Instans: Pressenævn - dato: 10/11/2001 - sagsnummer: 96/2001
Offentliggjort 10/31/2001, senest redigeret 06/17/2005
Resumé:
Klager havde anmodet om genoptagelse af en i nævnet afgjort sag.
Pressenævnet fandt ikke, at klager i sin anmodning havde fremlagt nye oplysninger, der kunne bevirke, at nævnet kunne genoptage behandlingen af sagen.
Tekstens ordlyd:
[K1] har ved brev af 20. september 2001 anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 29/2001, som nævnet traf afgørelse i den 12. september 2001.
I kendelsen hed det nærmere:
”Reglerne om genmæle findes i medieansvarslovens §§ 36-40.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle kan fremsættes over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning. En anmodning om genmæle skal i givet fald tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Det følger endvidere af § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke er et krav, at en anmodning om genmæle udtrykkeligt skal være betegnet som genmæle.
Nævnet finder, at klagers telefax af 7. marts 2001 – således som den er fremsendt til bladet – ikke er begrænset til faktiske oplysninger, og at bladet ikke har været forpligtet til at bringe klagers telefax i den fremsendte form, hverken fuldt ud eller delvis. Under henvisning til telefaxens udformning og indhold finder nævnet ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at give klagevejledning, således som medieansvarslovens § 40 foreskriver.
Med hensyn til betegnelsen af klager som ”Riskær-advokat” finder nævnet, at klagers arbejde for Fonden af 1. december 1997 og arbejde i forbindelse med salget af Cybercity må anses at have en sådan tilknytning til Klaus Riskær Pedersen, at det ikke var i strid med daglig tale – og heller ikke kan anses for at være i strid med god presseskik – at betegne klager som ”Riskær-advokat”. Klager er derfor ikke berettiget til et genmæle vedrørende denne oplysning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at bladet den 8. marts 2001 under overskriften ”Præcisering” oplyste, at klager i forbindelse med salget af virksomheden Cybercity arbejdede som advokat for Fonden af 1. december 1997, og ikke for Klaus Riskær Pedersen personligt.
Med hensyn til oplysningen om klagers honorar er denne oplysning baseret på oplysninger, der fremgår af det brev af 2. marts 2001, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendte til hvert medlem af bestyrelsen for Fonden af 1. december 1997. Under hensyn hertil samt til, at oplysningerne omkring honorarets samlede størrelse ikke efterfølgende er blevet berigtiget fra nogen side, finder nævnet ikke, at bladet har bragt en faktisk forkert oplysning vedrørende honoraret til klager og dennes bror. Klager er derfor heller ikke berettiget til et genmæle vedrørende denne oplysning.
Endelig finder nævnet ikke, at der af bladet ved anvendelsen af vendingen ”hæver” i forbindelse med fastsættelsen af udbetalingen af klagers honorar er fremsat en forkert faktisk oplysning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at udtrykket forekommer naturligt i sammenhængen.
Efter nævnets opfattelse har bladet ikke tilsidesat god presseskik.”
Klageren har til støtte for sin anmodning om genoptagelse af sagen anført, at det i kendelsen anførte om, at ”oplysninger omkring honorarets samlede størrelse ikke efterfølgende er blevet berigtiget fra nogen side” er i åbenbar modstrid med det, som klager har anført i sine breve af henholdsvis 7. marts og 25. marts 2001 omkring honorarets størrelse. I brevet af 7. marts 2001 har klager anført, ”at det af mig debiterede honorar ekskl. moms udgør under halvdelen af det beløb, der fremgår af artiklen, og … honoraret indbefatter al bistand fra så vel danske som hollandske advokat- og revisionsfirmaer, der har bistået under det komplicerede forhandlingsforløb, som ikke alene omfattede salget af Cybercity, men desuden køb af aktiemajoriteten i et hollandsk selskab”, og i brevet af 25. marts 2001 hedder det, at ”det af mig debiterede honorar ”indbefatter al bistand fra såvel danske som hollandske revisionsfirmaer” og dermed altså også advokatfirmaet Klaus Berning. Den helt afgørende fejloplysning i artiklen er således, at det honorar, der er tilgået min brors firma, ikke er inkluderet i det af mig oplyste beløb”. Klager har bemærket, at han - som det fremgår af sagen - har tilbudt bladet at lade en statsautoriseret revisor verificere rigtigheden af sine oplysninger.
Klageren har anført, at nævnets kendelse hviler på et åbenbart urigtigt grundlag med hensyn til oplysningerne omkring honorarets størrelse, og klager opfordrer derfor nævnet til at genoptage sagen på dette punkt.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.
De ti mio. kr., der er omtalt i artiklen i Berlingske Tidende, vedrører de honorarer, som klageren og advokat Klaus Berning tilsammen og i alt har fået udbetalt - ikke kun honoraret/honorarerne for udførelsen af en bestemt opgave/bestemte opgaver. Denne samlede honorarstørrelse er ikke efterfølgende blevet berigtiget fra nogen side, og nævnet finder derfor ikke, at klagerens brev af 20. september 2001 - hvori der ikke er fremlagt nye oplysninger - kan bevirke, at nævnet genoptager behandlingen af sagen.
Afsagt den 11. oktober 2001.
| ||||
Se alle dokumenter om emnet i dette dokument:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: