Instans: Landsret - dato: 01/13/1981 - sagsnummer: U.1981.379/2Ø
Offentliggjort 06/11/2002, senest redigeret 08/11/2004
Resumé:
(Mediejuras resumé)
En betjent havde under en demonstration fået adgang til en balkon, hvorfra han kunne overvåge og tage billeder af demonstrationsoptoget. En fotograf, der havde fået adgang til en anden balkon tog billeder af betjenten i arbejde. Selv om betjenten opholdt sig på et ikke frit tilgængeligt sted, blev fotografen frifundet med den begrundelse at betjenten stod et sted, der var åbent for iagttagelse fra gaden.
Tekstens ordlyd:
Ø. L. D. 13. januar 1981 i anke 1-215/1980
anklagemyndigheden mod T (adv. Thorkild Høyer e.o.)
Af anke 1-215/1980 - anklagemyndigheden mod T (adv.Thorkild Høyer e.o.) - fremgik, at der sidst på eftermiddagen den 5. maj 1980 på Rådhuspladsen i København fandt en demonstration sted i anledning af nedlæggelse af en legeplads »Byggeren« på Nørrebro. Politibetjent P skulle som led i sin tjeneste overvåge og fotografere, hvad der passerede, og havde derfor sammen med to kolleger lånt nøglen til et hotelværelse på 1. sal i Palace Hotel. Han, der var civilklædt, tog ophold på værelsets balkon, hvorfra han foretog overvågningen og fotograferingen. T, der var free-lance fotograf og ville tage billeder til Socialistisk Dagblad, lånte nøglen til et værelse på hotellets 3. sal. Fra vinduet fik han øje på P og tog 11 fotos af ham. Politiet satte sig kort efter i besiddelse af filmen og lod den fremkalde. Der blev afsagt retskendelse om beslaglæggelse af negativer og aftryk.
Der rejstes tiltale mod T efter strfl. § 264 a, og der blev under sagen nedlagt påstand om konfiskation af negativer og aftryk.
T påstod frifindelse.
Anklagemyndigheden anførte navnlig, at politibetjent P befandt sig på et ikke frit tilgængeligt sted, da han blev fotograferet, og at tiltaltes fotografering var uberettiget, fordi der hverken var givet tilladelse til den eller forelå sådanne særegne omstændigheder, at en tilladelse var ufornøden. At P er blevet fotograferet under udøvelsen af tjenesten, er uden betydning for afgørelsen af, om fotograferingen var uberettiget, da også politifolk, der handler under udøvelsen af tjenesten, må anses for beskyttet af bestemmelserne i straffelovens kap. 27, herunder § 264 a.
Tiltaltes forsvarer anførte til støtte for frifindelsespåstanden, at tiltalte ikke havde overtrådt straffelovens § 264 a. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte privatlivets fred, og det har ikke været tilsigtet, at den skulle kunne anvendes i en situation som den foreliggende, hvor P opholdt sig på balkonen i Palace Hotel under udøvelsen af sin polititjeneste. I et sådant tilfælde må politifolk være forberedt på at blive fotograferet som led i offentlighedens kontrol med politiets virksomhed. Desuden havde P placeret sig med fotoudstyret på en sådan måde, at han ikke blot var synlig fra det sted, tiltalte fotograferede, men også fra Rådhuspladsen hvor der på det pågældende tidspunkt opholdt sig en stor skare mennesker. P måtte derfor være indstillet på, at hans tilstedeværelse og virksomhed kunne blive genstand for en betydelig offentlig interesse og for fotograferingen.
I Københavns byrets 4. afdelings dom 15. august 1980 hed det:
Det lægges til grund, at politibetjent P befandt sig på et ikke frit tilgængeligt sted, da tiltalte fotograferede ham, og at tiltalte var klar over dette og over, at P var politimand i tjenesten. Da tiltalte har fotograferet P, mens denne opholdt sig på balkonen i Palace Hotel for i tjenstligt øjemed at overvåge og fotografere begivenhederne på Rådhuspladsen, finder retten imidlertid ikke, at P kan anses for beskyttet af bestemmelsen i straffelovens § 264 a, hvis formål er at beskytte privatlivets fred mod fotografering m.m. Tiltaltes fotografering af P har herefter ikke været uberettiget, hvorfor tiltalte frifindes for såvel straf som konfiskationspåstanden.
Dommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet.
I Ø. L. D. 13. januar 1981 udtalte 5 voterende:
Selv om straffelovens § 264 a må anses for anvendelig på fotografering af politifolk under udøvelse af deres tjeneste, og selv om politibetjent P befandt sig på et ikke frit tilgængeligt sted, findes det overvejende betænkeligt at anse den i anklageskriftet omhandlede fotografering for uberettiget, idet P efter det oplyste under udførelsen af sit arbejde med politimæssig overvågning af den pågældende demonstration havde placeret sig således, at han uden anvendelse af teknisk udstyr og uden forudgående overvindelse af forhindringer kunne iagttages af personer, som befandt sig såvel ved vinduer i samme og andre ejendomme som på Rådhuspladsen.
Disse voterende stemte for at stadfæste den indankede dom.
1 voterende udtalte, at den stedfundne fotografering måtte betragtes som uberettiget i lovens forstand. Denne voterende stemte for at anse T skyldig efter anklageskriftet.
Der blev givet dom efter stemmeflertallet.
| ||||
| ||||
Se alle dokumenter om emnerne i dette dokument:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: