Hvad har radio og tv-virksomheden ansvar for?
Offentliggjort 07/30/2002, senest redigeret 08/23/2011
Radio og tv-virksomheden kan kun i sjældne tilfælde gøres ansvarlig (medieansvarsloven § 23). Det gælder kun, når ansvar ikke kan gøres gældende mod den ansvarshavende redaktør, fordi:
- en ansvarshavende redaktør ikke er angivet
- den ansvarshavende redaktør bor/opholder sig i udlandet.
- den ansvarshavende redaktør er psykisk utilregnelig.
Radio og tv-virksomheden hæfter derimod for bøder, erstatningskrav og sagsomkostninger, som bliver pålagt journalister, fotografer og den ansvarshavende redaktør (medieansvarsloven § 26 stk.1 og § 32). Størrelsen af en bøde afhænger især af (medieansvarsloven § 26 stk.2):
- lovovertrædelsens karakter og grovhed
- publikationens udbredelse
- fortjenesten ved lovovertrædelsen