Document Actions

Ministerens have

Instans: Højesteret - dato: 10/28/1994 - sagsnummer: U.1994.988H

 

Offentliggjort 12/21/2001, senest redigeret 06/29/2011

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
TV-journalist, som havde været til stede under en demonstration i en politikers have, frifundet for husfredskrænkelse. Højesteret fandt, at hensynet til nyhedsformidlingen i det konkrete tilfælde vejede tungere end hensynet til privatlivets fred.

 

Tekstens ordlyd:

H.D. 28. oktober 1994 i sag I 91/1994
Rigsadvokaten mod T (adv. Thomas Rørdam, e.o.).

Ved dom afsagt af Københavns Byrets 12. afdeling den 28. august 1992 (sag nr. 22841/1991) blev et større antal fortrinsvis yngre personer, som havde deltaget i en demonstration mod den planlagte Øresundsforbindelse, der fandt sted i haven til den socialdemokratiske politiker Svend Aukens ejendom i København den 5. juli 1991 om aftenen, fundet skyldige dels i husfredskrænkelse, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 (forhold 1) ved i forening og efter fælles forudgående aftale at være trængt ind i haven, dels i hærværk efter straffelovens § 291, stk. 2 (forhold 2) ved bl.a. at have foretaget opgravning af ejendommens græsplæne.

Samme tiltale var under sagen rejst mod en 28-årig kvinde T, der arbejdede som journalist ved den københavnske TV-kanal »TV-Stop«. Hun havde sammen med en fotograf og en lydtekniker været til stede i haven under demonstrationen og havde herunder lavet et indslag, som blev vist i »TV-Stop« samme aften. T blev ved byrettens dom frifundet for tiltalen for hærværk, men fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, idet det dog ikke blev anset for godtgjort, at hun havde handlet i forening med og efter forudgående aftale med de øvrige tiltalte. Straffen fastsattes til 5 dagbøder a 100 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 5 dage.

Østre Landsrets dom 10. august 1993 (1. afd.).

Københavns Byrets 12. afdelings dom af 28. august 1992 (sag nr. 22841/1991) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.

Det bemærkes, at tiltalen mod T for landsretten herefter alene vedrører det i dommen nævnte forhold 1.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og i medfør af retsplejelovens § 965c, stk. 4, sket dokumentation af de forklaringer, der for byretten blev afgivet af A, B og C. Endelig har anklagemyndigheden også for landsretten dokumenteret fotomapper og pressemeddelelse samt afspillet det i byrettens dom nævnte tv-indslag fra den københavnske tv-kanal »TV-Stop«.

Tiltalte har forklaret, at hun, der arbejdede som ulønnet journalist på »TV-Stop«, gennem en telefonopringning til redaktionen fik at vide, at der skete en happening i Svend Aukens have. Hun tog til stedet sammen med en fotograf og en lydtekniker. Da hun ankom, så hun, bl.a. gennem hækken, at der var en del mennesker både uden for og inde i haven. Lågen stod åben. Hun gik ind i haven og søgte her at komme i kontakt med Svend Auken ved at banke på havedøren og ringe på hoveddøren. Der blev ikke åbnet. Tiltalte forblev herefter en tid i haven, hvor hun kontaktede en eller flere af de personer, der befandt sig i haven, og optog det interview, der blev udsendt i »TV-Stop« samme aften kl. 23.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at den i forhold 1 nævnte have var afgrænset fra vejen af en hæk, og at adgangen til haven og huset skete gennem en låge, der ikke var låst.

Landsretten kan tiltræde, at tiltalte under de nævnte omstændigheder, herunder de af tiltalte forklarede, i hvert fald ved at forblive i haven har skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted.

Fem voterende finder tillige, at begivenhederne i haven ikke havde en sådan almen interesse, at tiltaltes stilling som journalist, der ønskede at referere begivenhederne, kan tillægges en sådan vægt, at det over for hensynet til beskyttelsen af privatlivets fred kunne berettige hende til at opholde sig i haven. Disse voterende, der finder straffen passende, stemmer derfor for at stadfæste dommen, så vidt den er påanket.

En voterende finder det ikke uberettiget, at tiltalte, efter at demonstranterne havde skaffet sig adgang til haven, som journalist gik ind i haven for at skildre den politiske demonstration, og stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
- - -

Højesterets dom.

Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Pontoppidan, Kiil, Else Mols, Hornslet, Poul Sørensen, Melchior og Walsøe.

Tiltalte har anket til frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Til støtte for påstanden har tiltalte anført, at hendes tilstedeværelse i haven ved den pågældende lejlighed ikke indebar en overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1. Hun har herved i første række gjort gældende, at hun, der gik ind i haven gennem en åben låge, ikke har »skaffet sig adgang til - - - et ikke frit tilgængeligt sted«. Efter bestemmelsens forarbejder måtte det nemlig kræve, at haven havde været aflukket på en sådan måde, at det ikke umiddelbart havde været muligt at gå indenfor.
I anden række har tiltalte anført, at hendes tilstedeværelse som journalist var berettiget, idet offentlighedens interesse i pressens skildring af demonstrationen, der var en protest mod den planlagte Øresundsforbindelse, måtte veje tungere end hensynet til at undgå den - begrænsede - krænkelse af privatlivets fred, som TV-holdets tilstedeværelse i givet fald indebar. Dette resultat finder støtte i den forståelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om retten til ytrings- og informationsfrihed, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tilkendegivet i flere afgørelser.

Over for anklagemyndighedens anbringende om, at tiltalte ikke optrådte som journalist ved den pågældende lejlighed, har tiltalte endelig anført, at det modsatte bevismæssigt er lagt til grund for afgørelsen i den indankede dom og derfor ikke er omfattet af Højesterets prøvelsesret, jf. retsplejelovens § 966, stk. 4. I øvrigt har hun fastholdt, at hun optrådte som journalist.

Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at der med rette er sket domfældelse af tiltalte, da haven er et ikke frit tilgængeligt sted, som tiltalte skaffede sig adgang til. TV-indslaget viser, at hun i virkeligheden ikke optrådte som journalist, men som deltager i den ulovlige demonstration. Hendes indtrængen var dermed utvivlsomt »uberettiget«.

Selv om det imidlertid lægges til grund, at hun optrådte som journalist, var hendes tilstedeværelse uberettiget. Den demonstration, som fandt sted, var en pseudobegivenhed, der netop kun blev iværksat i tillid til, at den ville blive omtalt i medierne. Men omtalen havde ikke en sådan nyheds- og informationsværdi, at den kunne gøre den skete krænkelse af privatlivets fred berettiget. Også fremtrædende politikere har krav på den beskyttelse mod krænkelser af privatlivets fred, som er sanktioneret ved straffelovens bestemmelser herom.

De afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som tiltalte har henvist til, angår alle begrænsninger i selve ytringsfriheden i form af retten til at publicere oplysninger og tanker. En domfældelse for husfredskrænkelse indebærer i hvert fald kun meget indirekte en lignende begrænsning. Der foreligger således ikke afgørelser fra Domstolen, som i væsentlig grad støtter den antagelse, at en domfældelse af tiltalte skulle være i strid med konventionens artikel 10.

Højesterets bemærkninger.

Haven var afgrænset fra vejen af en hæk, og adgangen til haven og huset skete gennem en låge, der ikke var låst. Som anført af landsretten gik tiltalte ind i haven og søgte at komme i kontakt med Svend Auken. Da dette ikke lykkedes, forblev hun i haven med henblik på optagelse af TV-interviewet. Under disse omstændigheder tiltræder Højesteret, at tiltalte har skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Afgørende for, om tiltalte er skyldig i overtrædelse af denne bestemmelse, bliver herefter, om hendes adfærd kan karakteriseres som »uberettiget«.

Som anført af landsretten var tiltalte til stede for som journalist at referere begivenhederne. I overensstemmelse med Højesterets domme gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1987, side 934 og side 937 må der herefter foretages en afvejning mellem hensynet til privatlivets fred og hensynet til nyhedsformidlingen.

Det er vigtigt, at medierne får lejlighed til over for befolkningen at skildre begivenheder, der angår emner af offentlig interesse, og som skønnes at have en sådan nyheds- og informationsværdi, at de bør omtales. Hensynet til nyhedsformidlingen er vægtigt, når der - som i den foreliggende sag - er tale om en demonstration vedrørende et aktuelt politisk emne, den planlagte Øresundsforbindelse. Der kan ved vurderingen af dette hensyn ikke lægges særlig vægt på, om der var tale om en aktion, som blev iværksat netop for - gennem mediernes omtale af aktionen - at skabe opmærksomhed om temaet for aktionen. Har emnet offentlig interesse, må der også ved sådanne aktioner ske en afvejning af hensynet til nyhedsformidlingen over for de interesser, som er krænket ved aktionen.

I den foreliggende sag var tiltaltes krænkelse af privatlivets fred forholdsvis beskeden, også fordi hendes tilstedeværelse i haven ikke i sig selv i væsentlig grad kan have forøget den krænkelse, som demonstranternes indtrængen i haven indebar.

Afvejningen af de modstående hensyn fører i denne sag til, at hensynet til nyhedsformidlingen må tillægges en sådan vægt, at tiltaltes tilstedeværelse i haven for at skildre demonstrationen ikke kan anses for at have været uberettiget. Dette resultat er tillige bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende konventionens artikel 10, jf. senest Domstolens afgørelse af 23. september 1994 i sagen Jersild mod Danmark.

Efter det anførte frifindes tiltalte.

Thi kendes for ret:

T frifindes.

Sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret skal betales af statskassen.

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Typiske spørgsmål</h2>]

Typiske spørgsmål

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Artikler</h2>]

Artikler