Document Actions

Særregler i sundhedssektoren

 

Offentliggjort 02/07/2002, senest redigeret 08/26/2008

 

Reglerne om tavshedspligt i lægeloven og andre love for faggrupper i sundhedssektoren har ikke selvstændig betydning. De henviser blot til de almindelige regler.

Loven om patienters retsstilling har særlige regler om tavshedspligt i § 23 - § 31. Loven gælder ved sundhedsfagligt arbejde, hvor patienter undersøges, behandles eller plejes af autoriserede sundhedspersoner. Autorisation kræves for tandlæger, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, optikere og autoriserede psykologer.

Patientdata kan videregives uden konkret samtykke fra patienten, når det er nødvendigt for behandlingsforløbet (§ 24stk.2). Patienten kan på ethvert tidspunkt frabede sig at oplysninger videregives (§ 24 stk.3).

Videregivelse til andre formål kræver som hovedregel et konkret og klart samtykke fra patienten (§ 27). Det skal fremgå, hvilke typer oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål. Det gælder f.eks. ved videregivelse til administrative opgaver, politi, forsikringsselskaber eller pårørende. Det gælder også for videregivelse til journalistiske formål.

Loven om lægemidler § 40 har en særlig tavshedspligt for medlemmer af nævn, udvalg og sagkyndige, der afgiver erklæringer. De skal ”hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om”, f.eks. om lægemidlers kvalitet og resultater af kliniske afprøvninger.

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Retsregler</h2>]

Retsregler