Document Actions

Nøgenbillede af myrdet pige

Instans: Byret - dato: 03/06/1974 - sagsnummer: U.1974.775 B

 

Offentliggjort 05/08/2002, senest redigeret 11/02/2004

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
En redaktør på et dagblad havde offentliggjort et nøgenbillede af en ung pige, som var taget få dage før hun blev fundet myrdet. Byretten fastslog at det var i strid med straffeloven § 264 d. Billedet var taget af en bekendt til den myrdede og solgt videre til dagbladet, som bragte det i avisen to dage i træk. Byretten lagde i dommen vægt på, at kvinden sandsynligvis ikke havde ladet sig fotografere med henblik på at få billedet offentliggjort, og at offentliggørelse af billedet ville kræve hendes samtykke. Pigens familie anlagde sag mod redaktøren, som blev idømt 14 dages hæfte

 

Tekstens ordlyd:

Købenbavns byrets 10. afdelings dom 6. marts 1974 i sag 33/1974.
Anklagemyndigheden mod T.

I forbindelse med omtalen af drabet på A, der blev fundet myrdet i sin lejlighed - - - den 26. juli 1973, bragte dagbladet b den 27. juli 1973 på forsiden et billede på ca. 15 x 20 cm af afdøde siddende nøgen i en seng med skrævende ben, således at hendes kønsdel var synlig. Overskriften til dagbladet D's reportage var følgende: »Hun blev offer for jalousimord efter lykkelig week-end«. Under billedet stod der: »Den 22-årige A drømte om at blive fotomodel«.

Den 28. juli 1973 bragte dagbladet b på forsiden det samme billede, dog i noget mindre format. Dette skete i forbindelse med omtalen af anholdelsen af drabsmanden. Overskriften var følgende: »Jeg blev impotent og dræbte A med bajonet«. Under billedet stod: »Den 22-årige A blev myrdet, fordi hun hånede sin elsker«.

Vedrørende tiltalespørgsmålet.

Den 28. juli 1973 rettede A's svoger, S, henvendelse til politiet i - - - og begærede også på afdødes forældres vegne, at der blev rejst tiltale mod den ansvarlige for overtrædelse af straffelovens § 264 d i anledning af, at dagbladet b den 27. juli 1973 havde bragt det pågældende billede.

Den 24. januar 1974 er der herefter af 1. statsadvokat for København rejst tiltale mod den ansvarshavende redaktør af dagbladet D. Anklageskriftet lyder således:
T sættes herved under tiltale ved Københavns byret til straf for overtrædelse af straffelovens § 264 d, jfr. lov nr. 147 af 15. april 1938 om pressens brug § 6, jfr. § 16, stk. 3, ved som ansvars havende redaktør for dagbladet b, at være ansvarlig for, at bladet den 27. og 28. juli 1973 i forbindelse med en reportage om drabet på A på forsiden uberettiget bragte et fotografi af den dræbte siddende nøgen i en seng under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.
- - -
Sagen er behandlet under medvirken af domsmænd.

Tiltalte har påstået sig frifundet og har specielt gjort gældende, at der ikke foreligger en rettidig påtalebegæring vedrørende gengivelsen af billedet af afdøde den 28. juli 1973.

A's forældre - - - har til en politirapport af 22. februar 1974 oplyst, at de ikke var klar over, at dagbladet D også bragte billedet af deres datter den 28. juli 1973, og at de ville have begæret tiltale også herfor, hvis de havde været Klar over det. De har udtalt, at de begge ønsker tiltale rejst også for dette forhold.

Efter anklagemyndighedens opfattelse foreligger der en påtalebegæring, der er tilstrækkelig til at dække anklageskriftet. Begæringen er utvetydig, og det er efter anklagemyndighedens opfattelse unødvendig formalisme, såfremt begæringen skulle omfatte samtlige detaljer i tiltalen. Dette ville i realiteten nødvendiggøre en egentlig godkendelse af anklageskriftet fra den påtaleberettigede.

Den beskikkede forsvarer har anført, at anklagemyndigheden uberettiget er gået uden for påtalebegæringen ved at medtage gengivelsen af billedet også den 28. juli 1973. Påtalebegæringen må forstås strengt i overensstemmelse med dens indhold, og på grund af fristreglen i straffelovens § 96 kan der ikke tages hensyn til den nu foreliggende supplerende påtalebegæring.

Det er rettens opfattelse, at der er en sådan sammenhæng mellem gengivelsen af billederne den 27. juli 1973 og den 28. juli 1973, at det er et helt naturligt led i tiltalen, at anklagemyndigheden på grundlag af den foreliggende påtalebegæring har taget også den sidste dato med.

Den nedlagte frifindelsespåstand for så vidt angår gengivelsen den 28. juli 1973 kan derfor ikke tages til følge.

Tiltaltes og vidnernes forklaring.

Tiltalte har bl. a. forklaret, at han er ansvarshavende redaktør af dagbladet D, og han vedkender sig ansvaret for offentliggørelsen af det pågældende billede. Han har dog ikke set det inden offentliggørelsen, idet han ikke var her i landet på det pågældende tidspunkt. Han erkender at der er tale om et fejlskøn fra redaktionens side. Dette hænger sammen med, at billedet sammen med 4-5 andre billeder af afdøde blev modtaget på dagbladet D's hovedredaktion i København pr. telex nogle ganske få minutter inden den sidste frist for optagelse af nyt stof den 27. juli 1973 tidligt om morgenen. Det var den jourhavende natredaktion, der udvalgte billedet. Når billedet igen blev offentliggjort i dagbladet b den 28. juli 1973, hænger det efter tiltaltes opfattelse sammen med, at der ikke forelå nye perspektiver, der kunne bekræfte, at der forelå et fejlskøn.

H har som vidne forklaret, at det er ham, der har taget billedet af A. Han gjorde det i weekenden den 13. til den 15. juli 1973. De var begge to i sommerhus og var sammen med B og I. Vidnet tog en hel film, formentlig 18 billeder. Nogle af billederne blev optaget om fredagen, andre om lørdagen og enkelte iøvrigt den næste week-end. Lørdag den 14. juli lå alle fire og tog solbad på græsplænen foran sommerhuset. A og B gik ind i sommerhuset. Vidnet gik også ind i sommerhuset, og han så, at døren til et værelse var åben. Her så han A sidde nøgen i en seng. B var også til stede og var også nøgen. Han tog 5-6 billeder af dem. Han spurgte ikke om lov. Hverken A eller B reagerede, da han tog billederne.

Natten til lørdag den 14. juli havde vidnet taget nogle billeder af B og A, mens de sov uden at have tøj på. Foruden det billede, der blev offentliggjort i dagbladet D, tog vidnet lørdag eftermiddag tre andre billeder. På disse billeder er B med, og begge er nøgne. - - -

Som vidne har K forklaret, at han som journalist ved dagbladet D ønskede at skaffe et billede af A. Han kom i forbindelse med I, der var veninde af hende. De snakkede sammen, og der var også en ung mand til stede. Den unge mand fortalte, at han var kommet sammen med A. Begge to sagde, at det havde været hendes ønske at blive fotomodel. Den unge mand sagde også, at han kunne huske, at der var taget nogle billeder af hende for et års tid siden, men den pågældende fotograf var død. I kom så i tanker om, at hun havde været sammen med A en eller to week-ender før, og at der ved denne lejlighed var blevet taget billeder. Hun sagde bl. a., at A havde poseret nøgen for H, der havde taget billederne, og at H herunder havde sagt, at billederne kunne bruges til Rapport. Vidnet telefonerede til H og fortalte ham, at han vidste, at han havde nogle billeder af A. De blev enige om at mødes på »Duus«. Sammen med vidnet kom fotograf L. - - - Den eneste betingelse, H stillede, var, at B ikke måtte komme med på billederne.Vidnet gav ham 100 kr. og fik så filmen. Vidnet betalte også transportudgifterne for ham.

L har som vidne forklaret, at - - -.

Endelig har I som vidne forklaret, at hun husker, at hun var sammen med A i et sommerhus i week-enden den 13. juli til den 15. juli 1973. Hun husker, at H tog nogle billeder af A og B, mens de sov, formentlig natten til lørdag den 14. juli. Hun husker også, at hun selv, A, H og B lå og tog solbad i haven ude foran sommerhuset lørdag middag. Vidnet lå og læste i et nummer af Rapport, og hun husker, at A sagde noget om, at hun godt kunne tænke sig at komme i et sådant blad. Nogle få minutter efter gik A og B ind i sommerhuse t, og lidt efter så hun H gå hen i sin vogn og hente et fotografiapparat, hvorefter han også gik ind i huset. Da de noget efter kom tilbage, blev det nævnt, at man havde taget nogle billeder. Der blev ikke talt om, hvad billederne skulle bruges til. Den 26. juli rettede journalist K henvendelse til hende. Han ville gerne have et billede af A. De snakkede sammen. - - - Hun tror nok, at hun under samtalen med K sagde, at A ønskede at blive fotomodel.

Anklagemyndighedens synspunkter.

Anklagemyndigheden har bl. a. anført, at det efter det offentliggjorte billedes art og sammenhængen mellem dette og de andre billeder på filmen må være helt klart, at billederne var rent private og optaget under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Der foreligger ikke samtykke til offentliggørelsen fra A eller hendes familie, og ingen kan have haft nogen som helst grund til at tro, at der forelå et sådant samtykke. Iøvrigt ville et samtykke fra hende være uden retlig betydning efter hendes død.

Efter anklagemyndighedens opfattelse foreligger der en grov overtrædelse af straffelovens § 264 d. Anklagemyndigheden har herved bl. a. henvist til. at der ikke kan påvises nogen offentlig interesse, der kan retfærdiggøre offentliggørelsen af billedet. Generalpræventive grunde taler også for en hård reaktion. I den senere tid er der dukket flere blade op, der i forbindelse med omtale af til dels pseudoagtige begivenheder lægger stærk vægt på navnlig vold og sex. Det er derfor af afgørende interesse. at domstolene tager skarpt afstand fra sådanne fænomener og gør det på en måde, som ikke kan indregnes som en art driftsomkostning for de pågældende blade. Anklagemyndigheden finder derfor, at der bør anvendes frihedsstraf.

Forsvarerens synspunkter.

Forsvareren har i sit indlæg stærkt fremhævet, at offentliggørelsen skyldes en beklagelig fejltagelse, som udelukkende skyldes den tidnød, man arbejdede under. Det har ikke været hensigten at krænke nogen.

Der foreligger efter forsvarerens opfattelse imidlertid ikke nogen overtrædelse af straffelovens § 264 d.

Således som tiltalen er formuleret, kan anklagemyndigheden efter forsvarerens opfattelse ikke påberåbe sig, at der skulle foreligge billeder vedrørende »private forhold«, idet anklagemyndigheden ikke har anført sådanne forhold som strafbegrundende i anklageskriftet. Der må her foreligge en bindende begrænsning i tiltalen, som anklagemyndigheden må respektere.

Der kan herefter kun blive tale om straf, såfremt billedet viser afdøde under omstændigheder, »der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden «. Efter forarbejderne til loven skal dette forstås meget snævert, og der er særlig tænkt på tilfælde, hvor den, der er fotograferet, er bragt i den pågældende situation, uden at han selv har haft nogen indflydelse på det, for eksempel i forbindelse med det trafikuheld, mens der i almindelighed ikke kan blive tale om at anvende bestemmelsen i straffelovens § 264 d, hvis den pågældende selv har bragt sig i den pågældende situation, heller ikke hvis han ikke har tænkt på muligheden af fotografering. Dette er antaget i forbindelse med offentliggørelsen af et billede af en person, der badede nøgen på en Øde strand, og som blev fotograferet uden at vide det.

Iøvrigt må de seneste års frigørelse på det seksuelle område have medført, at det ikke i sig selv er unaturligt og hermed krænkende for en person at blive afbildet uden tøj på.

Såfremt retten ikke kan følge forsvareren i, at der foreligger en bindende påtalebegrænsning, har forsvareren anført, at det hidtil har været antaget, at offentliggørelse af et portræt af en person ikke er en fredskrænkelse, idet man med et portræt ikke griber ind i »private forhold«. Det billede, dagbladet D bragte, må sidestilles med en portrætgengivelse af A, hvorfor forholdet af denne grund også falder uden for straffelovens § 264 d.

Det må iøvrigt være klart, at det er de nærmere omstændigheder i forbindelse med optagelsen af et billede, der er afgørende for, om en offentliggørelse er strafbar efter straffelovens § 264 d, derimod ikke de forhold, under hvilke offentliggørelsen sker. At offentliggørelse er sket i forbindelse med omtalen af A's død, er derfor tiden betydning.

Hertil kommer så, at forholdet også af andre grunde ikke er strafbart. Det må nemlig efter den af I afgivne forklaring lægges til grund, at billederne er optaget med henblik på offentliggørelse.

I hvert fald var A klar over, at billederne blev taget, hvorfor hun havde accepteret en offentliggørelse. Selve det forhold, at hun og B har ladet sig fotografere nøgne, mens de begge lå i sengen, tyder på et sådant frisind hos dem, at de sikkert ville være indforstået med offentliggørelse. Forsvareren har iøvrigt afvist, at det skulle være nødvendigt at indhente samtykke til offentliggørelse af et billede hos en afdøds pårørende, hvis den afdøde tidligere har samtykket i offentliggørelse. Forsvareren har endelig anført, at der ikke foreligger det fornødne forsæt til at overtræde bestemmelsen i straffelovens § 264 d. Man har troet på, at H kunne disponere over billedet, og man har troet på, at afdøde ville være fotomodel.

Rettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen er handlingsforløbet efter rettens vurdering følgende:

Under A's ophold i sommerhuset i week-enden den 13. til den 15. juli 1973 er hun og hendes ven, B, uden at de vidste det, blevet fotograferet af H, mens de sov sammen uden tøj på natten til lørdag den 14. juli. Lørdag middag trak hun og B sig tilbage til et værelse i sommerhuset. Mens de begge lå nøgne på en seng i værelset, blev de iagttaget af H, der igen tog nogle billeder af dem, tildels mens de lå i meget intime stillinger. Han tog også et billede af A siddende alene i sengen. (Det billede, der senere blev offentliggjort i dagbladet D. A har ikke samtykket i, at billederne blev taget, men har nok vidst, at det skete, og har på den anden side ikke modsat sig det. Hun har formentlig opfattet det som en spøg. Der er ikke blevet talt om offentliggørelse af billederne.

Den forklaring, der er afgivet af I, og som går ud på, at billederne blev optaget med henblik på offentliggørelse i Rapport, må bero på en misforståelse af flere helt tilfældige omstændigheder. Det må iøvrigt lægges til grund, at det er fra I, at oplysningerne om, at A ville være fotomodel, stammer. Disse oplysninger har I efter bevisførelsen videregivet på grundlag af en enkelt løs bemærkning fra A. Dagbladet b's folk, K og L, har intet foretaget sig for at få oplysningerne uddybet eller verificeret, inden disse oplysninger indgik som en væsentlig del af reportagen i forbindelse med drabet.

Efter at K og L på grundlag af I's oplysninger havde fået kontakt med H den 26. juli 1973 om aftenen, blev der forhandlet om køb af billeder. Filmen blev købt af dagbladet D for 100 kr.

Efter bevisførelsen vedrørende dette punkt i sagen finder retten - - - ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kunne forkaste K's og L's forklaringer om, at de har opfattet det således, at der alene blev taget forbehold om, at B ikke måtte kunne genkendes på billederne.

På dette grundlag finder retten, at straffelovens § 264 d er overtrådt.

Retten lægger vægt på, at filmen viser en række situationer i forbindelse med et seksuelt forhold mellem A og B, optaget under private forhold, formentlig som en spøg, af en amatørfotograf, og selv om A er fotograferet alene på det offentliggjorte billede, er det herefter utvivlsomt, at dette billede - også på grund af den stilling, hun sidder i - viser hende i en situation, som gør det åbenbart, at en offentliggørelse må kræve hendes samtykke. Et sådant samtykke foreligger ikke. Forsvarerens argumentation for, at man har troet, at hun har accepteret offentliggørelse eller ikke villet modsætte sig offentliggørelse, bl. a. fordi hun ville være fotomodel, er efter rettens mening ganske uden betydning.

Forholdet er efter rettens opfattelse så groft, at der er forskyldt frihedsstraf.

Retten lægger herved vægt på, at det har været tanken med de seneste ændringer i straffelovens bestemmelser om fredskrænkelser at skabe et virkelig effektivt værn imod krænkelser, bl. a. af den art, der foreligger i denne sag.

Offentlige hensyn eller hensyn begrundet i pressens ytringsfrihed kan ikke retfærdiggøre offentliggørelsen.

Retten må iøvrigt tage afstand fra forsvarerens bemærkninger om, at offentliggørelsen kan forsvares i lyset af den seksuelle frigørelse. Retten finder, at offentliggørelsen alene er sket af kommercielle grunde, idet man har fundet billedet særlig egnet på grund af den formodede seksuelle baggrund for drabet.

Retten er iøvrigt enig med anklagemyndigheden i, at det er nødvendigt med frihedsstraf også fordi det ikke bør være muligt at vurdere straffetruslen for lovovertrædelser af denne art som en driftsomkostning.

Samtlige dommere finder herefter, at tiltalte bør straffes med hæfte i 14 dage.

En dommer finder, at straffen bør gøres betinget.

Denne dommer lægger vægt på, at man må medgive tiltalte, at grænsen mellem det strafbare og det straffri ikke er skarpt formuleret i straffelovens § 264 d, og at dette spørgsmål af lovgivningsmagten i det væsentlige er overladt til domstolene, der endnu ikke har haft anledning til at fastlægge en nærmere praksis. Selv om den foreliggende sag efter denne dommers opfattelse er udtryk for, at man på dagbladet D har ønsket at gå til grænsen for det tilladelige, finder denne dommer dog, at usikkerheden med hensyn til det strafbares område bør komme tiltalte til gode på en sådan måde, at straffen gøres betinget. Denne dommer lægger endvidere vægt på, at tiltalte ikke var her i landet den 27. og 28. juli 1973. Efter denne dommers opfattelse er det dog nødvendigt at idømme en tillægsbøde. Denne dommer voterer herefter for, at tiltalte idømmes hæfte i 14 dage, betinget i 3 år, samt en tillægsbøde på 25.000 kr.

Der gives dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 264 d, jfr. lov nr. 147 af 13. april 1938 om pressens brug § 6, jfr. § 16, stk. 3, idømmes hæfte i 14 dage.

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Typiske spørgsmål</h2>]

Typiske spørgsmål

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Artikler</h2>]

Artikler