Offentliggjort 12/21/2001, senest redigeret 08/08/2005
Børn har som udgangspunkt ytringsfrihed ifølge FNs konvention om Barnets Rettigheder artikel 13, men der skal tages særlige hensyn til børn.
Samtykke til interviews og fotografering er kun gyldigt, når det er givet af en person, der kan forstå og overskue, hvad det drejer sig om. Det er dog ikke i alle tilfælde nødvendigt med samtykke fra forældrene. Et barn kan i nogle tilfælde selv give samtykke, men det vil afhænge af emnet, situationen og barnets modenhed.
Beskyttelse af både barnet selv og familien er særlig påkrævet med hensyn til private forhold. Der skal derfor indhentes samtykke fra forældrene, når børn interviewes om deres private forhold.
Børnehaver, skoler og andre institutioner, der har ansvar for børn, kan bestemme, hvorvidt journalister og fotografer har adgang til at kontakte børn, når de er på institutionen. Ledelsen kan bestemme, at der i alle tilfælde kræves samtykke fra forældrene til det enkelte barn.
Se en oversigt over afgørelse om mindreårige.