Document Actions

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 35/2001

Instans: Pressenævn - dato: 09/12/2001 - sagsnummer: 35/2001

 

Offentliggjort 10/30/2001, senest redigeret 06/17/2005

 

Resumé:

Klager klagede over et tv-indslag og anmodede samtidig om et genmæle. Klager var dels ikke tilfreds med præsentationen af indslaget, dels selve indholdet af indslaget. Nævnet fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tv-stationen havde tilsidesat god presseskik. Nævnet fandt endvidere ikke ud fra de i sagen fremkomne oplysninger, at klager var berettiget til at få bragt et genmæle.

 

Tekstens ordlyd:

[K] har klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i TV-avisen i Danmarks Radio (herefter DR) den 11. januar 2001, kl. 21.00, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at DR har afvist at bringe et genmæle.

Af det indklagede indslag fremgår følgende:

Nyhedsoplæser: ”Et ulovligt kreditregister på Internettet hænger folk ud som svindlere og bedragere med navn og adresse.”

Der vises herefter billeder af en computerskærm med en internetside, hvor bogstaverne IKI bliver indtastet. Hertil er knyttet følgende speak:

Speak: ”Hos internetkreditinformation IKI kan firmaer og enkeltpersoner se sig selv udstillet som bedragere og tyveknægte.”

Der klippes herefter til et interview med musikhandler Ib Andersen.

Ib Andersen: ”Og så er jeg jo dybt, dybt rystet over, at sådan noget kan komme på Internettet, uden at der er nogen, der på nogen måde undersøger egentligt, hvad er den reelle baggrund.”

Derefter klippes til en computerskærm, der viser et tekststykke fra hjemmesiden. Hertil er knyttet følgende speak:

Speak: ”Uden nogen form for kontrol er navnene sat på IKI´s liste.”

Derefter klippes til et interview med indehaveren af Josti-data, Jørgen Øllgård.

Jørgen Øllgård: ”Ja, det er jeg, og jeg er der endda to gange.”

Interviewer: ”Hvad betyder det for dig?”

Jørgen Øllgård: ”Jamen, det er da ubehageligt, hvis man kunne være fri for det. Især når det ikke er rigtigt.”

Derefter klippes til et billede af et serverrum. Dette billede afløses af et billede af et landskab og et byskilt med navnet ”Stokkemarke”. Hertil er knyttet følgende speak:

Speak: ”IKI opererer bl.a. fra en server på Tonga-øerne i Stillehavet. Alt tyder på, at bagmanden bor i Stokkemarke på Lolland.”

Derefter klippes til interviewet med Jørgen Øllgård.

Jørgen Øllgård: ”Jamen, det er fuldkommen korrekt. Og jeg kender ham igennem tretten år. Og altså, det han skriver om i min sag her; de forhold, han skriver om der, det er noget, der er sket i 1988, for tretten år siden. Og hvor han selv har tabt en fogedsag.”

Derefter klippes til interviewet med Ib Andersen.

Ib Andersen: ”Han har været herinde for ca. to år siden og lånte nogle guitarpedaler til knap 7.000. kr. Og skulle være kommet ind, og vi skulle have afregnet. Han kom bare aldrig.”

Derefter klippes til et billede af en computerskærm med hjemmesiden.

Speak: ”Den sag endte også i fogedretten, og som hævn blev Ib Andersen hængt ud på IKI´s hjemmeside som upålidelig.”

Derefter klippes til en sekvens optaget med et kamera i lav højde i et lokale, hvor en person står på afstand i baggrunden af billedet bag en række borde. Personen er ikke sløret. Personen siger til kameraet: ”Det der kamera der, det tror jeg roligt, du kan gemme.”

Speak: ”Manden fra Stokkemarke vil ikke interviewes. Han erkender, at han har lagt mange oplysninger ud på hjemmesiden, men afviser at være bagmanden.”

Derefter klippes til interviewet med Jørgen Øllgård.

Jørgen Øllgård: ”Han kender alt til det, fordi da den startede op, den side, så var det udelukkende en liste, som jeg kendte, han havde udgivet tidligere.”

Derefter klippes til et billede af Ib Andersen i samtale med sin advokat.

Ib Andersen: ”Jamen, jeg var rystet.”

Speak: ”Ib Andersen har indgivet politianmeldelse for ærekrænkelse og overtrædelse af registerloven.”

Derefter klippes til et interview med Ib Andersens advokat, Thomas Ghiladi.

Thomas Ghiladi: ”Fordi de udtalelser, som der er kommet frem i det her, på internethjemmesiden jo er dybt krænkende for min klient og for hans videre forretningsførelse i Nakskov.”

Derefter klippes tilbage til TV-avisens studie.

Nyhedsoplæser: ”Datatilsynet, det tidligere registertilsyn, har også politianmeldt IKI.”

Klager klagede ved brev af 7. februar 2001 til DR over indslaget og anmodede samtidig om et genmæle, der burde indeholde ”noget i retning af” følgende:

”I et indslag i nyhederne den 11. januar 2001 vedrørende en hjemmeside med kreditoplysninger oplyste vi blandt andet at:

- hjemmesiden skulle være ulovlig,

- alt skulle tyde på, at bagmanden boede i Stokkemarke,

- en musikhandler skulle have indgivet politianmeldelse for ærekrænkelse,

- manden fra Stokkemarke skulle have lagt oplysninger ud på hjemmesiden,

- manden fra Stokkemarke tidligere skulle have været bagmand for en lignende hjemmeside,

- manden fra Stokkemarke skulle have tabt en fogedsag til Josti data/Jørgen Øllgård,

- manden fra Stokkemarke skulle have undladt at aflevere nogle guitarpedaler til en musikhandler fra Nakskov,

- manden fra Stokkemarke skulle have hævnet sig på musikhandleren ved at hænge ham ud på hjemmesiden.

Vi ved ikke, om hjemmesiden er ulovlig, og resten af udtalelserne er iflg. manden fra Stokkemarke ukorrekte, og vi har ingen dokumentation, der viser det modsatte resultat.”

Ved brev af 27. februar 2001 afviste DR klagers klage over indslaget og dennes krav på genmæle.

Klageren har i sin klage til nævnet for så vidt angår sagsfremstilling og synspunkter henvist til korrespondancen med DR. Klager ønsker at klage over den måde, hvorpå indslaget i DR blev til, dels præsentationen af indslaget, dels selve indholdet af indslaget.

Klageren har anført, at nyhedsoplæserens indledning er forkert, da siden som sådan under alle omstændigheder er lovlig, idet den ligger uden for lovens geografiske område. Der kan efter klagers opfattelse alene sættes spørgsmålstegn ved, om pasning af siden er lovlig. Datatilsynet kan alene vurdere, hvorvidt procedurerne i forbindelse med hjemmesiden har været ulovlige. Under alle omstændigheder kan der alene være tale om en formodet ulovlig hjemmeside, idet det er domstolene, der fastslår, om en sådan side måtte være ulovlig. Det faktum, at siden er politianmeldt, gør den jo ikke pr. automatik ulovlig.

Klageren har videre anført, at det er ukorrekt, når journalisten udtaler, at navnene er sat på IKI´s liste uden nogen form for kontrol, hvilket journalisten også blev informeret om ved mødet med klager. Som det fremgår af hjemmesiden, forlanger ejerne af denne dokumentation for et indberettet forløb, hvilket da klart er en form for kontrol. Klager er således i mindst ét tilfælde blevet afvist, idet man fra sidens indehavere ikke fandt dokumentationen fyldstgørende. Derudover har klager fra ejerne modtaget oplysning om, at musikforhandleren er tilskrevet via e-mail, men ikke har reageret.

Klageren har videre anført, der ikke i udsendelsen er nogen som helst dokumentation for, at udtalelsen om, at ”alt tyder på, at bagmanden bor i Stokkemarke på Lolland” er korrekt. At flere kilder ifølge DR har fastslået, at klager skulle være den egentlige ophavsmand til hjemmesiden, er næppe dokumentation i sig selv. Klager har på intet tidspunkt oplyst at ”have lagt mange oplysninger ud på hjemmesiden”. Klager har alene oplyst, at han har indberettet flere (ikke mange) personer til webstedets indehavere. Der er en stor forskel på de to udsagn.

Klageren har oplyst, at han ikke har tabt en fogedsag til Jørgen Øllgård; denne har derimod tabt en fogedsag til klager. Klager har videre oplyst, at det ikke er ham, der har indberettet Jørgen Øllgård til hjemmesiden, hvilket han også oplyste journalisten om.

Klageren har yderligere anført, at Ib Andersens udtalelse om, at han havde lånt nogle guitarpedaler, som efterfølgende skulle afregnes, men at klager ikke kom ind for at afregne, ikke er i overensstemmelse med sandheden. Klager har fortalt dette til journalisten. De omtalte guitarpedaler er bevisligt afleveret til Ib Andersen.

Klageren har endvidere anført, at journalistens udtalelse om, at ”den sag endte også i fogedretten, og som hævn blev Ib Andersen hængt ud på IKI´s hjemmeside som upålidelig” er både løgnagtig og ærekrænkende. Udtalelsen præsenteres ikke som en udtalelse fremført at Ib Andersen og må derfor alene stå for journalistens regning. Ansvaret for udtalelsen kan alene pålægges journalisten eller redaktionen, da den ikke fremtræder som et citat.

For så vidt angår optagelserne fra klagers arbejdsplads har klager oplyst, at han blev ringet op af journalisten, der ville høre noget om ”klagers hjemmeside”. Klager meddelte med det samme, at han ikke var ejer eller bestyrer af denne, og han så derfor ingen grund til at deltage i et interview. Klager indvilligede i at mødes med journalisten for at sætte denne ind i de lidt mere tekniske sider af internetsider, ligesom han var interesseret i at høre, hvorfor klager skulle have indberettet personer til denne liste. Klager fastslog endnu engang, at han ikke ønskede at deltage i nogen form for interview eller lignende, hverken direkte eller indirekte. Allerede ude på gangen gjorde klager tydeligt opmærksom på, at aftalen var, at alt var ”off the record”, og at det under ingen omstændigheder ville blive tilladt, at der optoges film på VUC´s område, hvorfor kameramanden blev opfordret til at holde sit kamera slukket. Dette accepteredes af journalisten og kameramanden. Da kameramanden kom ind i lokale 4, bar han kameraet på en måde, som kunne indikere, at han alligevel ville ”smugoptage”, hvorfor han endnu engang fik at vide, at han godt kunne gemme sit kamera væk. Klager gjorde endnu engang opmærksom på, at han ikke ønskede at deltage i nogen form for udsendelse, og at dette ikke var et interview, men en privat samtale, hvilket (igen) accepteredes af journalisten. Da klager adspurgt havde berettet om sagen mod musikforhandler Ib Andersen, herunder at han for længst havde modtaget guitarpedalerne retur, begyndte journalisten at antyde, at klager stod bag hjemmesiden, og at det var det, som han var kommet for at snakke om. Umiddelbart herefter sluttede samtalen. Efter at journalisten havde forladt VUC, bekræftede han over telefonen aftalen om, at klager hverken indirekte eller direkte ønskede at medvirke i nogen form for udsendelse.

Klageren har anført, at optagelserne for det første er optaget ulovligt, og for det andet er i klar modstrid med god journalistik, idet klager og journalisten netop aftalte, at klager ikke - hverken direkte eller indirekte - skulle medvirke i DR-udsendelser af nogen art. Klager er fuldt genkendelig på billederne, ligesom klagers stemme er genkendelig. Klager blev identificeret af sin arbejdsgiver, da indslaget blev bragt. Det blev oplyst, at han boede i Stokkemarke, og den viste optagelse viser klagers arbejdsplads. Klager finder denne del af indslaget dybt krænkende og en overtrædelse af straffelovens § 264 a og c. Det faktum, at man fra DR vælger at benytte det ulovligt filmede indslag, findes at være en skærpende omstændighed.

Klageren har herudover gjort gældende, at speaken med udsagnet om, at ”manden fra Stokkemarke vil ikke interviewes” udstiller klagers identitet yderligere, idet man nævner den (meget lille) by, klager bor i. For så vidt angår speakens udtalelse om, at ”han erkender, at han har lagt mange oplysninger ud på hjemmesiden, men afviser at være bagmanden” har klager anført, at dette er fri fantasi fra journalistens side, og det er dybt krænkende, at journalisten herved direkte kriminaliserer klager. Klager har således udtalt til journalisten, at han har indberettet nogle få personer til IKI-siden. Herudover må det være uforeneligt at love, at klager ikke - hverken direkte eller indirekte - skal medvirke i en udsendelse, og herefter overhovedet forsøge at referere, hvad klager måtte have erklæret.

Klageren har videre anført, at Jørgen Øllgård uimodsagt får lov til at sprede endnu en løgn ved at sige, at ”han kender alt til det, fordi da den startede op den side, så var det udelukkende en liste, jeg kendte, som han havde udgivet tidligere”. Klager har aldrig udarbejdet en sådan liste og finder udtalelsen krænkende, usand og imod god presseskik.

Klageren har herudover gjort gældende, at speaken udtaler, at ”Ib Andersen har indgivet politianmeldelse for ærekrænkelse og overtrædelse af registerloven.” Selvom det ikke fremgår direkte, er indslaget klippet på en sådan måde, at det giver indtryk af, at det er klager, der er anmeldt - i virkelighedens verden er det alene hjemmesiden, der er anmeldt. Klager har desuden anført, at der er forskel på at bede politiet om, at undersøge, om et forhold er strafbart, og så at indgive politianmeldelse.

Klager har oplyst, at det er korrekt som anført af DR, at han er blevet afhørt af politiet med en sigtets rettigheder. Han afviser dog at kende til, at en server på hans arbejdsplads, hvor han stadig er ansat, skulle være benyttet til noget som helst i forbindelse med uploads eller redigering af materiale til webstedet eller lignende.

DR har over for nævnet henvist til DR´s svar af 27. februar 2001 på klagers klage og fremkommet med en række supplerende bemærkninger.

DR har anført, at Datatilsynet har vurderet, at IKI´s kreditregister er i strid med dansk lovgivning, hvilket er baggrunden for Datatilsynets politianmeldelse af registeret.

For så vidt angår kontrollen af oplysningerne IKI´s liste, har DR anført, at Datatilsynet ikke mener, der er tale om reel og fyldestgørende kontrol. Datatilsynet har henvendt sig til politiet med den begrundelse, at man ikke uden godkendelse og kontrol må offentliggøre et sådant register.

DR har videre anført, at udsagnet om, at ”alt tyder på, at bagmanden bor i Stokkemarke på Lolland” stammer fra tre uafhængige kilder, der har oplyst, at klager er den egentlige ophavsmand til IKI´s hjemmeside. Klager er blevet forelagt disse oplysninger, som han har afvist. Afvisningen er gengivet i indslaget med følgende ordlyd: ”Manden fra Stokkemarke vil ikke interviewes. Han erkender, at han har lagt mange oplysninger ud på hjemmesiden, men afviser at være bagmanden”. Klagers identitet er i øvrigt sløret, hvorfor gengivelsen af kildernes opfattelse er i overensstemmelse med god presseskik.

DR har herudover anført, at sammenklipningen mellem speaken om, at ”alt tyder på, at manden bor i Stokkemarke” og Jørgen Øllgårds udtalelse om, at ”jamen, det er fuldkommen korrekt” er i overensstemmelse med de faktiske spørgsmål.

Hvad angår Ib Andersens udtalelse om, at klager har lånt to guitarpedaler, som ikke er afregnet, har DR anført, at klager først betalte for pedalerne efter en fogedforretning på klagers bopæl den 19. januar 2001, altså efter tv-indslaget.

Hvad angår speaken om, at ”den sag endte også i fogedretten, og som hævn blev Ib Andersen hængt ud på IKI´s hjemmeside som upålidelig”, har DR anført, at udsagnet er Ib Andersens. Udtalelsen er indenfor rammerne af den sædvanlige adgang til at ytre sig. Det erkendes imidlertid, at sætningen er uheldigt formuleret. DR kan ikke vurdere, om der er tale om hævn, og DR beklager i den forbindelse, at det kan fremstå som om, det er DR´s holdning, der gengives.

Med hensyn til optagelserne på VUC i Nakskov har DR gjort gældende, at det ikke korrekt, at der er indgået en aftale mellem journalisten og klager om, at klager hverken direkte eller indirekte ville blive nævnt i forbindelse med sagen. DR mener i den forbindelse ikke, at straffelovens § 264 a og c er overtrådt.

DR har nærmere oplyst, at klager på eget initiativ inviterede DR´s journalist til at mødes med ham på klagers arbejdsplads. Klager vidste, at journalisten beskæftigede sig journalistisk med IKI´s hjemmeside, og at han ønskede et interview om hjemmesiden. Det var netop formålet med henvendelsen. Da journalisten og fotografen kom til klagers arbejdsplads, bad klager om at få slukket kameraet, hvilket skete. Det er ikke korrekt, at klager gjorde opmærksom på, at der ikke måtte optages på VUC´s område. Klager nævnte alene, at han ikke ville medvirke i et interview, hvilket blev respekteret. Klager afviste også at være ophavsmand til IKI´s hjemmeside. Samtidig erkendte klager, at han benyttede hjemmesiden. Klager nævnte syv tilfælde, hvor han havde videregivet oplysninger til hjemmesiden. Under samtalen blev det præciseret, at klager ville blive citeret for disse oplysninger. Efterfølgende i en mobiltelefonsamtale blev citatet gentaget, og klager har således samtykket til den medvirken, der fandt sted - både for så vidt angår citeringen og til, at den initielle optagelse blev bragt. Optagelsen er bragt i fuld overensstemmelse med aftalen, der bl.a. er respekteret ved, at klager fremstår i modlys og dermed tilnærmelsesvist uigenkendelig.

Med hensyn til Jørgen Øllgårds udtalelse om, at klager kender alt til sagen med henvisning til, at det, der var grundlaget for hjemmesiden, var en liste, som han var bekendt med, at klager havde udarbejdet, har DR anført, at oplysningen er forelagt klager, som har afvist at medvirke i interviewet. Når flere kilder samstemmende og uafhængigt af hinanden giver samme oplysninger, er det i overensstemmelse med god presseskik at videregive indholdet, uanset klagers afslag på at medvirke. Gengivelse er i øvrigt sket på en måde, så klager ikke kan identificeres.

Hvad angår speaken om, at Ib Andersen har indgivet politianmeldelse for ærekrænkelse og overtrædelse af registerloven, har DR henvist til anmeldelsen til politiet, der har overskriften ”Politianmeldelse” og bl.a. har følgende ordlyd: ”…anmode Politimesteren om at undersøge, hvorvidt der er sket strafbart forhold i medfør af straffelovens § 267 af en eller flere personer, samt hvorvidt der i forbindelse hermed er sket overtrædelse af gældende registerlovgivning”. DR har anført, at der således er belæg for ordlyden af speaken, der er faktuel korrekt. Ordvalget er i øvrigt inden for den margin en journalist har for at præsentere noget med ord, der dagligt anvendes af danskere, uanset at ordet ikke nødvendigvis anvendes stringent juridisk korrekt.

DR har afslutningsvis anført, at stationen har sendt ét indslag om den foreliggende sag.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det på grund af de i artiklerne indeholdte oplysninger ikke kan udelukkes, at det er muligt for personer med et vist kendskab til klageren at identificere ham som den i indslaget omtalte person. Klager er derfor berettiget til at klage.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er bragt i et massemedie, og som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger endvidere af § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og at det, så langt det er muligt, bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at oplysninger, som kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Nævnet bemærker indledningsvis, at udsagnene ”uden nogen form for kontrol er navnene sat på IKI´s liste” og ”et ulovligt kreditregister” relaterer sig til hjemmesiden IKI og ikke til klager, hvorfor klager ikke har retlig interesse i at klage herover. Klager er følgelig heller ikke berettiget til genmæle vedrørende det sidste udsagn.

Med hensyn til udsagnet om, at ”alt tyder på, at manden bor i Stokkemarke på Lolland” finder nævnet, at udsagnet er udtryk for en vurdering fra DR´s side, der er baseret på de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med indslagets tilblivelse. Nævnet finder således ikke, at klager er berettiget til et genmæle. Nævnet finder heller ikke, at DR med udsagnet har handlet i strid med god presseskik. Nævnet lægger herved vægt på, at klager har fået forelagt mistanken, og at det i indslaget oplyses, at han afviser at være bagmanden.

Nævnet finder ikke, at oplysningerne om, at klager for tretten år siden tabte en fogedsag til Jørgen Øllgård, og at han skulle have undladt at aflevere nogle guitarpedaler til en musikforhandler, kan gøres til genstand for et genmæle. Nævnet har herved lagt vægt på, at det første udsagn ikke er egnet til at påføre klager økonomisk skade eller anden skade af betydning, og at det andet udsagn må anses for rigtigt. Nævnet finder ikke, at DR har handlet i strid med god presseskik.

Med hensyn til udtalelsen fra Jørgen Øllgård, hvorved det antydes, at klager tidligere skulle have været bagmand for en lignende hjemmeside, finder nævnet, at der er tale om vurdering og ikke en forkert faktisk oplysning, som der kan gives genmæle i forhold til. Nævnet finder ikke på baggrund af parternes modstridende oplysninger om, hvorvidt klager er blevet forelagt denne oplysning, at der er grundlag for at udtale kritik af DR.

Nævnet finder med hensyn til speaken om, at ”den sag endte også i fogedretten, og som hævn blev Ib Andersen hængt ud på IKI´s hjemmeside som upålidelig”, at der er tale om en oplysning af vurderende karakter og ikke en forkert faktisk oplysning, som der kan gives genmæle i forhold til. Om end nævnet finder udtalelsen uheldig, idet den kunne forstås som DR´s vurdering af det passerede, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at DR har handlet i strid med god presseskik.

Nævnet bemærker til spørgsmålet om optagelserne på klagers arbejdsplads og citeringen af denne, at der i sagen foreligger meget modstridende oplysninger om, hvad der er aftalt vedrørende disse spørgsmål. Nævnet finder på baggrund af de modstridende oplysninger ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at DR har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med optagelserne og ved citeringen af klager.

Nævnet bemærker, at klager har erkendt at have videregivet oplysninger til hjemmesiden. Nævnet finder ikke, at der af DR med udsagnet om, at ”han erkender, at han har lagt mange oplysninger ud på hjemmesiden, men afviser at være bagmanden” er fremsat en forkert faktisk oplysning vedrørende klager, og klager er derfor ikke berettiget til et genmæle. Nævnet bemærker, at udtrykket ”lagt ud” må anses at ligge inden for rammerne af redaktionel formuleringsfrihed. Nævnet finder heller ikke, at DR har tilsidesat god presseskik ved det pågældende udsagn.

Heller ikke i relation til udsagnet om, at ”Ib Andersen har indgivet politianmeldelse for ærekrænkelse og overtrædelse af registerloven”, er det nævnets opfattelse, at klageren er berettiget til genmæle, eller at DR har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 12. september 2001.

 

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Typiske spørgsmål</h2>]

Typiske spørgsmål