Document Actions

Redaktionelle informationsdatabaser

 

Offentliggjort 12/09/2003, senest redigeret 06/18/2004

 

Af Oluf Jørgensen

Det er velkendt, at medier står til ansvar for publiceret stof, dels for overtrædelser af lovregler og dels for overtrædelser af god presseskik. Det er ikke så kendt, at medier også har et ansvar for behandling af oplysninger, der ikke er publiceret? I denne artikel beskrives regler om beskyttelse af personoplysninger, der er registreret i mediers databaser.

På den ene side har vi hensynet til beskyttelse af borgerens personlige integritet. Den enkelte borger kan blive krænket, når han ikke har hånd i hanke med, hvad der sker med oplysninger om ham. Hvem har adgang til oplysningerne, og hvad bruges de til. Det er særlig betænkeligt, når data fra flere kilder samles og giver mulighed for at tegne en nærgående profil af den enkelte borger. Mediers behandling af persondata rummer risici for krænkelse af den personlige integritet.

På den anden side har vi hensynet til pressefriheden. Mange, væsentlige historier kan ikke fortælles uden at indsamle oplysninger om, hvad personer foretager sig på de offentlige arenaer. Personoplysninger er nødvendige på praktisk talt på alle emneområder. For pressefriheden er det afgørende, at der i researchfasen kan indsamles oplysninger, der er usikre. Oplysninger, der på ét tidspunkt ser usandsynlige ud, kan senere vise sig at være holdbare, eller omvendt.

Der skal være formuleret et sagligt formål
Persondataloven er hovedloven for beskyttelse af personoplysninger. Den gælder som udgangspunkt for alle typer persondata, lige fra de mest følsomme, fx om sygdom, til de mest banale, fx navn, stilling og adresse.

Persondataloven stiller krav om samtykke, berigtigelse, sletning, information og egen acces til registrerede. Hvis persondatalovens regler skulle gælde fuldt ud for medier, ville uafhængigheden og mulighederne for kritisk, undersøgende journalistik blive stærkt begrænset. Det er baggrunden for nogle undtagelser.

Mediernes administrative databaser med oplysninger om fx abonnenter, ansatte, annoncører og leverandører er under alle omstændigheder omfattet af persondataloven. Loven stiller bl.a. krav om et formuleret, sagligt formål, og at anvendelsen af oplysninger sker i overensstemmelse med dette formål. Det kan være praktisk at overføre adresseoplysninger og lignende fra en administrativ database til en redaktionel ved samme medie. Det er lovligt, hvis mediet har husket at indflette i formålet for den administrative database, at oplysninger om navne, adresser, stillinger o.lign. kan overføres til andre databaser ved samme medie.

Undtagelser fra persondataloven
Persondataloven undtager behandling af persondata, der udelukkende sker til journalistiske, kunstneriske eller litterære formål (pdl § 2 stk.10). Hermed undtages brug af persondata ved journalistisk indsamling, research og skrivearbejde, men denne undtagelse omfatter ikke databaser.

Databaser er undtaget fra persondataloven, hvis de udelukkende indeholder stof, der er allerede er offentliggjort og omfattet af medieansvarsloven. Det vil sige uredigerede fuldtekstsystemer (pdl § 2 stk. 7 og 8).

Andre databaser kan blive undtaget, hvis de i stedet kommer ind under den særlige lov om massemediers informationsdatabaser (pdl §2 stk.6), der blev vedtaget i 1994. Denne lov har til formål at gøre det lettere for medierne at tage ny teknologi i brug i det journalistiske og redaktionelle arbejde, men samtidigt opretholde visse regler til beskyttelse af den personlige integritet.

Uklarhed om tilknytningen til den konkrete journalistiske opgave
Loven om massemediers informationsdatabaser kan bruges af medier, der hører under medieansvarsloven, fx dagblade, tidsskrifter, radio og tv-medier. Loven definerer databaser som informationssystemer, der gør brug af edb i forbindelse med formidling af nyheder og andre informationer (§1 og §2).

Det er uklart, om loven kun omfatter oplysninger, der er knyttet til en konkret journalistisk opgave, eller den også omfatter data, der har generel betydning for journalistisk arbejde. I betænkningen nævnes, at der skal være ”nær sammenhæng med en konkret journalistisk opgave” (jf. betænkning 1992.1233 side 66), men lovforslagets bemærkninger tyder på en bredere anvendelse, som jeg går ud fra. Hvis den holder, kan databaser, der giver mulighed for deling af viden om kilder, idéer, opgaver og research, være omfattet af informationsbaseloven. Ellers gælder persondatalovens mere restriktive regler.

Det er ikke afgørende, om databasen indgår i et enkelt medie, eller om den er udskilt eventuelt drives af flere medier. Informationsbaseloven stiller krav om, at databasen "drives i tilknytning til en eller flere virksomheder, der driver massemedier” (§1 stk.1). Det betyder, at massemedier skal have afgørende indflydelse på databasen.

Research til offentliggørelse eller inspiration
Informationsbaseloven skelner mellem redaktionelle og offentligt tilgængelige informationsdatabaser.

En redaktionel informationsdatabase drives som led i journalistisk arbejde med henblik på offentliggørelse i et massemedie (§ 2 stk.3). Begrebet omfatter rent interne databaser, som enten er fælles arbejdsredskaber for redaktionelle medarbejdere ved mediet eller er den enkelte journalists database over kilder og researchmateriale, som han bruger ved arbejdet for mediet.

Kriteriet ”med henblik på offentliggørelse” giver tvivl. Betyder det, at den enkelte oplysning kun er omfattet af loven, hvis der sigtes på offentliggørelse af oplysningen? Eller omfatter det også materiale, der kan inspirere til journalistisk arbejde og dermed indirekte har relevans for offentliggørelse? Jeg går ud fra, at den sidstnævnte tolkning er holdbar. Ellers ville loven have et meget snævert anvendelsesområde.

Må ikke overføres til administrative systemer
Informationsbaseloven fastsætter ikke begrænsninger med hensyn til indholdet i en redaktionel database. Oplysninger skal dog have relevans for publicering. Under den forudsætning, kan der registreres oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold uden krav om indsigt, sletning, rettelse eller ajourføring. Til gengæld for disse friheder skal databasen (§3, §4 og §5):

  • udelukkende bruges til journalistisk og redaktionelt arbejde. Det er ikke tilladt at overføre oplysninger, fx om kilder, til mediets administrative systemer. Det er strafbart at udnytte eller videregive oplysninger til andre formål fx sladder, underholdning, undervisning eller vurdering af stillingsansøgere (§16 stk.2). Mediet må heller ikke bruge oplysningerne som grundlag for markedsføring. Det er derimod lovligt at bruge oplysninger som grundlag for en ny redaktionel indsats fx udvikling af et nyt avistillæg.
  • udelukkende være tilgængelig for mediets journalister og andre redaktionsmedarbejdere. Andre medarbejdere ved mediet må ikke få adgang til oplysningerne, og de må ikke overføres til administrative systemer, f. eks. databaser med abonnenter. Dette forbud gælder også for banale oplysninger som navne, adresser, stillinger og lignende. Der skal etableres sikkerhedsforanstaltninger mod uvedkommendes adgang til og brug af databasen, fx om brug af adgangskoder, aflåsning og lignende.

Medierne kan i nogen grad selv bestemme, om deres databaser skal være omfattet af persondataloven eller informationsbaseloven.
Redaktionelle databaser skal anmeldes til Datatilsynet for at blive omfattet af informationsbaseloven. Et massemedie kan én gang for alle anmelde både nuværende og kommende databaser.

Anmeldelse er formkrav, der skal være opfyldt, men ikke giver mediet sikkerhed for, at databasen faktisk opfylder lovens betingelser for at være omfattet. Anmeldelse tjener til at give Datatilsynet offentligheden overblik over hvilke databaser, der kan være omfattet af loven.

Persondataloven gælder for databaser, der ikke anmeldes.

Datatilsynet fører tilsyn med databaserne men ikke deres indhold
Datatilsynet kan føre tilsyn med, at undtagelser fra persondataloven ikke misbruges (pdl § 62 stk.1).

Ved redaktionelle informationsdatabaser kan Datatilsynet kontrollere, om databasen er anmeldt, udelukkende bruges til journalistiske og redaktionelle formål, kun er tilgængelig for journalister og redaktionelle medarbejdere og er omgærdet af tilstrækkelig sikkerhed mod uvedkommende adgang og brug (informationsbaseloven § 5).

Datatilsynet må i øvrigt ikke kontrollere indholdet, og Pressenævnet har ingen beføjelser.

Et medie skal træffe sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge misbrug af persondata (pdl §§ 41 og 42). Persondatalovens skærpede erstatningsansvar gælder også for medier. Ved skader som følge af misbrug af persondata, kan man kun slippe for erstatningsansvar, hvis det kan sandsynliggøres, at skaden ikke kunne have været afværget (pdl § 69 og informationsbaseloven § 17).

Kilder:
Lov 1994.430 om massemediers informationsdatabaser,
Lov 2000.429 om behandling af personoplysninger,
Betænkning 1992.1233 om pressens informationsregistre,
Lovforslag om informationsbaseloven L262 fremsat 31.3.1993 og L50 fremsat 28.10.1993,
Betænkning 1997.1345 om behandling af personoplysninger og bilag til betænkningen om medier og ytringsfrihed.