Document Actions
Hvad må politiet oplyse om straffesager?
Offentliggjort 08/28/2002, senest redigeret 08/22/2011
Det er ikke alle oplysninger i straffesager, politiet har tavshedspligt om.
Ifølge forvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 3 er der især tavshedspligt af hensyn til
- efterforskningens effektivitet
- beskyttelse af sigtede, vidner eller andre personers privatliv
Politiet kan som hovedregel give oplysninger om en forbrydelse, f.eks. drab eller indbrud. Oplysningerne kan handle om omfanget af forbrydelsen, hvordan den er begået, om der er spor og hvad de vil gøre for at opklare den. Den slags oplysninger kan politiet give, med mindre hensynet til efterforskningen taler imod.
Nogle oplysninger må politiet som hovedregel ikke give i forbindelse med forbrydelser:
- Identiteten på anmeldte, mistænkte eller sigtede personer
- Oplysninger der kan identificere ofre, anmeldere eller vidner
Der er ikke tavshedspligt om oplysninger, der har været fremme under et offentligt retsmøde (uden navneforbud), eller identiteten i forvejen er almindeligt kendt, fordi den er blevet omtalt offentligt. Der er heller ikke tavshedspligt, hvis det er nødvendigt at give oplysninger om implicerede af hensyn til efterforskningen eller for at forebygge nye alvorlige forbrydelser.
Når der er rejst tiltale, og den tiltalte er informeret, må politiet og anklagemyndighed oplyse, hvem der er tiltalt og hvad tiltalen lyder på. Journalister har krav på aktindsigt i anklageskriftet. Se bekendtgørelsen om retslister, massemediernes aktindsigt m.v..
Politiet har ikke tavshedspligt om afgørelsen i en straffesag, uanset om den træffes ved en domstol eller af politiet selv ved en bøde.
![Hide details for [<h2 class='h2-list'>Retsregler</h2>]](/icons/collapse.gif){kind=icon}
