Hvilke medarbejdere gælder vidnefritagelsen for?
Offentliggjort 01/22/2002, senest redigeret 08/23/2011
Vidnefritagelse gælder for:
- ”Redaktører og redaktionelle medarbejdere” ved mediet (retsplejeloven § 172 stk.1 og 2). Det vil sige både journalister og fotografer, fast ansatte og løst ansatte, fuldtids- og deltidsbeskæftigede. Det kan også være freelance-journalister mv, der arbejder efter aftale med mediet.
- Andre, der har kendskab til kildens identitet i kraft af deres tilknytning til mediet (retsplejeloven § 172 stk.3). Det kan f.eks. være teknisk personale, sekretærer, rengøringsassistenter, ansatte ved trykkerier, billedbureauer m.v. Det kan også være medarbejdere ved produktionsselskaber, der leverer til DR, TV2 m.v.