Offentliggjort 09/08/2003, senest redigeret 09/11/2003
Nyhedstjenester på internettet er typisk struktureret som databaser.
De kan i nogen grad selv bestemme, om de vil være omfattet af medieansvarsloven, lov om massemediers informationsdatabaser eller persondataloven.
Medieansvarsloven kræver anmeldelse til Pressenævnet. Læs mere om medieansvar.
Lov om massemediers informationsdatabaser kræver anmeldelse både til Pressenævnet og Datatilsynet for at offentligt tilgængelige databaser kan blive omfattet af denne lovs regler. Læs mere om mediernes informationsdatabaser.
Persondataloven gælder, når man ikke har anmeldt sin hjemmeside. Læs mere om persondata.
De almindelige regler om injurier, beskyttelse af privatlivet, ophavsret m.v. gælder under alle omstændigheder.
Redaktøransvar og ret til kildebeskyttelse gælder kun for databaser, der er omfattet af medieansvarsloven.
De presseetiske regler og genmæle gælder både for baser, der hører under medieansvarsloven og for offentlige baser efter informationsdatabaseloven.
Regler om egen acces gælder efter persondataloven og for offentlige baser efter informationsdatabaseloven. Andre regler om personbeskyttelse gælder kun efter persondataloven.
| ||||
| ||||
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: