Document Actions

Intet fogedforbud imod to personers adgang til at udtale sig offentligt om en virksomhed

Instans: Landsret - dato: 11/29/1989 - sagsnummer: U.1990.280Ø

 

Offentliggjort 12/21/2001, senest redigeret 11/02/2004

 

 

Ø.L.K. 29. november 1989 i kære 4-267/89
(Graulund Hansen, Dalgas Rasmussen, Ulla Rubinstein) Dansk Denkavit ApS (adv. Peter Klingsten) mod Lissi og Ib Rasmussen (Jørgen Jørgensen, Ærøskøbing)


Rudkøbing rets kendelse af 16. maj 1989.
Ved rekvisition modtaget i fogedretten den 21. marts 1989 har rekvirenten, Dansk Denkavit ApS, Møgelgårdsvej 4, 8520 Lystrup, begæret fogedforbud nedlagt mod gårdejerne Lissi og Ib Rasmussen med følgende indhold:
»Rekvisitus forbydes:
-
at udtale sig til offentligheden om rekvirentens produkter eller rekvirentens virksomhed,
-
at offentliggøre påstande eller indlæg om, at det af rekvirenten markedsførte foder ikke opfylder almindelige kvalitets- eller beskaffenhedskrav,
-
at henvende sig til danske og udenlandske ambassader eller andre institutioner om kvalitet eller beskaffenhed af det af rekvirenten markedsførte foder eller om rekvirentens virksomhed.

Det forannævnte fogedforbud ønskes opretholdt, indtil det ved dom eller forlig endeligt er fastslået, at rekvirentens foder af typen Topfok er årsag til den omfattende kalvedød, der har fundet sted på den rekvisiti tilhørende ejendom.«

Rekvisiti har nedlagt påstand om, at sagen nægtes fremme.

Om sagens faktiske omstændigheder er det oplyst, at rekvisiti ved skrivelse af 12. januar 1989 har begæret isoleret bevisoptagelse i henhold til retsplejelovens § 343 med henblik på at få fastslået årsagen til de omfattende dødsfald i rekvisiti kalvebesætning.

På foranledning af Instituttet for Fodringslære ved Landbohøjskolen i København er Erik Bisgaard Madsen, Århus, udmeldt som syns- og skønsmand. Der forventes først at foreligge syns- og skønsrapport om adskillige måneder.

Der er under sagen afgivet forklaring af rekvisita, Lissi Rasmussen.

Lissi Rasmussen har behørigt formanet forklaret, at hun ikke på noget tidspunkt har rettet henvendelse til pressen. Derimod har journalister henvendt sig til hende. Hun var i forvejen kendt som ophavsmanden til Ærøkalven, der blev opdrættet økologisk. Den første avis, der fik interesse for sagen, var den lokale Fyns Amts Avis. En journalist på avisen, som er hendes nabo, var blevet opmærksom på de mange døde kalve på hendes ejendom, og havde den 3. januar 1989 på hendes telefonsvarer forespurgt om årsagen hertil. Hun havde afspillet optagelsen for direktøren i Denkavit, og overfor ham tilkendegivet, at hun ikke ville udtale sig til pressen. Hun vil imidlertid ikke benægte, at hun har svaret på spørgsmål fra journalisten, og herunder bekræftet, at hun mente, der var en sammenhæng mellem de 250 døde kalve og det hollandske foder, hun havde givet dem. Rekvisita har videre forklaret, at pressen selv er blevet opmærksom på den sag, hun kører mod Denkavit. og som har givet anledning til de mange avisartikler, TV-omtale m.m. Mange journalister har ringet hende op og bede hende kommentere sagen, men det har hun afslået og henvist til sin dyrlæge. Efter hendes opfattelse var journalisterne imidlertid ikke interesseret i at tale med dyrlægen, men med hende. Rekvisita har videre forklaret, at både hun og hendes dyrlæge mistænker foderet fra rekvirenten for at være skyld i kalvedøden, og da direktøren i det hollandske foderstoffirma oplyste, at hun var den eneste i Europa, der havde disse problemer, har hun søgt dette udsagn undersøgt ved at rette henvendelse til forskellige udenlandske ambassader og forespurgt, om der i de respektive lande var problemer af lignende art.

Rekvisita har videre forklaret, at hun ikke mener at være ansvarlig for, hvad avis- og TV-journalister laver af artikler og reportager om sagen. Hun fastholder, at hun på intet tidspunkt har opfordret nogen journalister til at skrive om sagen.

Rekvirenten har til støtte for sin påstand anført, at betingelserne for nedlæggelse af forbud er tilstede. Forbuddet er rettet mod begge ægtefællerne, idet formålet hermed ville forspildes, såfremt det kun blev rettet mod Lissi Rasmussen.

Der er tale om parter i et privat retsforhold jfr. retsplejelovens § 641, og de handlinger, som man i den nedlagte påstand begærer nedlagt forbud imod, strider mod rekvirentens ret. Det skal i forbindelse med det udenretlige syn og skøn afklares, om rekvirentens leverancer lider af mangler som påstået af rekvisiti.

Rekvisita har ved sine henvendelse til pressen om, at rekvirentens foder er toksikeret eller giftigt, og ikke opfylder forskrifter for kvalitet og beskaffenhed, og ved at antyde en sammenhæng mellem rekvirentens foder og kalvedøden på hendes ejendom, påført rekvirenten betydelige tab i form af tabte markedsandele, og rekvisita påstande er ganske udokumenterede.

Det gøres således gældende, at de under sagen fremlagte ca. 40 avisartikler, der indirekte er udtryk for rekvisita pressekampagne, godtgør eller sandsynliggør, at de handlinger, der begæres nedlæggelse af forbud imod, strider mod rekvirentens ret, samt at rekvisita videre vil foretage sådanne handlinger, jfr. § 462, stk. 1 nr. 2.
Formålet vil endvidere forspildes, jfr. § 462, stk. 1 nr. 3, hvis rekvirenten henvises til at rejse erstatningskrav, idet tidsfaktoren spiller en væsentlig rolle. Afsigelse af endelig dom i sagen kan vare flere år, og syns- og skønserklæringen må antages først at foreligge om ca. ½ år.

Rekvisita pressekampagne er således også egnet til at påvirke syns- og skønserklæring, og herigennem opnå en gunstig forhandlingsposition.

Det gøres videre gældende, at nedlæggelse af forbud mod de ovenfor anførte handlinger ikke indskrænker rekvisiti personlige frihed, idet formålet alene er at undgå, at de skader kontraktsparterne. Et forbud ville samtidig give dem et værn mod journalister og TV-stationer, der kæmper om sensationsprægede nyheder.

Vedrørende praksis har rekvirenten henvist til U.1980.1037/2 og Torben Jensens kommentarer hertil i U1981B.25.

Til støtte for, at der ikke skal stilles sikkerhed i henhold til retsplejelovens § 644 har rekvirenten anført, at rekvisiti ikke på nogen måde lider noget tab ved ikke at måtte udtale sig negativt om rekvirentens produkter.

Rekvisiti har til støtte for sin påstand om, at forretningen nægtes fremme, anført, at rekvirentens påstand om, hvilke handlinger, der begæres forbud nedlagt imod, er for løs og for bredt formuleret. Det findes ligeledes ikke godtgjort, at ægtefællerne Rasmussen har eller vil foretage handlinger eller fremkomme med udtalelser, der strider mod rekvirentens ret. Det gøres videre gældende, at rekvirentens adgang til anlæggelse af injurie- og/eller erstatningssag yder rekvirenten tilstrækkelige sikkerhed i den foreliggende sag, og faktisk så har rekvirenten anlagt erstatningssag.

Rekvisita har til pressen udtalt, at hun mener, at der er en sammenhæng mellem kalvedøden og rekvirentens foder, men har her blot gengivet, hvad sagen mellem hende og rekvirenten drejer sig om, ligesom udtalelserne er i overensstemmelse med hendes dyrlæge Margrethe Dantzers opfattelse. Der er således ikke tale om udtalelser, der strider mod rekvirentens ret, men som er omfattet af den almindelige grundlovssikrede ytringsfrihed. De under sagen fremlagte avisartikler, der er skrevet af journalister og ikke indeholder citater, findes ej heller at godtgøre eller sandsynliggøre sådanne retsstridige udtalelser og handlinger.

Rekvirenten findes i øvrigt selv at være kommet til orde i pressen med meget kraftige beskyldninger.

Hvad rekvisita henvendelser til udenlandske ambassader angår, så er de blot et led i rekvisita forsøg på at få sin sag oplyst, herunder klarlagt, om kalveproducenter i andre lande har lignende problemer. Henvendelsen til folketingets landbrugsudvalg havde til formål at opnå en debatskabende effekt, herunder om behovet for en ændring af lovgivningen på området.

Det findes således ikke godtgjort, at rekvisiti har eller vil foretage handlinger, der strider mod rekvirentens ret.

Ved den af rekvirenten citerede afgørelse i U.1980.1037/2 blev der netop ikke nedlagt forbud med den begrundelse, at den pågældende plakat ansås som et led i den frie meningsudveksling og var debatskabende.

Det gøres endelig i henhold til retsplejelovens § 643 gældende, at rekvirenten er tilstrækkeligt sikret ved injurielovgivningen og de almindelige regler om erstatning. At rekvirenten selv har gjort en injuriesag håbløs ved at tage til genmæle, kan ikke danne grundlag for i stedet at få nedlagt fogedforbud.

Fogedretten skal udtale:

Med henvisning til det under sagen oplyste, herunder de af rekvirenten fremlagte avisartikler, der alle er skrevet af journalister, findes rekvirenten ikke at have godtgjort og ej heller sandsynliggjort, at rekvisiti har eller vil foretage handlinger, der strider mod rekvirentens ret.

Når iøvrigt henses til at rekvisita har erkendt at have udtalt sig til pressen om, at hun mener der er en sammenhæng mellem rekvirentens foderprodukt og kalvedøden på ægtefællernes ejendom, og herved har oplyst om, hvad den verserende sag drejer sig om, findes dette at være et led i hendes almindelige ytringsfrihed på et område, som kan have almindelig samfundsmæssig interesse.

Når iøvrigt henses til, at lovens almindelige regler om erstatning og injurielovgivning findes at yde rekvirenten tilstrækkeligt værn, vil den af rekvirenten fremsatte begæring være at nægte fremme.

Østre Landsrets kendelse.

Rudkøbing rets kendelse af 16. maj 1989 (FS 112/1989)er påkæret af Dansk Denkavit ApS med påstand som for fogedretten om, at der over for de indkærede, Lissi og Ib Rasmussen, nedlægges fogedforbud, hvorved det forbydes dem
-
at udtale sig til offentligheden om de kærendes produkter eller de kærendes virksomhed,
-
at offentliggøre påstande eller indlæg om, at det af de kærende markedsførte foder ikke opfylder almindelige kvalitets- eller beskaffenhedskrav,
-
at henvende sig til danske og udenlandske ambassader eller andre institutioner om kvalitet eller beskaffenhed af det af de kærende markedsførte foder eller om de kærendes virksomhed.

Det begærede fogedforbud ønskes opretholdt, indtil det ved dom eller forlig endeligt er fastslået, at de kærendes foder af typen Topfok er årsag til den omfattende kalvedød, der har fundet sted på de indkærendes tilhørende ejendom.

De indkærede har afgivet processkrifter, hvoraf fremgår, at de påstår stadfæstelse.

Kærendes advokat har i breve af 12. september og 10. november 1989 til landsretten begæret mundtlig forhandling af kæremålet.

De indkæredes advokat har udtalt, at han ikke vil protestere mod mundtlig forhandling af kæremålet, men at der på det foreliggende grundlag intet synes at være til hinder for, at landsretten tager stilling til sagen på baggrund af de foreliggende processkrifter og bilag.

Det fremgår af sagen, at de indkærede i januar 1989 i medfør af retsplejelovens § 343 ved retten i Svendborg begærede bevisoptagelse i form af syn og skøn med henblik på eventuel anlæggelse af erstatningssag mod Ulbølle Mølle, Korn og Foderstofforretning A/S og mod kærende i anledning af tab som følge af overdødelighed og dårlig trivsel i de indkæredes kalvebesætning, som er blevet fodret med et af kærende solgt foderstof. Denne syns- og skønssag er endnu ikke afsluttet.

Som kærendes påstand er udformet, findes den at indebære en så vidtgående indskrænkning i de indkæredes ytrings- og handlefrihed - herunder deres mulighed for at varetage deres interesser under den verserende sag om et eventuelt erstatningskrav -, at indskrænkningen ikke bør pålægges dem gennem et fogedforbud.

Allerede af denne grund vil den påkærede kendelse være at stadfæste, hvorfor der ikke findes grund til at foranstalte mundtlig forhandling af kæremålet, jfr. retsplejelovens § 587, stk. 6.