Offentliggjort 01/23/2002, senest redigeret 08/23/2011
Det er strafbart for politikere og ansatte at bryde tavshedspligten, der gælder for offentlige myndigheder m.v. (straffeloven § 152 - § 152 c).
Journalister m.v. kan straffes, hvis de medvirker til selve bruddet på tavshedspligten eller aktivt skaffer sig fortrolige oplysninger (straffeloven § 152 d stk.1).
Når journalister/redaktører på anden måde modtager fortrolige oplysninger, kan de kun straffes, hvis bruddet på tavshedspligten handler om rent private forhold, f.eks. sygdom eller væsentlige sociale problemer eller lækagen truer statens sikkerhed (straffeloven § 152 d stk.2 og stk.3). Det er ikke strafbart at offentliggøre andre fortrolige oplysninger, der lækker fra offentlige myndigheder, f.eks. oplysninger om skatteforhold eller om fortrolige planer eller forhandlinger.
Ved offentliggørelse af oplysninger fra andre anonyme kilder gælder straffelovens almindelige regler om beskyttelse af private forhold og injurier. Det er typisk strafbart at offentliggøre oplysninger om andre menneskers rent private forhold uden deres samtykke (straffeloven § 264 d). Ved offentliggørelse af beskyldninger har pressen i nogle tilfælde gode argumenter for frifindelse. Se under emnet informations- og ytringsfrihed