Document Actions

Hvad har den ansvarshavende redaktør ansvar for?

 

Offentliggjort 07/30/2002, senest redigeret 08/23/2011

 

Den ansvarshavende redaktør er i en række tilfælde ansvarlig for tekster og udtalelser, selv om han ikke har noget kendskab til programmets tilrettelæggelse og indhold:

Forskudte udsendelser

  • når forfatteren til en tekst er fri for ansvar, fordi han er lovet anonymitet (medieansvarsloven § 17 stk.2)
  • når tekstforfatteren ikke har givet samtykke til at teksten udsendes (§ 17 stk.3)
  • når tekstforfatteren ikke kan gøres ansvarlig på grund af urigtige oplysninger om identitet, bopæl/ophold i udlandet eller psykisk utilregnelighed (§ 17 stk.3)
  • tekster, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde (§1 9)
  • når en person, der udtaler sig, ikke har givet samtykke til at udtalelsen indgår (§ 18 stk.2)
  • når identiteten på en person, der udtaler sig, ikke fremgår af udsendelsen (§ 18 stk.2)
  • når en person, der udtaler sig, er lovet og sikret anonymitet (§ 18 stk.2)
  • når en person, der udtaler sig, ikke kan gøres ansvarlig på grund af urigtige oplysninger om identitet, bopæl/ophold i udlandet eller psykisk utilregnelighed (§ 18 stk.2)
  • ved gengivelse af tekster og udtalelser, der tidligere har været bragt navngivet i et andet massemedie, medmindre forfatteren/personen, der udtaler sig, har givet samtykke til gengivelsen (§19)

Direkte udsendelser
  • når forfatteren til en tekst er fri for ansvar, fordi han er lovet anonymitet (§ 17 stk.2)
  • tekster, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde (§ 19)
  • når en person, der udtaler sig, er lovet og sikret anonymitet (§ 20 stk.1)
  • når en person, der udtaler sig, ikke kan gøres ansvarlig på grund af urigtige oplysninger om identitet, bopæl/ophold i udlandet eller psykisk utilregnelighed (§ 20 stk.2)
  • ved gengivelse af tekster og udtalelser, der tidligere har været bragt navngivet i et andet massemedie, medmindre forfatteren/personen, der udtaler sig, har givet samtykke til gengivelsen (§ 19)

Redaktøren har desuden i nogle tilfælde medansvar for tekster og udtalelser (sammen med forfatter eller den, der udtaler sig). Det gælder, når:
  • redaktøren har haft kendskab til, at en fast medarbejder har skrevet tekster eller udtalt sig (§ 21 stk.1 nr.1)
  • redaktøren har opfordret eller på anden måde medvirket (§ 21 stk.1 nr.2)
  • redaktøren har haft kendskab til, at programindhold var urigtigt eller en krænkelse af privatlivets fred (§ 21 stk.1 nr.3)
  • når en person, der udtaler sig, er lovet, men ikke sikret anonymitet (§ 21 stk.2). Dette ansvar gælder selv om redaktøren ikke har haft noget kendskab til udsendelsens tilrettelæggelse og indhold.


Søg

  

 


 

Links

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Overblik</h2>]

Overblik


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: