Document Actions

Den ækleste form for hor

Instans: Landsret - dato: 03/29/1990 - sagsnummer: U.1990.636V

 

Offentliggjort 02/04/2002, senest redigeret 08/18/2011

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
I forbindelse med vedtagelsen af partnerskabsloven, hvor homoseksuelle fik adgang til at blive kirkeligt viet, skrev den tiltalte et læserbrev, hvor hun fremsatte en række udtalelser, bl.a. at "homosex er den ækleste form for hor". Landsforeningen af Bøsser og lesbiske anmeldte skribenten, som dog blev frifundet af Landsretten. Det var hensynet til ytringsfriheden, der kom til at veje tungt i afgørelsen. Stemmerne stod lige i landsretten.

 

Tekstens ordlyd:

V.L.D. 29. marts 1990 i anke 7-S. 246/1990.

Anklagemyndigheden mod T (adv. A. Holst Nielsen, Silkeborg, e.o.).

Skjern rets dom 16. januar 1990.

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 9. nov. 1989 fra statsadvokaten til straf for overtrædelse af straffelovens § 266 B, ved offentligt at have fremsat og udbredt udtalelser, hvorved en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller seksuelle orientering, idet tiltalte blandt andet den 1. juni 1989 i et læserbrev, offentliggjort blandt andet i dagbladene »Ringkøbing Amts Dagblad«, »Kristeligt Dagblad« fremsatte følgende ytringer: »Hvor længe må man kalde en tyv kriminel? Er en homofil ikke en slags tyv? Stjæler han ikke sin næstes ære og måske hans liv ved at udnytte ham og måske påføre ham AIDS?« samt »Homosex er den ækleste form for hor«.

Tiltalte er født - - - 080523- - - -, og er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, da hun ikke mener, at udtalelserne er en overtrædelse af straffelovens § 266 b.

Læserbrevet havde følgende ordlyd:

»Uhyrlighed.

Pastor R. Sloth Henriksen er af pastor Ivan Larsen blevet beskyldt for uhyrligheder, fordi han har sagt sandheden om den ugudelige partnerskabslov; men nej, denne lov er én eneste stor uhyrlighed mod både Gud og mennesker - og stammer fra S, SF, dele af de radikale og Fremskridtspartiet plus et par Venstre-folk og centrum-demokrater.

De er blinde vejledere. Lad os få en folkeafstemning. Det, som Bibelen kalder vederstyggelighed, vildfarelse og skamløshed, skal nu sidestilles med ægteskabet.

Efter en lov, der ligeledes blev listet igennem (uden fuld offentlighed) er man nu kriminel, når man nævner Guds og Bibelens syn på homoseksualitet. Fantastisk!

Hvor længe må man kalde en tyv kriminel? Er en homofil ikke en slags tyv? Stjæler han ikke sin næstes ære, og måske hans liv, ved at udnytte ham og måske påføre ham AIDS?

Det kan ikke undre de herrer i tinget, om vi får fæle tanker om dem selv. Med den ene hånd øser regeringen milliarder ud til en såkaldt »AIDS-oplysning«; med den anden vinker de så nu ad bøsser fra andre lande og lover dem bistandshjælp, desuagtet de ved, at 80 pct. af AIDS-syge findes i disse kredse.

Resultatet bliver: Mere homosex, mere AIDS, også på de i forvejen betrængte hospitaler. Hvilket hykleri!

Bibelens AIDS-bekæmpelse hedder: »Du må ikke bedrive hor«. Homosex er den ækleste form for hor; og »vildfarelsens velfortjente løn høster de, som det sømmer sig på sig selv«, siger Bibelen (Romerbr. 1,27)

Hvem tør så give Gud skylden for AIDS? Vi er advaret i Bibelen. Sodoma-synden skal i højsædet nu; men Gud lader sig ikke spotte, det siger Sodoma og Gomorra og andre hedenske kulturer alt om.

Danmark fører, hvad hedenskab angår, med denne lov. Der er kun én redning: At vende om fra djævelens magt, til Gud, med anger og bod! Lad os gøre det! Mens tid er; men det haster! »Thi vist er det, enhver har tabt, som gik mod Gud i strid«.«

Tiltalen er rejst efter en anmeldelse fra Landsforeningen af bøsser og lesbiske Forbundet af 1948.

Tiltalte har forklaret, at hun tidligere har skrevet læserbreve om homofile. Første gang var i februar 1989. Hendes budskab er at gøre opmærksom på, at lov om registreret partnerskab er en ugudelig lov. Hun finder det forfærdeligt, at lovgivningen nu sidestiller registreret partnerskab med ægteskab. Forud for hendes læserbrev har været bragt et læserbrev af pastor Slot-Henriksen, der også er modstander af den nye lov. Herefter skrev pastor Ivan Larsen, der selv er homofil, et læserbrev, hvori han blandt andet beskyldte pastor Henriksen for uhyrligheder. Dette læserbrev fik hende til at koge over. Da hun i forvejen var vred på politikerne, skrev hun sit læserbrev. Hun fik ikke ro i sindet, førend hun havde skrevet det. Det er hendes opfattelse, at bøsser er sølle forvildede syndere, men hun hader ikke bøsser. Der er også nogle af dem, der er kede af deres synd og er vendt om til Gud. Hun mener, at det bliver vores egen undergang, hvis vi lovgiver uden Gud, for så vil djævelen råde, og der vil komme et Sodoma og Gomorra. Loven giver endvidere udenlandske homofile adgang til at komme ind i landet og eventuel få bistandshjælp. Hun er også ked af Danmarks omdømme i udlandet, som et kondomland. I stedet for at bruge store summer på AIDS-kampagner og oplysning om kondom, skulle politikerne hellere holde sig til Guds ord. Hun har ikke beskyldt homoseksuelle for at være tyve, men hun har stillet spørgsmål til politikerne. Hun mener, at det er bibelsk korrekt, når hun siger, at en homofil stjæler sin næstes ære, for bibelen taler om, at det er en vanærende handling. Når hun bruger ordet tyv, tænker hun i øvrigt ikke på straffeloven, men på overtrædelse af Guds love. Efter hendes opfattelse tvinger loven om registreret partnerskab folk til at blive i et syndigt forhold, fordi en registrering gør det sværere at bryde med hinanden. At homosex er den ækleste form for hor følger af 3. Mosebog, kapitel 18, vers 22. Hun var godt bekendt med, at der fandtes regler om, at man ikke må forfølge bøsser, men det mener hun heller ikke, at hun har gjort.

I 3. Mosebog 18,22 står der:

»Hos en mand må du ikke ligge, som man ligger hos en kvinde; det er en vederstyggelighed«.
I Paulus' første brev til Korinterne kap. 6, 9-10 hedder det:

»9. Eller ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den.

10. eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige«.
Paulus skriver endvidere i sit brev til Romerne kap. 1, 24-27:

»24. Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes;

25. de ombyttede Guds sandhed med løgnen, ærede og dyrkede skabningen fremfor skaberen, han, som er højlovet i evighed! Amen.

26. Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige,

27. ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse.«Anklagemyndigheden har nærmere anført, at tiltalte i sit læserbrev sammenligner de homoseksuelle med kriminelle. Hun kalder deres forhold for hor. Disse udtalelser er nedværdigende og en klar overtrædelse af gerningsindholdet i straffelovens § 266 b. Tiltalte må også have været klar over det. Hun har deltaget i en politisk debat, ikke i en bibelfortolkning. Der er heller ikke tale om citeringer fra biblen, men om hendes egen fortolkning. At der stilles strenge krav til en debats saglige form viser afgørelsen i U.1980.1065. Lovgivers intention har været at beskytte minoritetsgrupper. Ytringsfriheden må vige for den beskyttelse, som straffelovens § 266 B giver. Dette fremgår af betænkning nr. 1127/88 om homoseksuelles vilkår og af bemærkningerne til lovforslaget.

Tiltaltes forsvarer har til støtte for frifindelsespåstanden nærmere anført, at tiltalte er en overbevist kristen. Homoseksuelle handlinger er efter biblen utugt. De anførte bibelcitater viser, at tiltalte i sit læserbrev er i overensstemmelse med biblen. Hun kunne måske have valgt et mere slebent ordvalg, men det må være tilladt for almindelige mennesker at ytre sig uden at risikere straf. Grundloven sikrer religionsfrihed. Hvor der er konflikt mellem biblens budskab og straffelovens § 266 b, må straffeloven fortolkes indskrænkende. Tiltalte har heller ikke haft forsæt til at overtræde straffeloven. Der er alene tale om et læserbrev, og biblen vender sig kun imod bestemte handlinger og ikke imod personer. Tiltaltes udtalelser om homoseksuelle handlinger falder således uden for straffeloven, der taler om »seksuel orientering«.

Retten skal udtale:

I 1987 blev straffelovens § 266 b udvidet til også at omfatte »seksuel orientering«. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der alene er tale om en justering af den personkreds, som er omfattet af den gældende antidiskriminationslovgivning.

Straffelovens § 266 b fik i øvrigt sin nuværende formulering i 1971. I betænkning nr. 553/69, der ligger til grund for lovgivningen, var det strafbare område beskrevet som »gøres til genstand for nedsættende omtale eller behandling«. Under folketingsbehandlingen blev de nævnte udtryk ændret til »nedværdiges« med den begrundelse, at bestemmelsen herefter »i højere grad end i den oprindelige formulering (vil)tilgodese hensynet til menings- og ytringsfriheden«, jfr. F.T. 1970/71 tillæg 3 sp. 3016.

Det fremgår endvidere af betænkningens p. 34, at bestemmelsen skal »fortolkes således, at forhold af mindre grovhed holdes udenfor det strafbare område. Udenfor bestemmelsen falder videnskabeligt fremsatte teorier - - - (Der)kan formentlig også med hensyn til udtalelser, der ikke falder i egentlig videnskabelig sammenhæng, eller på anden måde som led i en saglig debat, være anledning til at regne med et område af straffrihed.«

Retten finder, at de udtalelser, som tiltalen angår, må vurderes i sammenhæng med det, der ellers siges i læserbrevet. Læserbrevet er skrevet som led i en omfattende og til tider følelsesladet debat om den nye lov om registreret partnerskab. Tiltaltes budskab er, at homoseksualitet er i strid med biblens ord.
Direkte citater fra biblen falder uden for straffelovens § 266 b. Det samme må efter rettens opfattelse gælde en nær gengivelse og udlægning af skriftsteder.
Flere af biblens skriftsteder indeholder en kraftig fordømmelse af homoseksuel adfærd.

Tiltaltes udlægning af de nævnte skriftsteder er måske ikke holdbar ud fra en videnskabelig, teologisk betragtning.

Hensynet til ytringsfriheden må imidlertid efter rettens opfattelse føre til, at der ikke stilles så strenge krav til et læserbrevs saglige form, at man derved afholder almindelige mennesker fra at deltage i offentlige debatter.

Da retten ikke finder, at tiltalte har overskredet grænsen for det strafbare, frifindes hun. - - -

Vestre Landsrets dom.

- - - Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har for landsretten supplerende forklaret, at hun skrev læserbrevet, fordi hun var vred på politikerne i anledning af fremsættelsen af lovforslaget om registreret partnerskab. Hun følte det som sin kristne pligt at advare mod det ugudelige. Bibelske sandheder står fast. Hun opfattede derfor ikke udtalelserne som forhånende eller nedværdigende over for de homoseksuelle. Sygdommen AIDS, der forfølger de homoseksuelle, er guds straf over de homoseksuelle.

1 voterende finder ikke, at de af tiltalte fremsatte udtalelser kan karakteriseres som værende forhånende eller nedværdigende over for de homoseksuelle og stemmer med denne begrundelse for at stadfæste dommen.

2 voterende, der vel finder, at de citerede udtalelser er forhånende og nedværdigende over for de homoseksuelle, finder dog efter en samlet vurdering af læserbrevets indhold, ikke at udtalelserne er af en sådan grovhed, at de kan anses for strafbare efter straffelovens § 266 b, og disse voterende stemmer derfor med denne begrundelse for at stadfæste dommen.

3 af de voterende udtaler:

Det fremgår af forhandlingerne i Folketinget og af forarbejderne iøvrigt til straffelovens § 266 b, som bestemmelsen blev affattet ved lov nr. 288 af 9. juni 1971, og ved lov nr. 357 af 3. juni 1987, at man fra lovgivers side var opmærksom på og betænkelig ved bestemmelsens indgreb i ytringsfriheden.

Således fremgår det allerede af den betænkning, der ligger til grund for ændringen af bestemmelsen i 1971, bet. nr. 553/1969, at der må iagttages en passende grænse for de indgreb i ytringsfriheden, som skal kunne gøres gennem straffebestemmelser, og i betænkningen er der herefter s. 25 ff nærmere redegjort herfor. I lovbestemmelsen er det strafbare område begrænset til udtalelser og andre meddelelser, der fremsættes »offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds«, og bestemmelsen må på grundlag af de nævnte forarbejder fortolkes indskrænkende, således at det strafbare område ikke omfatter forhold af mindre grov beskaffenhed, videnskabeligt fremsatte teorier samt formentlig også udtalelser, der uden at være egentlig videnskabelige fremkommer som led i en saglig debat. Denne afgrænsning fremgår også af s. 34 i den tidligere nævnte betænkning, hvor det rettelig - og ikke som citeret i den indankede doms præmisser - er anført:

»Som nævnt - - - kan der formentlig også med hensyn til udtalelser, der ikke falder i egentlig videnskabelig sammenhæng, men på anden måde som led i en saglig debat, være anledning til at regne med et område af straffrihed.«

Derimod kan det ikke føre til yderligere begrænsninger af det strafbare område, at der under folketingsforhandlingerne generelt er udtrykt ønske om, at anklagemyndigheden udviser tilbageholdenhed med hensyn til tiltalerejsning for overtrædelse af bestemmelsen.

I bemærkningerne til det lovforslag, der ligger til grund for udvidelsen af bestemmelsen i 1987 til også at omfatte seksuel orientering hedder det bl.a., jfr. FT 1986/87 tillæg A, spalte 4171:

»Lovforslaget har til formål at udvide den eksisterende antidiskriminationslovgivning, der i forvejen omfatter race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse og tro, til også at omfatte seksuel orientering.

Det vil sige, at det også forbydes at fremsætte udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken personer trues, forhånes eller nedværdiges som følge af deres seksuelle orientering. - - -

Da der således alene er tale om en justering af den personkreds, som er omfattet af den gældende antidiskriminationslovgivning, indebærer lovforslaget ikke i sig selv nogen stillingtagen til rimeligheden af strafsanktionerede regler mod diskrimination og forskelsbehandling af minoritetsgrupper.

Forslagsstillerne har således fortsat den skeptiske holdning til denne lovgivning i det hele taget, som der blev givet udtryk for under behandlingen af de lovforslag, der i 1971 dannede grundlag for de nuværende bestemmelser.«

Som begrundelse for udvidelsen, der var i overensstemmelse med et forslag fra et flertal i Kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, pegede forslagsstillerne i lovforslagets bemærkninger bl.a. på følgende punkter som værende særdeles vægtige:

»1. Den psykologiske effekt i kampen for at fjerne de normer, der virker undertrykkende på menneskers seksualitet.

2. En øget psykisk og fysisk tryghed for bøsser og lesbiske til i åbenhed at kunne leve i overensstemmelse med deres identitet.

3. En juridisk sikkerhed for bøsser og lesbiske mod diskrimination.

4. Der skabes et bedre grundlag for en seriøs debat og stillingtagen til bl.a. homoseksualitet.

5. Påvirkninger af de generelle holdninger i befolkningen til homoseksualitet.

6. Opfølgningen af Europarådets, Nordisk Råds og EF-Parlamentets resolutioner og anbefalinger om at modarbejde diskrimination af bøsser og lesbiske.«De nævnte udtalelser i bemærkningerne til lovforslaget og forhandlingerne i Folketinget giver ikke grundlag for en ændring af bestemmelsens generelle afgrænsning overfor ytringsfriheden.

De udtalelser i tiltaltes læserbrev, der er omfattet af anklageskriftet må - også vurderet i sammenhæng med læserbrevets øvrige indhold - anses for at være en forhånelse og nedværdigelse af homoseksuelle personer, og disse voterende finder at tiltalte må have været klar over, at udtalelserne var af en sådan karakter. Udtalelserne kan ikke karakteriseres som mindre grove eller som værende fremsat som led i en saglig debat. Udtalelserne må derfor efter den afgrænsning af det strafbare område, som lovgiver - senest i 1987 - har foretaget overfor ytringsfriheden, karakteriseres som objektivt retsstridige. Herefter, og idet hensynet til at beskytte de homoseksuelle mod forhånende og nedværdigende udtalelser af den pågældende karakter vejer tungere end hensynet til, at sådanne udtalelser frit kan indgå i den åbne samfundsdebat, finder disse voterende tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Det bemærkes, at tiltalte ikke herved findes at være afskåret fra på en saglig måde at deltage i samfundsdebatten.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen vil den indankede dom være at stadfæste. - - -

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Overblik</h2>]

Overblik