Document Actions

Mødrehjælpen fritaget for at udlevere sagsakter til faderen i en faderskabssag

Instans: Højesteret - dato: 04/29/1971 - sagsnummer: U.1971.432H

 

Offentliggjort 02/07/2002, senest redigeret 05/13/2003

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
Under en faderskabssag blev Mødrehjælpen fritaget for at fremlægge oplysninger fra sin rådgivning af en kvinde. Højesterets afgørelse viser, at tavshedspligt i nogle situationer både beskytter en privat og en offentlig interesse. Den offentlige interesse skyldtes hensynet til at beskytte et særligt svagt og sensitivt klientel og undgå ulovlige svangerskabsafbrydelser.

 

Tekstens ordlyd:

H. K. 29. april 1971 i sag I 249/1970

F 1 mod M og Mødrehjælpen i Aarhus (kmadv. v/ hrs. Søby).

Århus by- og herredsrets dom 25. april 1969 (2. afd.).

Under denne sag er der rejst spørgsmål om fader. skab til det af sagsøgerinden, M, den 12. november 1968 udenfor ægteskab fødte barn, som efter amtslægens erklæring kan være avlet i tiden fra noget før midten af januar til kort før midten af marts 1968.

Sagsøgerinden har forklaret, at hun traf sagsøgte F 1 i Karavellen i begyndelsen af februar 1968, hvorefter de havde forbindelse med hinanden til slutningen af april samme år, og i dette tidsrum havde de samleje med mellemrum. Hun har benægtet, at hun har haft samleje med andre end sagsøgte i avlingstiden, og hun har særlig om sagsøgte F 2 oplyst, at hun ikke på noget tidspunkt har haft samleje med ham.

Sagsøgte F 1 har forklaret, at han traf sagsøgerinden en aften i slutningen af december 1967, og parterne havde samleje samme aften på hans bopæl. De aftalte, at de skulle mødes den følgende dag, og ved denne lejlighed var de sammen med F 2. Efter samværet kørte de i F 2's bil til sagsøgtes bopæl, hvor han blev sat af og herfra kørte sagsøgerinden og F 2 videre. Senere har F 2 fortalt ham, at han havde haft samleje med sagsøgerinden, og af den grund ønskede sagsøgte ikke at have mere med sagsøgerinden at gøre, og han har ikke senere haft samleje med hende.

Sagsøgte F 2 har forklaret, at han lærte sagsøgerinden at kende gennem F I i begyndelsen af 1968. I februar-marts har han i løbet af 2 uger haft samleje med hende nogle gange.

I anledning af sagsøgte F I's forklaring har sagsøgerinden oplyst, at hun er sikker på, at hun først lærte F 1 at kende et stykke tid efter nytår 1968.

Det fremgår af sagen, at sagsøgerinden den 17. maj 1968 overfor Mødrehjælpen i Århus har forklaret, at hun havde truffet sagsøgte F I i begyndelsen af februar 1968 i Århus.

Ifølge erklæring af 29. maj 1969 fra Københavns Universitets Retsmedicinske Institut er der hverken efter ABO-, A 1 A 2-, MN-, Rh-, K-, Hp eller Gc-systemet noget til hinder for, at sagsøgte F 1 kan være fader til barnet, hvorimod sagsøgte F 2's faderskab er uforeneligt med Hp-systemet. Instituttet har samtidig oplyst, at det på grund af parternes raceforhold ikke kan udtale sig om sikkerheden af den påviste faderskabsudelukkelse.

Retten skal til det fremkomne udtale, at det ved sagsøgerindens forklaring må anses for godtgjort, at hun har haft samleje med sagsøgte F 1 i avlingstiden, og retten har herved lagt vægt på, at hun allerede, da hun afgav forklaring til mødrehjælpen i maj 1968, har oplyst, at hun havde indledt sin forbindelse med sagsøgte F 1 i februar samme år. Retten har derfor forkastet F 1's forklaring, idet det må anses for nærliggende, at den beror på en erindringsforskydning. Efter sagsøgte F 2's forklaring må retten endvidere lægge til grund, at sagsøgerinden også har haft samleje med denne sagsøgte i avlingstiden, men efter udfaldet af blodtypebestemmelsen, må det anses for lidet sandsynligt, at sagsøgte F 2 kan være fader til barnet, hvorfor han vil være at frifinde. Derimod foreligger der ikke omstændigheder, som gør det lidet sandsynligt, at sagsøgte F 1 kan være fader til barnet, og han vil derfor i medfør af § 6, stk. 1, i lov nr. 200 af 18. maj 1960 være at anse som barnets fader. - - -
Sagens omkostninger ophæves.

Vestre Landsrets kendelse 10. november 1970 (1. afd.).

(M|ller, Funch Jensen, Oppermann (kst.)).

Ved dom afsagt den 25. august 1969 af Århus by- og herredsrets 2. afdeling blev F 1 anset som fader til et af M den 12. november 1968 udenfor ægteskab født barn. Ved samme dom blev F 2 frifundet.

Denne dom blev af appellanten F 1 påanket her til retten med påstand om frifindelse, og landsretten besluttede den 3. november 1969 i medfør af retsplejelovens § 456 q, stk. 3, at medinddrage F 2 som medindstævnt under ankesagen.

Indstævnte M har i første instans forklaret, at hun fra begyndelsen af februar måned 1968 indtil slutningen af april måned s. å. havde flere samlejer med appellanten, medens hun bestemt har benægtet, at hun på noget tidspunkt har haft samleje med indstævnte F 2. Hun har endnu ikke afgivet forklaring for landsretten.

Appellanten har for landsretten forklaret, at han har haft samleje med indstævnte M én gang i den sidste uge af december 1967, og han har ikke siden haft samleje med hende.

Indstævnte F 2 har for landsretten forklaret, at han i februar eller marts måned 1968 to ` tre gange har haft samleje med indstævnte M.

I et retsmøde den 27. april 1970 anmodede den for appellanten beskikkede advokat om rettens beslutning om, at de hos Mødrehjælpen beroende akter såvel vedrørende faderskabssagen som vedrørende en af indstævnte M indgivet ansøgning om svangerskabsafbrydelse gøres tilgængelig for retten og parterne. Landsretten anmodede derefter advokaten om at forelægge spørgsmålet for Mødrehjælpen til oplysning om dennes stilling til den fremsatte begæring. Da Mødrehjælpsinstitutionen har modsat sig, at begæringen blev imødekommet, har den for appellanten beskikkede advokat begæret spørgsmålet afgjort af landsretten, idet han har nedlagt påstand om, at Mødrehjælpsinstitutionen tilpligtes at fremlægge de omhandlede akter. Mødrehjælpsinstitutionen har nedlagt påstand om, at begæringen ikke tages til følge, hvilken påstand indstævnte M har tilsluttet sig, medens indstævnte F 2 har tilsluttet sig appellantens påstand.

Til støtte for sin påstand om fremlæggelse af akterne vedrørende ansøgningen om svangerskabsafbrydelse har appellantens advokat gjort gældende, at det må antages, at disse akter indeholder oplysninger til bedømmelse af spørgsmålet om, hvorvidt indstævnte M indenfor avlingstiden har haft samleje med appellanten, eventuelt med indstævnte F 2 som af denne forklaret. Til støtte for begæringen om fremlæggelse af faderskabssagens akter har han anført, at det er nærliggende at antage, at der i Mødrehjælpens akter kan findes objektive oplysninger af værdi ved bedømmelsen af appellantens forklaring om samlejetidspunktet. Han har iøvrigt anført, at der vel i det offentliges interesse må antages at være pålagt mødrehjælpen tavshedspligt, således at afgørelsen må træffes efter retsplejelovens § 299, stk. 1, jvf. § 169, stk. 2, sammenholdt med § 456 h, stk. 2. Der er imidlertid på forhånd en vis generel sandsynlighed for, at der i faderskabssagens akter vil kunne findes oplysninger, som ikke fremgår af den meget summariske rapport vedrørende moderens oplysninger til faderskabssagen, og som vil kunne være afgørende for sagens udfald.

Mødrehjælpen har til støtte for sin påstand anført, at det ifølge loven påhviler Mødrehjælpen at tilvejebringe oplysninger til brug for faderskabssager. Disse oplysninger videregives i den skematiske rapport, som indeholder alle de for rejsning af faderskabssag relevante oplysninger, og som underskrives af den pågældende kvinde, efter at hun er blevet gjort bekendt med, at oplysningerne videregives til andre myndigheder. Imidlertid yder Mødrehjælpen tillige bistand navnlig af social og juridisk karakter, og det er en forudsætning for udøvelsen af denne funktion, at alle de herunder fremkomne oplysninger om kvindens personlige forhold behandles i fortrolighed, for at det nødvendige tillidsforhold kan etableres, og det tilkendegives da også kvinden, at disse oplysninger ikke videregives til andre. Disse betragtninger gør sig i særlig grad gældende, når det drejer sig om oplysninger fremkommet til brug ved ansøgning om svangerskabsafbrydelse.

Uanset at der knytter sig en betydelig offentlig interesse til faderskabssagers rette oplysning, findes der i henhold til de af mødrehjælpen anførte grunde heroverfor at måtte tillægges det offentliges interesse i, at de til mødrehjælpen givne fortrolige oplysninger ikke videregives, en sådan vægt, at det ikke bør pålægges den nævnte institution at fremlægge de hos denne beroende akter på grundlag af den blotte mulighed for, at der i akterne skulle indeholdes oplysninger af afgørende betydning for en faderskabssags udfald. Idet det endvidere ikke er antageliggjort, at der i akterne i den foreliggende sag skulle findes oplysninger af afgørende betydning for sagen, vil begæringen om akternes fremlæggelse ikke kunne tages til følge. - - -

Højesterets kendelse.

Den i denne sag af Vestre Landsret afsagte kendelse er med Justitsministeriets tilladelse påkæret til Højesteret.

I påkendelsen af kæremålet, i hvilket der har været anordnet mundtlig forhandling, har deltaget syv dommere: Trolle, Gjerulff, Spleth, H. A. Sørensen, le Maire, Helga Pedersen og Høyrup.

For Højesteret har kærende påstået Mødrehjælpen i Aarhus tilpligtet til brug for Vestre Landsrets behandling af faderskabssagen om det af indkærede M den 12. november 1968 fødte barn at fremlægge sine akter i sagen eller sagerne om M's ansøgning om. afbrydelse af svangerskab og begæring om rejsning af faderskabssag.

De indkærede har påstået stadfæstelse.

F& Højesteret har kærende anført, at spørgsmålet om fremlæggelse af de omhandlede akter må afgøres efter retsplejelovens § 299, stk. 1, jfr. § 170, stk. 3.
Fem dommere - Gjerulff, H. A. Sørensen, le Maire, Helga Pedersen og Høyrup - udtaler:

For så vidt angår Mødrehjælpens akter vedrørende indkærede M's ansøgning om svangerskabsafbrydelse tiltrædes det af de i kendelsen anførte grunde, at kærendes begæring om fremlæggelse af disse akter ikke er taget til følge, jfr. herved retsplejelovens § 299, stk. 1, jfr. § 169.

Med hensyn til akterne vedrørende faderskabssagen har Mødrehjælpen som i kendelsen anført udtalt, at den skematiske rapport, der er videresendt til politimesteren, indeholder alle de for rejsning af faderskabssag relevante oplysninger.

Det bemærkes herved, at rapporten bl. a. inde holder oplysning om, at indkærede M, specielt udspurgt, har benægtet samleje med andre end kærende i tiden 16. december 1967 til 11. marts 1968.

Idet det herefter ikke kan antages, at Mødrehjælpen er i besiddelse af akter vedrørende rejsning af faderskabssag, der indeholder oplysninger af betydning for nærværende sag, tiltrædes det allerede af denne grund, jfr. herved retsplejelovens § 299, stk. 1, jfr. § 300, at kærendes begæring om fremlæggelse af disse akter ej heller er taget til følge.

Disse dommere stemmer herefter for, at kærendes påstand ikke tages til følge.

To dommere - Trolle og Spleth - der er enige med flertallet i, at Mødrehjælpens personale omfattes af retsplejelovens § 169, stk. 1, finder, at tavshedspligten med hensyn til de oplysninger, der måtte indeholdes i de pågældende sager, i første række er begrundet i hensynet til den klient, der har krav på hemmeligholdelse, og at begæringen derfor må afgøres efter lovens § 170, stk. 3. Det fremhæves herved, at Mødrehjælpens virksomhed på det heromhandlede område naturligt ligestilles med lægers, forsvareres og advokaters virksomhed, og at vidneforklaring med hensyn til, hvad der herved er kommet til lægens, forsvarerens eller advokatens kundskab, ifølge § 170, stk. 1, kun er udelukket mod dens ønske, som har krav på hemmeligholdelse. Da indkærede M modsætter sig, at akterne fremlægges, og idet hensynet til hemmeligholdelse skønnes at være af væsentlig betydning, finder også disse dommere, at begæringen ikke bør tage til følge. Det tilføjes, at disse dommere er enige med flertallet i, at det ikke kan antages, at Mødrehjælpen er i besiddelse af akter vedrørende rejsning af faderskabssag, der indeholder oplysninger af betydning for nærværende sag. Med denne begrundelse stemmer disse dommere som flertallet.

Ingen af parterne findes at burde betale kæremålsomkostninger til nogen anden part.

Thi bestemmes:

Den af kærende, F 1, fremsatte begæring om, at indkærede, Mødrehjælpen i Aarhus, tilpligtes til brug for Vestre Landsrets behandling af faderskabssagen om det af indkærede M den 12. november 1968 fødte barn at fremlægge sine akter i sagen eller sagerne om M's ansøgning om afbrydelse af svangerskab og begæring om rejsning af faderskabssag, kan ikke tages til følge.

Ingen af parterne betaler kæremålsomkostninger til nogen anden part.

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Typiske spørgsmål</h2>]

Typiske spørgsmål