Instans: Byret - dato: 01/03/2003 - sagsnummer: SS 7.02539/02
Offentliggjort 08/19/2004, senest redigeret 09/07/2004
Resumé:
(Mediejuras resumé)
"Se og Hør" bragte over to sider en billedreportage og omtale af genoplivning af et lille barn, der var faldet i et svømmebassin i et privat hjem. Fotografen og journalisten havde været med en lægeambulance, der blev kaldt til det private hjem, og fulgte med ind. Retten lagde til grund, at det var aftalt, at de skulle have tilladelse af patient eller pårørende, hvis de skulle ind på private områder.
Byretten i Aalborg lagde vægt på, at familien ikke havde givet samtykke. Retten lagde endvidere vægt på, at familien kunne genkendes, og at reportagen fokuserede på drengens genoplivning. Fotografen fik 20 dagbøder a 250 kr. (sfl § 264 a og § 264 d), journalisten fik samme straf (sfl § 264 d) og redaktøren fik 25 dagbøder a 400 kr. (sfl § 264 d og mal § 13).
Tekstens ordlyd:
Udskrift af dombogen
Den 3. januar 2003 blev ved retten i Aalborg, 7. afdeling, i sagen
SS 7.02539/02
Anklagemyndigheden
mod
A, B og C
afsagt følgende
DOM:
Ved politimesterens anklageskrift at 31. juli 2002 tiltales A, B og C for overtrædelse af
A :
straffelovens § 264 a og § 264 d, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, ved den 6. juli 2001 mellem kl. 19.00 og kl. 20.00 i poolrummet på den private ejendom i Storvorde, uberettiget at have fotograferet 2-årge X, der var under genoplivning efter en drukneulykke, og efterfølgende som navngiven fotograf uberettiget at have videregivet billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget af offentligheden, idet tiltalte uden tilladelse fra barnets forældre videregav billederne til ugebladet Se og Hør, hvorefter der skete offentliggørelse i Se og Hør nr. 28 den 12. juli 2001.
B:
straffelovens § 264 d, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1, ved den 12. juli 2001 i ugebladet Se og Hør som navngiven forfatter til en artikel, der omhandlede en genoplivning af 2-årge X efter en drukneulykke på bopælen X i Storvorde, den 6. juli 2001, og som illustreret med billeder optaget af fotograf A under genoplivningen, uberettiget at have videregivet meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, idet tiltalte uden tilladelse fra barnets forældre videregav artiklen med billeder, der blev offentliggjort i ugebladet Se og Hør nr. 28 den 12. juli 2001
C:
straffelovens § 264 d, jf. medieansvarslovens § 13, ved som chefredaktør
for ugebladet Se og Her at være medansvarlig for, at fotograf A og journalist B som henholdsvis navngiven fotograf og journalist til en med fotos illustreret artikel bragt i Se og Her nr. 28 den 12. juli 2001, uberettiget videregav meddelelser og billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, idet artiklen og billederne, der blev offentliggjort med tiltaltes vidende, uden tilladelse fra barnets forældre, omhandlende en genoplivning af 2-årige X efter en drukneulykke på bopælen den 6. juli 2001.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
De tiltalte har erkendt sig skyldig i de faktiske forhold, men nægtet at forholdene kan henføres under straffeloven.
Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af Y og Z, overlæge Frank Br0gger Nielsen, overlæge Flemming Knudsen, politiassistent Jens Bjerre Tange og Michael Kristian Andersen.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
De tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens bemærkninger:
Efter de forklaringer, der er afgivet af vidnerne overlæge Frank Brøker Nielsen og overlæge Flemming Knudsen, lægger retten til grund, at de tiltalte A og B fik tilladelse tit at følge lægeambulancen, men at de fik at vide, at personer og steder ikke måtte kunne genkendes, og at de skulle have tilladelse af patienten eller de parerende, hvis de skuIIe ind på private områder. Det Iægges endvidere til grund, at Xs forældre ikke gav Iov tiI, at de to tiltalte kom ind i deres hjem,
hvor tiltalte A i poolrummet tog adskillige fotografier af X, medens han blev genoplivet, og at de ikke senere opnåede forældrenes samtykke til, at billederne blev bragt i Se og Hør.
Det lægges endvidere til grund, at tiltalte A overdrog en del af de fotografier, som han havde optaget i poolrummet, til medtiltalte B, der udvalgte nogle billeder, som han anså for egnet til at bringe i bladet, ligesom han skrev en artikel om episoden, som blev offentliggjort i Se og Hør nr. 28 den 12. juli 2001. Uanset stavefejlen i artiklen af byens navn må det alligevel på grundlag af teksten og de ledsagende fotografier anses for muligt at identificere såvel drengen som hjemmet.
Da der var tale om en yderst tragisk ulykke i hjemmet, som dybt berørte familien, finder retten, at der foreligger en uberettiget videregivelse af meddelelser og billeder fra poolrummet og sygehuset vedrørende
Familiens private forhold og iøvrigt under omstændighederne, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Når der henses til, at fokus i såvel billeder som teksten i artiklen var rettet mod genoplivningen af den lille dreng, finder retten ikke, som anført af forsvareren for de tiltalte, at videregivelsen har været berettiget, da det var formålet med artiklen at skabe debat om lægeambulancen.
På baggrund af det anførte finder retten det herefter bevist, at tiltalte A har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264 a og § 264 d, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, medens B har gjort gig skyldig overtrædelse af straffelovens og § 264 d, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1.
Det lægges endeligt tit grund, at tiltalte C så såvel artikel som de ledsagende billeder, før bladet blev trykt, og retten finder det herved bevist, at denne tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264 d, jf. medieansvarslovens § 13.
Straffen for tiltalte A fastsættes efter straffelovens § 264 a og § 264 d, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1 jf. §9, stk. 2, til 20 dagbøder hver på 250 kr., med forvandlingsstraf af fængsle i 20 dage.
Straffen for tiltalte B fastsættes efter straffelovens § 264 d, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1, tit 20 dagbøder hver på250 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 20 dage,
Straffen for tiltalte C fastsættes efter straffelovens § 264 d, jf. medieansvarslovens § 10, stk.1, 25 dagbøder hver på 400 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 25 dage
| ||||
Se alle dokumenter om emnerne i dette dokument:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: