Document Actions

Kan ytringsfriheden begrænses for offentligt ansatte?

 

Offentliggjort 12/21/2001, senest redigeret 08/17/2011

 

Når ansatte udtaler sig på myndigheden/institutionens vegne skal de bedst muligt formidle de synspunkter, ledelsen har på sagen.

Folketingets Ombudsmand har bl.a. udtalt:

”Den almindelige loyalitet, man som ansat i en kommune eller anden myndighed, skylder sin arbejdsgiver, kan ikke begrunde, at myndigheden søger at begrænse de ytringer, som den ansatte fremkommer med uden for tjenesten. Det betyder, at myndigheden ikke kan anvende sanktioner eller andre negative reaktioner, f.eks. afskedigelse, forflyttelse eller advarsel i anledning af de udtalelser, den ansatte fremsætter som privatperson til pressen udtalelser, der stærkt kritiske over for den pågældende myndighed.” (FOB 1991.200).

Offentligt ansatte har derimod som udgangspunkt ytringsfrihed, når de udtaler sig på egne vegne som private borgere. Der er dog visse begrænsninger:

  • Der er tavshedspligt om visse faktiske oplysninger, som ansatte får i kraft af deres arbejde, f.eks. om patienters sygdomme eller om skatteydernes økonomiske forhold. De ansatte har dog ret til at sige deres mening, blot det sker uden at røbe oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten. Se under emnet tavshedspligt.
  • Det er ulovligt at fremsætte bevidst urigtige oplysninger om forhold, som offentligt ansatte har kendskab til fra deres arbejde.

Hensynet til myndighedens interne beslutningsproces kan i særlige tilfælde begrunde, at ytringsfriheden begrænses. Det gælder især for topembedsmænd, der rådgiver politikerne.

Institutionsledere har som udgangspunkt ret til at udtale sig på institutionens vegne. Denne ret kan dog begrænses ved pålæg fra den overordnede ledelse. Sker det, kan institutionsledere ligesom andre ansatte kun udtale sig frit på egne vegne. Se afgørelse