Offentliggjort 09/26/2001, senest redigeret 08/26/2008
Folketinget er ikke omfattet af offentlighedsloven.
Breve m.v., der sendes mellem en offentlig forvaltning (f.eks. et ministerium) og folketinget, er dog omfattet af offentlighedsloven, hvis der rettes henvendelse til forvaltningen.
Ministeriernes (og andres) forberedelse af lovgivning er undtaget fra offentlighedsloven indtil lovforslag er fremsat for folketinget (§ 2 stk.1). Det gælder f.eks. betænkninger, redegørelser, høringssvar og andre skrivelser fra sagkyndige udvalg, organisationer og myndigheder. Typisk vil en række af dokumenterne blive offentliggjort tidligere.
For konkrete bevillingsansøgninger gælder undtagelsen i offentlighedsloven § 2 indtil ansøgningerne er modtaget af Folketingets Finansudvalg.
Folketingsudvalgenes materiale er som hovedregel offentligt tilgængeligt. Det gælder bl.a. spørgsmål fra udvalg og svar fra ministre, henvendelser til udvalg fra andre end enkeltpersoner, udvalgsbetænkninger inklusiv betænkningsudkast og foreløbige ændringsforslag. Der er nem adgang til materialet via www.folketinget.dk. Materiale kan undtages som fortroligt.
Rigsrevisionen følger stort set offentlighedslovens principper.
| ||||
| ||||
Se alle dokumenter om emnet i dette dokument:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: