at offentliggøre det billede af sagsøgeren, som Politikens fotograf optog i Frederiksberg Have den 6. eller 7. juni 1983.

2) tilpligtes at udlevere alle i deres besiddelse værende eksemplarer af det nævnte billede, herunder de eksemplarer, der måtte findes i et eventuelt restoplag af Se og Hør for den 16. - 22. juni 1983.

3) Tilpligtes in solidum til sagsøgeren at betale 50.000 kr. med renter fra sagens anlæg, således at betaling med frigørende virkning kun kan ske til et af sagsøgerens værge angivet godkendt forvaltningsinstitut

De sagsøgte har principalt påstået sig frifundet. Subsidært har den ansvarshavende redaktør ved Se og Hør påstået sig frifundet mod udlevering af et eventuelt restoplag af bladet for den 16. - 22. juni bortset fra arkiveksemplarer, og begge de sagsøgte har subsidært påstået sig frifundet mod betaling af et mindre beløb end 50.000 kr.

Under domsafhandlingen er der afgivet partsforklaring af sagsøgeren og den sagsøgte ansvarshavende redaktør og Se og Hør. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af redaktionschef Ebbe Andersen og pressefotograf Finn Frandsen, begge Politikens Pressefoto, samt pressefotograf Bjarne Lüthcke, og modelfotograf René Rasmussen.

Endelig er der forevist en række badebilleder m.v. fra dagbladene samt eksempler på modelfotografier af sagsøgeren.

Sagsøgeren har bl.a. forklaret at der ikke var særlig mange i Frederiksberg Have, da hun ankom ved middagstid. Hun placerede sig på en stor græsplæne i et område, hvor der i forvejen befandt sig to piger, en kvinde og en mand. På et tidspunkt bemærkede hun en mand, der gik og fumlede med et fotografiapparat. Hun troede, det var en, der ville tage billeder til sin privat samling. Da sagsøgeren ikke ville fotograferes, rystede hun på hovedet, hvilket hun gik ud fra, den pågældende så. Herefter drejede sagsøgeren sig lidt og læste videre. Manden gik vist hen mod et træ, der stod måske 20 meter fra det sted, hvor hun befandt sig. Sagsøgeren bemærkede ikke, at hun blev fotograferet, og fik først kendskab til billedet, da en moster ringede og fortalte, at en bekendt i Jylland havde set det i Vestkysten. Senere var der nogle skolekammerater, som fortalte, at de havde set et billede af hende i Se og Hør. Sagsøgeren er ikke på noget tidspunkt blevet drillet eller anden måde generet i anledningen af billederne. Hun havde siden foråret 1983 haft kontakt med modelfotograf René Rasmussen, der har taget en række billeder af hende, dog ingen i topløs tilstand. Sagsøgeren havde aftale med René Rasmussen at hun selv måtte bestemme, om billederne skulle offentliggøres, hvis der blev mulighed for det. I øvrigt havde sagsøgeren lovet ikke at fotografere med andre fotografer, uden at René Rasmussen var indforstået med det. Rene Rasmussen havde i den forbindelse fortalt hende, at de fleste fotografer beder om tilladelse, før de tager billeder. Først i sommeren 1994 har der været offentliggjort billeder af hende i modekatalog.

Redaktionschef Ebbe Andersen har bl.a. forklaret, at han har været pressefotograf siden 1960. I 1982 blev han leder af Politikens Pressefoto. Den pågældende dag havde han giver pressefotograf Finn Frandsen besked på bl.a. at tage nogle sol- og sommerbilleder fra byen, d.v.s alt fra børn, der spiste is, til solbadende. Politikens Pressefoto har ingen instruks tilfotograferne om, hvorledes de skal forholde sig, når de tager feature-billeder af enkeltpersoner, herunder kvinder der solbader i topløs tilstand. Vidnet har aldrig selv bedt om tilladelse til sådanne billeder. Kun hvis en person indtog en stilling, der kunne forkomme uheldig for den pågældende, eller vidnet ønskede at få vedkommende til at skifte stilling, f.eks. af hensyn til belysningen, har han henvendt sig. Det her omhandlede billede er tilsyneladende taget med et objektiv med lang brændvidde. Det er sædvanligt, at man gør det, fordi det giver bedre muligheder for at komponere billedet. Vidnet har aldrig tidligere, hverken som pressefotograf eller redaktionschef modtaget klager over feature-billeder, selvom sådanne billeder dagligt optages og indgår i det stof, Politikens Pressefoto udsender på sit telefonnet til de abonnerende 26 provinsblade samt Se og Hør.

Pressefotograf Finn Frandsen har bl.a. forklaret, at han i en årrække har været pressefotograf på forskellige blade og siden 1982 ved Politikens Pressefoto. Den dag, han tog omhandlende billede, var der mange mennesker på plænerne i Frederiksberg Have, herunder adskillige, der solbadede i topløs tilstand. Billederne af sagsøgeren tog han formentlig med et 400 mm teleobjektiv fra en afstand af meget muligt over 20 meter. Han mener, at sagsøgeren på et tidspunkt så, at han fotograferede hende, men han bemærkede ingen reaktion i form ag hovedrysten eller lignende. Grunden til, at han benyttede et teleobjektiv var, at man erfaringsmæssigt får de bedste billeder, når vedkommende ikke opdager, at han eller hun bliver fotograferet, samt at man med objektiv med land brændevidde kan isolere motivet, så det står klarere i forhold til baggrunden. Der var ikke tale om, at han forsøgte at skjule, at han fotograferede sagsøgeren. Vidnet beder normalt ikke personer, han tager feature-billeder af om tilladelse. Kun hvis der er tale om meget personlige billeder, som f.eks. en kvinde, der ammer sit barn, retter han henvendelse til den pågældende, når han har taget billedet. Hvis han modtager indsigelser mod at bruge et billede, underretter han redaktionen herom, når han afleverer filmen eller billedet.

Den sagsøgte ansvarshavende redaktør for ugebladet Se og Hør har bl.a. forklaret, at man på Se og Hør går ud fra, at de billeder, bladet modtager over telefonnettet, er til fri afbenyttelse. I øvrigt spørger Se og Hør’s egne fotografer heller ikke personer, der fotograferes i forbindelse med optagelse af feature-billeder, om tilladelse. Pressefotograf Bjarne Lüthcke har bl.a. forklaret, at han har været ansat på Berlingske Tidende i næsten 25 år. Han har endvidere været formand for Pressefotografforbundet i 3 år og siddet i forbundets bestyrelse i flere perioder. Efter at have fået forevist det omhandlede billede af sagsøgeren gav vidnet udtryk for, at han ikke selv ville have fundet anledning til at bede om tilladelse til at benytte et så uskyldigt billede. Hverken Berlingske Tidende eller Pressefotografforbundet har fastsat regler om, at man i visse situationer skal bede om tilladelse til at fotografere personer, der optræder på offentligt område. Det er normalt, at man tager feature-billder med teleobjektiv for at opnå et bedre perspektiv, og det er ligeledes normalt, at pressefotografer tager adskillige billeder af hvert motiv.

Modelfotograf René Rasmussen har bl.a. forklaret, at han har advaret sagsøgeren mod at lade sig fotografere i letpåklædt tilstand, fordi eksistensen af sådanne billeder kan have en uheldig indvirkning på en eventuel karriere som seriøs fotomodel. Vidnet ville altid selv rette henvendelse til en person, for han fotograferede den pågældende, bl.a. fordi vedkommende skulle have honorar, hvis billedet blev solgt.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande i første række anført, at den omstændighed, at sagsøgte Politiken har distribueret og sagsøgte Se og Hør offentliggjort det omhandlede billede af den i øvrigt mindreårige sagsøger uden have indhentet samtykke hertil, indebære en krænkelse af den ret, sagsøgeren har til sig eget billede ud fra almindelig retsgrundsætninger om værn for personligheden. Sagsøgeren ønskede ikke at blive fotograferet, og det må påhvile de sagsøgte at godtgøre, at hun ikke tilkendegav dette over for sagsøgte Politikens fotograf. Selvom sagsøgte, da hun havde placeret sig på et offentligt tilgængeligt sted, måtte tåle, at hun blev iagttaget af de faktisk forbipasserende, er der ikke tale om at hun har accepteret nogen risiko for en blivende registrering i form af fotografering og deraf følgende vid udbredelse af billedet.

Det omhandlede billede, der alene viser sagsøgeren, og som således ikke har karakter af et folkelivsbillede, er i øvrigt uden enhver nyhedsværdi, og hensynet til pressens fri adgang til informationsformidling kan derfor ikke føre til en antagelse om, at samtykke til distribution og offentliggørelse af billedet er unødvendig. Sagsøgerens krav om unødvendig.
betaling af 50.000 kr. støttes på reglen i ikrafttrædelsesloven til straffeloven § 15

Sagsøgte Politiken har til støtte for sin frifindelsespåstand påstand bl.a. anført, at den skete distribution og offentliggørelse af et uskyldigt billede til illustration af en (hverdagssituation i den almindelige dags- og ugepresse ikke kan indebære nogen krænkelse af sagsøgerens personlighed, når der som her er tale om et billede, der er taget på et offentligt tilgængelig sted. Sagsøgeren har i øvrigt ikke tydeligt over for sagsøgtes fotograf tilkendegive, at hun ikke ønskede at blive fotograferet. Den omstændighed, at billedet muligt kan have en uheldig indvirkning på sagsøgerens eventuelle karriere som fotomodel kan i hvert fald ikke tillægges nogen betydning, når fotografen hverken vidste eller burde have vidst, at sagsøgeren havde sådanne planer.

påstand bl.a. anført, at den skete distribution og offentliggørelse af et uskyldigt billede til illustration af en (hverdagssituation i den almindelige dags- og ugepresse ikke kan indebære nogen krænkelse af sagsøgerens personlighed, når der som her er- tale om et billede, der er taget på et offentligt tilgængeligt sted. Sagsøgeren har i øvrigt ikke tydeligt over for sagsøgtes fotograf tilkendegive, at hun ikke ønskede at blive fotograferet. Den omstændighed, at billedet muligt kan have en uheldig indvirkning på sagsøgerens eventuelle karriere som fotomodel kan i hvert fald ikke tillægges nogen betydning, når fotografen hverken vidste eller burde have vidst, at sagsøgeren havde sådanne planer. Sagsøgte Se og Hør har i det hele tilsluttet sig sagsøgte Politikens standpunkter. Man har herudover gjort gældende, at Se og Hø modtog billedet over telefonnettet på sædvanlig måde og derfor ingen anledning havde til at nære mistanke em, at der eventuelt kunne være problemer med det.

Rettens bemærkninger:

Det lægges til grund, at sagsøgeren ved at ryste på hovedet ville tilkendegive over for sagsøgte Politikens fotograf, at hun ikke ønskede at blive fotograferet, men at fotografen ikke bemærkede dette.

Sagsøgte Politikens fotograf var således ikke bekendt med, at sagsøgeren havde frabedt sig fotografering, og sagsøgeren; tilkendegivelse findes ikke at have været så tydelig, at fotografen burde have bemærket den.

Den, der, som sagsøgeren på tidspunktet for optagelsen af det omhandlede billede, befinder sig på et frit tilgængeligt sted, findes at målte være forberedt på at blive fotograferet samt på, at billedet kan blive brugt af pressen, uden at der normalt bor være plads for nogen diskussion af, om offentligheden har berettiget interesse i at se billedet.

Idet hverken omstændighederne omkring optagelsen af billedet af sagsøgeren, selve billedet, den tekst, der ledsagede det ved sagsøgte Politikens udsendelse af det over telefonnettet, eller den tekst der var forsynet med i det sagsøgte ugeblad Se og Hør, eller billedets placering i Se og Hør, findes at kunne føre til, at dette udgangspunkt fraviges, kan sagsøgerens påstande ikke tages til følge. De sagsøgte må derfor i det hele frifindes. Parterne findes efter omstændighederne hver isæt at skulle bære deres egen sagsomkostninger.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, A/S Dagbladet Politiken og ugebladet Se og Hør ved den ansvarshavende redaktør Mogens E. Pedersen, frifindes.

Sagens omkostninger ophæves.