Offentliggjort 01/22/2002, senest redigeret 06/30/2010
Kildebeskyttelsen har primært til formål at styrke den enkelte borgers mulighed for at bruge ytringsfriheden.
Nogle kilder frygter sanktioner, f.eks. at miste arbejdet, hvis de står frem. Kildebeskyttelsen betyder bl.a., at oplysninger om ”varme emner” hos myndigheder og virksomheder kan komme frem, selv om ledelsen ikke ønsker det.
Retsplejelovens regler om kildebeskyttelse hænger sammen med ansvarsreglerne i medieansvarsloven. Disse regler beskytter medierne mod indblanding i deres forhold og har central betydning for pressefriheden. Redaktøren har som hovedregel ansvaret for anonyme artikler, oplysninger og udtalelser, selv om han ikke kender til den konkrete sag.
Reglerne om kildebeskyttelse betyder, at medierne har særlige undtagelser fra de almindelige regler om vidnepligt, fremlæggelse af dokumenter i retten (edition), beslaglæggelse og ransagning.
Hensynet til informations- og ytringsfriheden taler for, at kildebeskyttelse også skal tillægges vægt ved indgreb, der falder uden for de særlige undtagelser i retsplejeloven (jf. Den Europæiske Menneskeretskonvention art.10).
| ||||
| ||||
| ||||
Se alle dokumenter om emnet i dette dokument:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: