Document Actions

Vidne i indgangsdør

Instans: Landsret - dato: 01/06/1982 - sagsnummer: U.1982.490/2Ø

 

Offentliggjort 04/02/2002, senest redigeret 08/11/2004

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
En fotograf blev landsretten dømt for at have taget et billede af en person, som stod i indgangsdøren til sin ejendom og protesterede mod at blive fotograferet. Netop protesten medførte, at fotograferingen ikke var berettiget. Protesten mod fotograferingen var en skærpende omstændighed.

 

Tekstens ordlyd:

Ø.L.D. 6. januar 1982 i anke 9-119/1981 anklagemyndigheden mod T (adv. Jens Buhl, e.o.)

Af anke 9-119/1981 anklagemyndigheden mod T (adv. Jens Buhl, e.o.) fremgik, at T, der var født den 5. januar 1956, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 264 a ved den 6. marts 1980 ca. kl. 10.30 på ejendommen Roskilde, til brug for »Aftenavisen«, Roskilde Tidende, hvor han var ansat som fotograf, at have fotograferet ejendommens beboer P, der havde været vidne til et samme dag ca. kl. 06.00 umiddelbart ud for ejendommen begået voldsforhold med dødelig udgang, medens P stod i ejendommens indgangsdør, som han netop havde åbnet ved henvendelse fra en anden journalist D ved nævnte avis.

D var ved byrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264 c ved den 6. marts 1980 på »Aftenavisen«s redaktion at have modtaget det omhandlede fotografi af P og uberettiget bragt fotografiet i avisen den 6. marts i sin artikel om den anmeldte voldshandling. Anklagemyndighedens anke af dommen over D blev afvist på grund af ankefristens overskridelse.

Det siges i Roskilde byrets kriminalrets dom 27. februar 1981:

Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at vidnet P, da han blev fotograferet, befandt sig på et ikke frit tilgængeligt sted, og retten finder det endvidere godtgjort, at D ved den efterfølgende samtale i huset har fået et generelt afslag fra P om fotografering . Det findes endvidere at måtte fastslås, at fotografering i straffelovens § 264 a's forstand må forstås som den samlede proces fra udløsningen af apparatet til billedets fremkaldelse, hvorfor det må fastslås, at D med det afslag, der er kommet til hans kundskab under denne proces, har foretaget en uberettiget fotografering , hvorfor anklagens rigtighed findes godtgjort.

Straffen fastsattes til 10 dagbøder ` 100 kr.

T ankede dommen til frifindelse anklagemyndigheden til skærpelse, herunder med påstand om frihedsstraf.

Det siges i Ø.L.D. 6. januar 1982 bl.a.:

Forsvareren, der ikke har bestridt, at P, da billedet blev taget, befandt sig på et ikke frit tilgængeligt sted, har til støtte for frifindelsespåstanden navnlig anført, at tiltaltes fotografering af P ikke har været uberettiget i straffelovens forstand, og at det i hvert fald ikke har stået tiltalte klart, at dette kunne være tilfældet. Tiltalte har således ikke på gerningstidspunktet, d.v.s. da billedet blev taget, haft forsæt til overtrædelse af straffelovens § 264 a.

Landsretten skal udtale:

Tiltalte findes under de i sagen foreliggende omstændigheder ikke at have haft grundlag for at gå ud fra, at P var indforstået med at lade sig fotografere, og tiltalte findes herefter ved at tage billedet af P, der befandt sig på et ikke frit tilgængeligt sted, at have overtrådt straffelovens § 264 a. Det må anses som en skærpende omstændighed, at tiltalte, uanset at P efter at billedet var taget, havde tilkendegivet, at han ikke ønskede at blive fotograferet, har fremkaldt billedet og overladt det til D.
Da den idømte straf findes passende, vil dommen, så vidt den er påanket, være at stadfæste.

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Typiske spørgsmål</h2>]

Typiske spørgsmål

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Artikler</h2>]

Artikler