Document Actions

Hvornår er injurier lovlige?

 

Offentliggjort 06/03/2002, senest redigeret 08/18/2011

 

Ifølge Menneskeretsdomstolen er det som hovedregel lovligt at give udtryk for meninger og vurderinger om forhold, der har betydning for samfundet, f.eks. politik, erhvervsliv, foreningsliv, religion, kunst og forskning.

I den offentlige debat skal der være plads til overdrivelser og provokationer, men beskyldninger må ikke være grebet ud af den blå luft. Der skal være et vist faktuelt grundlag for dem, men der kan ikke stilles krav om ”beviser”.

Beskyldninger (sigtelser) er straffrie, hvis der føres ”sandhedsbevis” eller der er handlet i god tro til ”berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse”.
Det samme gælder, hvis de er fremsat i god tro til berettiget varetagelse af ”eget eller andres tarv”, f.eks. en politianmeldelse. Sigtelser er også straffrie, hvis de afgivet under pligt, f.eks. en vidneforklaring, og fremsat i god tro (straffeloven §2 69).

Menneskeretsdomstolens praksis har i de senere årtier haft stor betydning ved de danske domstole. Der bliver lagt vægt på, at emnet har ”offentlig interesse” eller ”samfundsmæssig betydning” og sker frifindelse, hvis oplysninger bygger på research, der lever op standarder for god journalistik.

Alvorlige beskyldninger om forhold, der hører til privatlivet, er strafbare efter straffeloven § 264 d. Det gælder selv om oplysningerne er korrekte. Se under emnet privatlivs- og andre fredskrænkelser.