Offentliggjort 06/03/2002, senest redigeret 06/30/2010
Den normale straf for injurier er bøde (straffeloven § 267 stk.1).
Det er en skærpende omstændighed, hvis beskyldninger er fremsat mod bedre vidende. Det kaldes bagvaskelse (straffeloven § 268).
Straffen kan bortfalde, hvis injurierne er kommet frem under meget stærk provokation, eller når der er øvet gengæld (straffeloven § 272).
En dom for injurier kan suppleres med et krav om, at den dømte betaler et beløb til at få offentliggjort dommen (mortifikation), jf. straffeloven § 273.
Strafbare injurier giver den krænkede ret til økonomisk godtgørelse for det psykiske ubehag (tort), jf. erstatningsansvarloven § 26. Den krænkede kan rejse sag om godtgørelse sammen med eller uafhængigt af straffesagen.