Document Actions

Læge dømt for at udlevere fotos til pressen uden samtykke.

Instans: Landsret - dato: 10/23/1990 - sagsnummer: U.1991.194/2Ø

 

Offentliggjort 04/02/2002, senest redigeret 05/13/2003

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
En læge blev af landsretten dømt til at betale en af sine patienter 20.000 kr. i godtgørelse, fordi han havde videregivet et foto af patienten til pressen. Billedet var oprindeligt taget til et lægeligt formål men blev i pressen offentliggjort uden patientens samtykke, selv om man kunne genkende hende på billederne.

 

Tekstens ordlyd:

Ø.L.D. 23. oktober 1990 i sag 2-311/1989
(Sinding, Ziegler, Mikael Kragh (kst.)).
P (adv. Jesper Lett) mod L (adv. John Folkmann).

Under denne sag, der er anlagt den 26. juni 1989, har sagsøgeren, P, påstået sagsøgte, L, straffet for overtrædelse af straffelovens § 264 d ved henholdsvis den - - - i ugebladet A nr. - - - og den - - - i ugebladet B nr. - - -, uberettiget at have videregivet fotografier vedrørende sagsøgerens private forhold, der er optaget i forbindelse med sagsøgerens operation hos sagsøgte i marts 1987. Sagsøgeren har endvidere påstået sagsøgte tilpligtet til sagsøgeren at udlevere de hos sagsøgte beroende negativer og billeder fra sagsøgerens operationer og til sagsøgeren at betale 300.000 kr. i tortgodtgørelse med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Sagsøgte har overfor påstanden om tortgodtgørelse påstået frifindelse mod betaling af et langt mindre beløb end det af sagsøgeren påståede og har i øvrigt påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende:

Sagsøgte er privatpraktiserende speciallæge i kirurgi og plastickirurgi. I januar 1987 rettede sagsøgeren henvendelse til sagsøgte med henblik på foretagelse af fedtsugning af hofter og lår. Der aftaltes en konsultation, hvorunder sagsøgte anbefalede gennemførelse af operationen, der foretoges under fuld narkose den 17. marts 1987 på sagsøgtes klinik. Sagsøgte forlangte, at der før og efter operationen blev taget fotografier af sagsøgeren, idet hun forsikrede denne, der havde udtalt, at hun anså operationen for en meget privat sag og nødig ville fotograferes, om, at billederne kun skulle bruges lægeligt og navnlig med henblik på at kunne dokumentere overfor sagsøgeren, at operationen havde givet resultat. Sagsøgeren blev fotograferet iført trusser og bh. Det første sæt billeder af sagsøgeren blev af sagsøgte optaget umiddelbart før operationen. Under en kontrolkonsultation den 5. maj 1987 blev der optaget et nyt sæt fotografier. Sagsøgeren betalte 11.000 kr. for operationen.
Med brev af 1. juni 1987 modtog sagsøgeren fra sagsøgte »et sæt billeder af dig før og efter operationen«. Billederne, der er optaget dels forfra, dels bagfra, viser sagsøgerens krop fra hagen til knæene. Sagsøgte forespurgte i brevet, om billederne måtte blive offentliggjort i et ugeblad med angivelse af alder, men uden navn. Brevet sluttede med en opfordring til at svare telefonisk til sagsøgtes klinik.

I et til sagsøgte stilet brev, som ifølge sagsøgeren er afsendt i første halvdel af juni 1987, nægtede sagsøgeren at give tilladelse til anvendelse af billederne under henvisning til, at hun blandt andet på grund af personlige smykker kunne genkendes, og at hun ønskede operationen hemmeligholdt. I slutningen af brevet åbnede sagsøgeren dog mulighed for en eventuel anvendelse af to fotografier taget fra ryggen i retoucheret og beskåret stand. Sagsøgte har under sagen gjort gældende, at hun ikke har modtaget brevet.

Under en konsultation den 26. juni 1987 blev der optaget et tredje sæt billeder af sagsøgeren. Dette sæt blev ikke sendt til sagsøgeren.

I brev af - - - fra sagsøgte til sagsøgeren oplyste sagsøgte, at hun var blevet kontaktet af journalist J, der i mange år havde skrevet om kosmetisk kirurgi. Journalisten ønskede at skrive en artikel, som omhandlede en patient, der havde fået lavet flere plastickirurgiske operationer. Journalisten ville henvende sig direkte til sagsøgeren. Da journalisten ringede, afslog sagsøgeren at medvirke. Journalisten oplyste, at hun hos sagsøgte havde set billederne af sagsøgeren. Sagsøgeren har forklaret, at hun herefter ringede til klinikken og oplyste, at hun havde afslået af medvirke i artiklen, og at hun følte sig generet over, at journalisten havde set billederne.

I det nummer af ugebladet A, der udkom den - - -, fandtes på - - - en artikel under overskriften »Ren besked om kosmetiske operationer«. På side - - - var 2 farvebilleder af sagsøgeren optaget forfra. Billederne er de den 17. marts 1987 og 26. juni 1987 optagne og er ikke væsentligt beskåret. På billedet af 26. juni 1987 ses blandt andet sagsøgerens udslåede skulderlange hår og 3 halskæder og et armbånd på hver arm. Billedteksten lyder »Fedtsugning. L: - Dette er en ca. 30-årig kvinde med udtalte fedtdepoter på bækkenet, og mindre på lårene, både på inder- og ydersiden. Hun vidste af erfaring, at disse fedtdepoter ikke forsvinder, selv om hun taber 5-6 kilo, hvorimod hun godt selv kan komme af med den lille fedtpude på maven. Hun fik foretaget fedtsugning på hofter og lår, og er her fotograferet ca. 12 uger efter operationen.« På de øvrige sider i artiklen var vist en række andre før- og efterbilleder vedrørende andre kosmetiske operationer.

I det nummer af ugebladet B, der udkom den - - -, fandtes på side - - - en artikel under overskriften »Topmaven kan suges væk«. I artiklen bragtes 2 sort/hvid billeder af sagsøgeren optaget bagfra den 17. marts 1987 og 26. juni 1987. Billederne er væsentligt beskåret og viser alene sagsøgeren fra midt på ryggen til midt på lårene. På sidstnævnte billede ses, at sagsøgeren bærer et glat armbånd på hver arm og ringe på venstre hånd. Billedteksten lyder: »30-årig kvinde før operation bestående af fedtsugning af hofter og inder- og yderside af lårene og resultatet 12 uger efter operationen. De små ar ses endnu tydeligt«. Umiddelbart over billederne var der placeret et operationsbillede med underteksten »Plastickirurgen L i færd med fedtsugning i helbedøvelse på sin klinik i - - -«. Det kan ikke ses, hvem den opererede er, men det er for landsretten oplyst, at billedet ikke stammer fra sagsøgerens operation.

Sagsøgeren blev opmærksom på artiklerne i - - -, hvorefter nærværende sag blev anlagt.

Der er mellem parterne enighed om, at billederne er videregivet og offentliggjort uden sagsøgerens samtykke.

Der er under sagen afgivet partsforklaringer af sagsøgeren og sagsøgte og vidneforklaringer af S og R.

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at sagsøgtes sekretær telefonisk kort efter brevet af 1. juni 1987 spurgte om sagsøgerens stillingtagen. Da sagsøgte henviste til at hun i et svarbrev havde nægtet at give samtykke, udtalte sekretæren, at man ikke havde modtaget sagsøgerens brev. Sagsøgeren er sikker på, at hun fastholdt og gentog sit standpunkt, således som dette fremgår af svarbrevet.

Da sagsøgeren i - - - blev ringet op af journalist J, fastholdt hun overfor denne sit afslag. Sagsøgeren meddelte herefter sagsøgte personlig, at hun havde afslået at medvirke.

Under et besøg hos faderen i - - - genkendte sagsøgeren sig selv i artiklen i A. Ugen efter fik hun af sin søster, S, at vide, at hun optrådte i B. Søsteren, der ikke tidligere havde været bekendt med sagsøgerens operation, havde straks genkendt hende på billederne.

Sagsøgeren arbejdede på det tidspunkt i sin fritid på en pub, hvor hun havde været ansat et år. Det var tydeligt, at gæsterne havde genkendt hende i artiklerne, og de kom med ubehagelige hentydninger og bemærkninger. I - - - måtte sagsøgeren på grund heraf ophøre med arbejdet på pub'en. Hun modtager i dag bistandshjælp.

Sagsøgte har forklaret, at hun behandler ca. 1.000 patienter om året. Der er omkring 15 personer ansat på klinikken.

Sagsøgte fotograferer alle patienter før en operation og ved den afsluttende konsultation til dokumentation for indgrebets resultat. Efter behov optages der billeder ind imellem. Patienterne modtager altid en kopi af før- og efterbillederne. Sagsøgte fører fotokartotek over alle papirbilleder, negativer og dias. Alt fotomateriale vedrørende sagsøgeren er udleveret.

Da sagsøgte i - - - fik en henvendelse fra journalist J, sendte hun enslydende breve af - - - til ca. 10 patienter, blandt andet sagsøgeren. Hun gav samtidig journalisten patienternes navne og adresser.

Sagsøgte har ikke på sin klinik kunnet finde noget brev fra sagsøgeren af - - - og hun har ingen som helst erindring om et sådant eller om nogen telefonsamtale med sagsøgeren - - -. Hun gjorde intet for at kontrollere, at sagsøgeren havde givet tilladelse hertil, før hun udleverede billederne til de to ugeblade. Hun tilklippede selv billederne til B inden videregivelsen. Sagsøgte udleverede billederne til A uden tilklipning, men pålagde journalisten at anonymisere billederne inden offentliggørelsen gennem tilklipning.

S har forklaret, at hun intet havde hørt om søsterens operation, men straks genkendte hende på billederne i artiklen i A blandt andet på grund af hendes karakteristiske smykker, hår og hårfarve. På baggrund af denne artikel genkendte hun også søsteren i B. Hun undrede sig over, at søsteren havde givet samtykke til at medvirke i artiklerne.

R har forklaret, at hun siden 1986 har været ansat som sekretær hos sagsøgte. Hun modtager normalt alle telefoniske henvendelser fra patienterne. Hun har ingen erindring om nogen af de af sagsøgeren nævnte telefonsamtaler eller om brevet fra sagsøgeren af - - -. Hun har forgæves søgt at finde brevet i klinikkens arkiv.

Sagsøgeren har til støtte for strafpåstanden anført, at det følger af straffelovens § 264 d, at bestemmelsen er overtrådt allerede ved sagsøgtes videregivelse til A's og B's medarbejdere af de pågældende billeder, der klart henhører under sagsøgerens private forhold, og at det er en skærpende omstændighed, at videregivelsen er sket med henblik på offentliggørelse som sket. Videregivelsen kan i det foreliggende tilfælde ikke legitimeres gennem nogen samfundsmæssig interesse, der kan få betydning over for hensynet til sagsøgeren, og det er efter bevisførelsen klart, at sagsøgeren ikke har givet det fornødne udtrykkeligt samtykke, men netop har begrænset sin tilladelse til fotografering til rent lægeligt brug. Kravet til genkendelighed må anses for opfyldt i relation til billederne både i A og i B. Det må herved tages i betragtning, at både sagsøgeren, dennes familie og gæsterne på pub'en rent faktisk genkendte sagsøgeren på billederne, og at sagsøgtes overtrædelse under de foreliggende omstændigheder er meget grov.

Sagsøgeren har videre anført, at påstanden om udlevering af negativer og billeder opretholdes, fordi sagsøgeren må formode, at sagsøgte ikke har udleveret hele fotomaterialet.

Endelig har sagsøgeren til støtte for påstanden om en betydelig godtgørelse henvist til de foreliggende skærpende omstændigheder. Billederne var af sagsøgte krævet optaget til brug for den lægelige behandling, og sagsøgte måtte fuldtud være klar over sagsøgerens indstilling til spørgsmålet om fotografering og anvendelsen af fotografierne. Alligevel anvendtes billederne af sagsøgte i strid med den lægelige tavshedspligt og i realiteten med henblik på reklame for sagsøgtes privatklinik på en sådan måde, at det var til meget væsentlig gene for sagsøgeren.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse for straf anført, at der vel af sagsøgte er begået en fejl, da hun ikke beklippede billederne før udleveringen til A-medarbejderen, men at hun med rette kunne gå ud fra, at sådan beskæring ville finde sted inden offentliggørelsen i bladet. Desuagtet opfylder ingen af billederne kravene til genkendelighed, hvortil kommer såvel den samfundsmæssige interesse i oplysning om plastickirurgi som den omstændighed, at sagsøgeren havde givet et betinget samtykke. Herefter kan gerningsindholdet i straffelovens § 264 d ikke anses for at være realiseret.

Sagsøgte har udleveret alt fotomateriale, og der er derfor ikke grundlag for at tage sagsøgerens påstand om udlevering til følge.

Endelig har sagsøgte erkendt at have pådraget sig en pligt til at betale sagsøgeren godtgørelse, fordi billederne er udleveret uden dennes samtykke. Der kan dog alene blive tale om et meget mindre beløb end påstået af sagsøgeren.

Landsretten finder ikke, at de i B optagne væsentligt beklippede billeder, der efter det foreliggende af sagsøgte er udleveret til bladets medarbejder i samme stand, rummer en sådan mulighed for genkendelse af sagsøgeren, at straffelovens § 264 d er overtrådt. Derimod må det lægges til grund, at sagsøgeren blandt andet på grund af sine smykker har været genkendelig på de i A optagne billeder, som sagsøgte har udleveret til bladets medarbejder uden på forhånd at sikre sig, at sagsøgeren kunne give sit samtykke dertil. Idet der må gives sagsøgeren medhold i, at der ikke kan anføres nogen samfundsmæssig interesse til støtte for den skete offentliggørelse, og idet sagsøgte findes at have fornødent forsæt, findes sagsøgte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264 d. Det findes at være en skærpende omstændighed, at billeder optaget med lægelige formål for øje er udleveret til pressen. Straffen fastsættes til 20 dagbøder a 500 kr. med forvandlingsstraf som anført nedenfor.

Da der ikke findes grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes forklaring om, at alt fotomateriale vedrørende sagsøgeren er udleveret til denne, frifindes sagsøgte for denne del af sagsøgerens påstand.

Den godtgørelse, der herefter tilkommer sagsøgeren i medfør af erstatningslovens § 26, fastsættes til 20.000 kr. med renter som nedenfor anført. Der er ved fastsættelsen af beløbets størrelse taget hensyn blandt andet til, at de meget intime billeder, der er optaget i forbindelse med den lægelige behandling, er udleveret til pressen på trods af, at sagsøgeren tidligere havde nægtet tilladelse til offentliggørelse, og til, at bladets omtale af sagsøgtes klinik må antages at have haft en gavnlig virkning på sagsøgtes fremtidige indtjening.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, L, straffes med 20 dagbøder a 500 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 20 dage.
Inden 14 dage betaler sagsøgte til sagsøgeren, P, 20.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 26. juni 1989, til betaling sker.
I øvrigt frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstand under denne sag.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller statskassen.

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Typiske spørgsmål</h2>]

Typiske spørgsmål