Document Actions

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 5/2001

Instans: Pressenævn - dato: 09/12/2001 - sagsnummer: 5/2001

 

Offentliggjort 10/30/2001, senest redigeret 06/17/2005

 

Resumé:

Klager klagede over, at god presseskik på en række punkter var tilsidesat, blandt andet ved at man ikke havde forelagt bestemte oplysninger for ham. Klager klagede endvidere over bladets afvisning af at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke, at bladet på nogen punkter havde handlet i strid med god presseskik. Nævnet udtalte endvidere, at der ikke på nogen punkter var grundlag for et genmæle.

 

Tekstens ordlyd:


[K] har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Lolland-Falsters Folketidende den 12. og 20. januar 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Lolland-Falsters Folketidende har afvist at bringe et genmæle.

Af artiklen bragt i bladet samt på bladets hjemmeside den 12. januar 2001 med overskriften ”Lolland - Hjemmeside meldt til politiet: Lokal musikhandler hænges ud” fremgik det af brødteksten, at

”Datatilsynet vil have sporet, hvem der står bag tilsyneladende ulovlig hjemmeside. Musikhandler fra Nakskov føler sin ære krænket - og har også meldt hjemmesiden til politiet.”

Af artiklen fremgik, at

”Lolland - Det elektroniske spor går til Stokkemarke, hvor manden bor, eller til hans arbejdsplads på VUC i Nakskov.

Det er musikhandler i Nakskov, Ib Andersen, helt overbevist om. På hjemmesiden: www.welcome.to/iki føler musikhandleren, at hans ære bliver krænket. Sammen med flere andre hænges nakskovitten ud. ”Holder ikke aftaler, leverer ikke lovede varer og bryder ind på folks ejendomme, når han mener at have noget til gode, og er i det hele taget upålidelig.”

Sådan står der om Ib Andersen og hans butik Musik Centret på IKI's hjemmeside.

IKI er en forkortelse for Internet Kredit Information. Datatilsynet i København er gået ind i sagen og har indgivet politianmeldelse mod internetsiderne.

- Ud fra det, vi kan se og læse os til på siderne, er der meget, der tyder, at de er ulovlige, siger Datatilsynets direktør Henrik Waaben til avisen.

- Ved at hænge folk ud som dårlige betalere overtrædes Lov om behandling af personoplysning, og vi vil nu have politiet til at finde ud af, hvem der står bag Internetsiderne.

Ingen kommentarer

Formålet er derefter at få siderne lovliggjort eller lukket, forklarer Datatilsynets direktør videre.

Overtrædelse af loven kan straffes med bøde eller hæfte.

Ib Andersen er selv hundrede procent overbevist om, hvem der står bag oplysningerne. I går indgav han selv politianmeldelse mod internetsiderne.

Dels for ærekrænkelse, dels for overtrædelse af registerlovgivningen.

- Nu har jeg drevet butik i 31 år og prøvet at give kunderne en så god service som muligt, og så er det utroligt ubehageligt at blive hængt sådan ud uden at kunne svare igen, siger Ib Andersen.

Ifølge ham drejer sagen sig om to guitarpedaler til en værdi af 7.000 kroner, som en mand fra Stokkemarke lånte til afprøvning.

Enten skulle han efterfølgende afregne for dem eller levere dem retur.

I fogedretten er manden dømt til at levere pedalerne tilbage eller til at betale for dem - og det er ifølge Ib Andersen ikke sket.

- Før det har jeg ringet til og opsøgt manden talrige gange på hans bopæl.

- Og jeg har da også været i hans baghave i forsøg på at banke ham op. Han gemte sig imidlertid under bordet, da han så mig, fortæller Ib Andersen.

Musikhandleren har også opsøgt manden på hans arbejdsplads - VUC i Nakskov.

Den pågældende ønsker ikke at kommentere sagen overfor Folketidende.”

Af artiklen bragt i bladet den 20. januar 2001 med overskriften ”Hjemmeside bliver undersøgt” fremgik det af brødteksten, at

”Amtet koblet på sag om ulovlig hjemmeside.”

I artiklen hed det:

”NAKSKOV: - Storstrøms Amt er gået ind i sagen om en tilsyneladende ulovlig hjemmeside, der muligvis trækker et elektronisk spor til uddannelsesstedet VUC i Nakskov.

Det bekræftes af VUC Nakskovs leder, Ole Munksgaard: -Amtet er koblet på og foretager nogle undersøgelser på baggrund af artiklen i Folketidende forrige fredag, men ellers vil jeg ikke udtale mig angående personsagen, siger han til avisen.

Amtsskoledirektør Hans Stige Hansen, som VUC-uddannelserne hører under, vil overhovedet ikke kommentere sagen, og amtets IT-chef er fraværende til mandag.

Sagen drejer sig om en tilsyneladende ulovlig hjemmeside: www.welcome.to/iki, hvor forskellige mennesker hænges offentligt ud. Blandt andet som dårlige betalere.

Musikhandler Ib Andersen, Nakskov, er blandt de ramte. Han har indgivet politianmeldelse mod Internetsiden og den formodede bagmand, som Ib Andersen mener er en mand, som er bosat i Stokkemarke, men som arbejder på VUC Nakskov.

Også Datatilsynet i København er gået ind i sagen og har indgivet politianmeldelse mod Internetsiderne.

Formålet er at få politiet til at spore, hvem der står bag hjemmesiden - og efterfølgende få siderne enten lovliggjort eller lukket.”

Den 24. januar 2001 anmodede klageren bladet om at bringe et genmæle omfattende en række oplysninger fra artiklerne. Genmælet skulle vedrøre følgende oplysninger:

- at det elektroniske spor går til Stokkemarke, hvor klager bor, eller til hans arbejdsplads på VUC i Nakskov, og at man har oplysninger, der tyder på ”elektroniske spor” til såvel VUC i Nakskov som til Stokkemarke,

- at klager på nogen måde skulle være bagmand for eller i øvrigt skulle have noget at gøre med udgivelsen af hjemmesiden,

- at der skulle være indgivet politianmeldelse mod internetsiden for ærekrænkelse,

- at klager skulle have lånt to guitarpedaler af musikhandleren, og herefter - trods påkrav fra fogedretten - ikke have leveret disse pedaler tilbage,

- at klager ikke har ønsket at kommentere sagen over for bladet,

- at musikforhandleren er politianmeldt for falsk forklaring i fogedretten og vil blive retsforfulgt for ærekrænkelser i forbindelse med artiklerne i bladet og for hans udtalelser til diverse tv-stationer.

Ved brev af 1. februar 2001 meddelte bladet, at man ikke ville bringe et genmæle vedrørende nogen af oplysningerne.

I sagen er af klager fremlagt båndoptagelse af telefonsamtale mellem klager og journalisten angiveligt den 24. januar 2001. Af samtalen fremgår bl.a. følgende:

----

Journalisten: ”Men det ved jeg ikke. Altså jeg har spurgt dig, om du vil udtale dig i sagen, og så fortalte du mig en masse, men sagde bagefter, at du ikke ville refereres i avisen. Jeg synes ikke rigtig, jeg kan gøre mere overfor dig”.

Klager: ”Nej, det passer ikke.”

Journalisten: ”Det sagde du da til mig”.

Klager: ”Ja, men prøv nu lige at slappe af, for du skriver det på en helt anden måde jo. Det der sker er, hvis jeg lige må hente artiklen øjeblik, det der sker er jo, at du ringer til mig og vil spørge mig om en masse, og om jeg kender til en internetside, det gjorde du den 11. eller 12. Jeg kan ikke huske, hvad dato der var snart, om fredagen selvom det ikke kom i avisen første gang ikke sandt?

Journalisten: ”Ja”.

Klager: ”Der ringede du til mig og snakkede om denne her hjemmeside, jeg havde, og så fortalte jeg dig, at det havde jeg ikke. Da du så skulle til at gå, spurgte jeg dig om, hvor du vidste det fra. Det var første gang, ordet Ib Andersen blev nævnt. Derefter laver du en artikel, der handler om, at Ib Andersen sviner mig til. Det er der meget stor forskel på. Og så skriver du, at jeg har fået forelagt sagen, men ikke ville udtale mig. Jeg har ikke…”.

Journalisten: ”Ja, men hallo, du har da fået et brev fra hans advokat om, hvor han orienterer dig om, at du er blevet anmeldt til politiet”.

Klager: ”Overhovedet ikke det mindste og derudover er jeg ikke blevet anmeldt, kan jeg så fortælle dig.”

Journalisten: ”Er du ikke?”

Klager: ”Nej”.

Journalisten: ”Nå.”

Klager: ”Og det har jeg en fax fra politiet om.”

Journalisten: ”Hm.”

Klager: ” Det er sådan, at jeg vil sende om ikke særlig lang tid et krav om genmæle. Derudover så vil I blive præsenteret for et erstatningskrav, fordi I løber med en halv vind.”

Journalisten: ”Men vi har jo ikke nævnt dit navn i avisen mand.”

Klager: ”I har nævnt en mand, der arbejder på VUC Nakskov og bor i Stokkemarke, der er

én.”

Journalisten: Men jeg vil meget gerne skrive din version af sagen, hvis du gerne vil snakke. Hvis du ikke er blevet anmeldt, så vil jeg da også meget gerne skrive det i avisen, men ja.”

Klager: ”Derudover så kan man f.eks. slet ikke anmeldes for ærekrænkelse, som I har skrevet to gange nu.”

Journalisten: ”Nå.”

Klager: ”Det kan ikke lade sig gøre. Det er nemlig det, der hedder civil påtale, d.v.s. det kan man gøre i en civil sag. Det er ikke noget politiet tager sig af. Og som sagt, jeg er ikke anmeldt for noget som helst. Det er hjemmesiden til gengæld. Til gengæld er der sket det, at jeg nu er blevet taget fra mit arbejde, fordi at man kører en sag eller undersøger det i amtet på baggrund af dine artikler. Og det kommer I eddermamne til at høre om, det kan jeg love dig. Du kan godt forstå, at jeg er sur ikke?”

Journalisten: ”Hvad vil du sige nu til avisen, og hvad er det, du gerne vil?”

Klager: ”Jeg skal nok sende Jer en fax om præcis, hvad jeg vil have som genmæle, og derudover så vil jeg have erstatning, fordi det er jer, der har svinet mig til.”

Journalisten: ”Men dit navn har overhovedet ikke været nævnt i avisen.”

Klager: ”Der findes én eneste, der arbejder på VUC Lolland og bor i Stokkemarke. Det er nøjagtigt det samme som en fast identitet, det er det i hvert fald ifølge Pressenævnet. Og det ved du sikkert også godt, når jeg siger det. Derudover så kan vi så diskutere, hvad skal vi sige sagligheden i artiklen f.eks.: Det elektroniske spor går til Stokkemarke, hvor manden bor eller til hans arbejdsplads på VUC Nakskov. Der antydes det oven i købet, at det er lavet fra min arbejdsplads.”

Journalisten: ”Ja.”

Klager: ”Ja, og det er da i hvert fald grebet ud i luften.”

Journalisten: ”Det ved jeg ikke noget om.”

Klager: ”Men det er da dig, der har skrevet det.”

Journalisten: ”Ja.”

Klager: ”Så må du da vide noget om det.”

Journalisten: ”Jeg ved, hvad jeg har talt med Datatilsynet om.”

Klager: ”Datatilsynet har påstået, at det elektroniske spor til VUC Nakskov?”

Journalisten: ”Nej, de har sagt, at de vil undersøge, hvor det går til”.

Klager: ”Åh ja, men du skriver, at det gør det.”

Journalisten: ”Nej, det gør jeg ikke.”

Klager: ”Den første sætning indtil første punktum lyder: Det elektroniske spor går til Stokkemarke, hvor manden bor eller til hans arbejdsplads på VUC i Nakskov. Det er den første sætning alene.”

Journalisten: ”Nu har jeg ikke den artikel liggende lige foran mig.”

----

Klageren har indledningsvis anført, at klagen både gælder det faktum, at bladet ikke vil bringe hans genmæle, samt at bladet efter klagers bedste skøn er langt på den forkerte side af god presseskik, idet artiklerne er fulde af faktuelle fejl, gisninger og vildledninger, og i øvrigt lader én mand fremkomme med udsagn (injurier) uden så meget som at forsøge at finde ud af sandhedsværdien af disse udsagn.

Klageren har anført, at han entydigt er identificeret - uden at hans navn nævnes - idet man har nævnt tre oplysninger, som sammenholdt afslører hans identitet med 100 procents nøjagtighed: klager er hankøn, bor i Stokkemarke og arbejder på VUC i Nakskov. Da sagen drejer sig om EDB, og da klager er ansat som EDB-administrator på VUC, får man endda en indirekte oplysning mere. Enhver i Stokkemarke, enhver ansat i fx Storstrøms Amt osv. vil vide, hvem der er tale om. Bladet synes at overse, at klagers arbejdsgiver, Storstrøms Amt, jo netop først gik ind i sagen, efter at man havde læst bladets første misvisende artikel.

Klageren har videre anført, at han har leveret materiale i form af kopier af sagsakter til ejerne af hjemmesiden. Dette berettiger dog ikke bladet til at gøre klager til ”formodet bagmand” osv. Det er endda ikke klarlagt, om klager skulle være den eneste, der har givet siden oplysninger om musikforhandleren.

Klageren har herudover anført, at det ikke er korrekt, at han skulle være bedt om at kommentere oplysninger om sin banale sag mod musikforhandleren. Klager blev alene adspurgt om sin påståede ejerskab til hjemmesiden - et ejerskab, klager benægtede. Da klager over for journalisten fastholdt, at det ikke var hans hjemmeside, sagde hun farvel og ville lægge på. Da klager spurgte journalisten, hvor hun havde den fejlagtige oplysning fra, var svaret, at hun havde ”hørt det fra en, der havde hørt det fra Ib Andersen”. Klager fik på intet tidspunkt forelagt noget som helst materielt indhold, og det var på foranledning af klagers eget spørgsmål, at Ib Andersen overhovedet blev nævnt i samtalen.

Klageren har med henvisning til telefonsamtalen mellem ham og journalisten anført, at journalisten i denne samtale bekræfter, at de kun har talt sammen en enkelt gang den 12. januar 2001, at klager ikke under denne samtale blev præsenteret for historien med Ib Andersen, at journalisten mener, at det må være nok, at klager skulle have modtaget et brev fra Ib Andersens advokat, om at han var politianmeldt, at hun har antydet, at de formodede ulovligheder er sket fra klagers arbejdsplads, VUC Lolland, at hun intet belæg har for ovenstående påstande, idet hun i sin research alene har fået at vide fra Datatilsynet, at man ønskede at undersøge, hvem der står bag hjemmesiden IKI, at hun meget gerne ville skrive klagers version af historien i bladet, og at hun meget gerne ville skrive i bladet, at klager ikke - som tidligere fejlagtigt nævnt - var politianmeldt. Klager finder, at mange af hans påstande i sagen hermed er direkte eller indirekte bekræftet.

Klageren har yderligere anført, at bladet ikke har ønsket at trykke klagers faktuelle oplysninger. Fx fandt bladet det interessant at oplyse, at musikforhandleren skulle have indgivet politianmeldelse for ærekrænkelser men ønskede ikke at oplyse, at der i sagen er indgivet politianmeldelse mod musikforhandleren for at afgive falsk vidneudsagn i retten.

Bladet har anført, at man på intet tidspunkt i sin dækning af sagen har afsløret klagers identitet men vedstår, at de direkte involverede i sagen formentlig vil kunne genkende ham. Dette vil imidlertid aldrig kunne undgås.

Bladet har herudover anført, at når bladet i den første artikel skriver, at ”Det elektroniske spor går til Stokkemarke, hvor manden bor, eller til hans arbejdsplads på VUC i Nakskov…”, så er det korrekt, idet klager erkender at have leveret oplysninger til hjemmesiden. Bladet har på intet tidspunkt hævdet, at klager er bagmand til selve hjemmesiden, men at han er bagmand til oplysninger på hjemmesiden er hævet over enhver tvivl. Bladet har herudover refereret, at musikforhandleren føler sig så krænket over oplysningerne, at han har anmeldt hjemmesiden til politiet.

Bladet har endvidere anført, at bladet har viderebragt oplysninger fra musikhandleren. Dennes oplysninger blev forelagt klager, der bekræftede at have leveret oplysningerne, men i øvrigt ikke ønskede at kommentere oplysningerne. Klager har haft flere muligheder for at kommentere sagen - dels telefonisk, dels under et personligt fremmøde - men han har ikke ønsket at kommentere sin rolle i sagen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det på grund af de i artiklerne indeholdte oplysninger ikke kan udelukkes, at det er muligt for personer med et vist kendskab til klageren at identificere ham som den i artiklerne omtalte person. Klager er derfor berettiget til at klage.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er bragt i et massemedie, og som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger endvidere af medieansvarslovens § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører.

Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og at det, så langt det er muligt, bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

For så vidt angår udsagnet i artiklen den 12. januar 2001 om at ”det elektroniske spor går til Stokkemarke, hvor manden bor eller til hans arbejdsplads på VUC i Nakskov”, finder nævnet, at bladet alene har gengivet musikforhandlerens formodning herom. Der er således ikke tale om en forkert faktisk oplysning, der kan gøres til genstand for et genmæle. Nævnet finder endvidere, at det ud fra telefonsamtalen mellem klager og journalisten må lægges til grund, at klager inden offentliggørelsen af artiklen er blevet forelagt oplysningen om, at han skulle have en sådan hjemmeside. Da det ikke udfra sagens oplysninger står klart, hvorvidt klager ønskede at blive citeret for sine udtalelser til journalisten, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet.

Med hensyn til udsagnet i artiklen den 20. januar 2001 om en ”tilsyneladende ulovligt hjemmeside, der muligvis trækker et elektronisk spor til uddannelsesstedet VUC i Nakskov”, finder nævnet ligeledes, at udsagnet er udtryk for en vurdering, og klager er følgelig ikke berettiget til et genmæle.

Med hensyn til udsagnet i artiklen den 20. januar 2001 om, at klager skulle være den formodede bagmand bag hjemmesiden, finder nævnet, at udsagnet er udtryk for en vurdering fra bladets side, der baserer sig på den research, der er foretaget i forbindelse med de indklagede artiklers tilblivelse. Nævnet finder således ikke, at klager er berettiget til et genmæle vedrørende dette udsagn.

Nævnet finder heller ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe udsagnet uden at bringe klagers kommentar hertil. Nævnet har lagt vægt på, at bladet i forbindelse med artiklen af 12. januar 2001 spurgte klager, om han havde hjemmesiden, og at det ikke kan afvises, at bladet af klageren er blevet bibragt det indtryk, at klager ikke ville citeres i bladet.

Nævnet finder med hensyn til udsagnet i artiklen den 12. januar 2001 om, at klager skulle have undladt - trods påkrav fra fogedretten – at tilbagelevere to guitarpedaler til musikforhandleren, at det ikke kan gøres til genstand for et genmæle, allerede fordi udsagnet må anses for rigtigt. Nævnet finder ikke, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen den 12. januar 2001 er det omtalt, at musikforhandleren har indgivet politianmeldelse mod hjemmesiden for ærekrænkelse og overtrædelse af registerloven. Klager har i sin anmodning om genmæle til bladet blandt andet anført, at dette udsagn er ukorrekt, idet straffelovens bestemmelser om ærekrænkelse er undergivet privat påtale, og at overtrædelse af bestemmelserne derfor ikke kan politianmeldes. Klager har tillige anført, at henvisningen til registerloven er ukorrekt, idet denne lov den 1. juli 2000 blev afløst af lov om behandling af personoplysninger.

Nævnet skal hertil bemærke, at det af artiklen fremgår, at det er hjemmesiden og ikke klager, der er politianmeldt. Nævnet finder derfor, at klager savner retlig interesse i at klage herover, og klager er heller ikke berettiget til et genmæle vedrørende de pågældende oplysninger.

Med hensyn til udsagnet i artiklen den 12. januar 2001 om, at klager ikke ønsker at kommentere sagen over for bladet, bemærker nævnet, at klager og bladet er fremkommet med modstridende oplysninger om, hvilke oplysninger der blev forelagt klager i telefonsamtalen forud for artiklen, og i hvilket omfang klager har ønsket at kommentere disse og blive citeret herfor.

Nævnet har på baggrund af de modstridende oplysninger ikke mulighed for at vurdere, om bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe udsagnet. Nævnet finder i øvrigt ikke, at der er grundlag for et genmæle, idet oplysningen ikke er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning.

For så vidt angår klagers anmodning om, at bladet pålægges at bringe en oplysning om, at musikforhandleren er blevet politianmeldt for under en fogedsag at have afgivet falsk forklaring, bemærker nævnet, at der ikke kan kræves genmæle, eftersom der ikke er tale om en oplysning nævnt i de indklagede artikler.

Afsagt den 12. september 2001.