Document Actions
Må journalister få adgang til fortrolige oplysninger?
Offentliggjort 02/07/2002, senest redigeret 08/17/2011
Tavshedspligten overtrædes, hvis f.eks. en journalist får adgang til fortrolige oplysninger, f.eks. om patienter, skatteydere, sociale klienter, mistænkte og sigtede.
Hvis journalisten skal have adgang, skal den beskyttede person først have givet et klart samtykke. Den pågældende skal være i stand til at overskue konsekvenserne og have tid til at tænke sig om. Personer, der befinder sig i en akut kritisk situation, kan ikke give et gyldigt samtykke.
Samtykket skal gives til den myndighed eller institution, der har ansvaret for oplysningerne.
Myndigheden, institutionen mv. bryder tavshedspligten ved at give journalisten adgang uden gyldigt samtykke. Dette brud kan ikke repareres ved efterfølgende at censurere, hvad journalisten offentliggør.
Ifølge forvaltningsloven § 27 stk.3 kan en myndighed pålægge udenforstående tavshedspligt om fortrolige oplysninger, han får adgang til. En forsker, der får adgang til fortrolige persondata kan for eksempel pålægges tavshedspligt. Det samme kan en journalist, der får mulighed for at følge arbejdet på en politistation eller en sygehusafdeling.
Journalisten skal kende kravet om tavshedspligt, før han får adgang til fortrolige oplysninger. Det kan det være fornuftigt at gøre det skriftligt af hensyn til dokumentationen.
Pålægget omfatter de fortrolige oplysninger, journalisten får adgang til, f.eks. om mistænkte, sigtede eller patienter. Det kan ikke omfatte andre oplysninger, f.eks. om personalets optræden.
Pålægget betyder, at journalisten har tavshedspligt om de fortrolige oplysninger. Tavshedspligten kan ophæves ved at journalisten får et gyldigt samtykke fra de berørte personer. Journalisten kan også lave en aftale om at anonymisere de fortrolige oplysninger.
![Hide details for [<h2 class='h2-list'>Artikler</h2>]](/icons/collapse.gif){kind=icon}
