Hvilke krav stilles til et samtykke?
Offentliggjort 09/26/2001, senest redigeret 08/22/2011
Persondatalovens krav til samtykke jf § 3, nr. 8:
- Samtykket er kun gyldigt, hvis det er givet frivilligt. Det kan godt være givet under frivillig tvang, hvis borgeren eksempelvis ved, at han må give samtykke for at komme i betragtning til en stilling.
- Det skal være specifikt, hvilket betyder, at det klart skal fremgå, hvad borgeren siger ja til (formål, hvilke oplysninger og hvem der kan foretage behandling).
- Borgeren skal have tilstrækkelig og forståelig information til at vurdere, om han vil give samtykke.
- Kravet om udtrykkeligt samtykke betyder, at et stiltiende samtykke ikke er tilstrækkeligt. Til gengæld skal det ikke være på skrift men den dataansvarlige har bevisbyrden ved et mundtligt samtykke.
- Borgeren kan fortryde og er i sin gode ret til at tilbagekalde et samtykke, dog ikke med tilbagevirkende kraft.
- Hvis borgeren ikke selv er i stand til at give samtykke, kan det i nogle tilfælde blive aktuelt at pårørende, en værge eller forældre træder til.
- For børn under 15 år må forældrene give samtykke bortset fra de sjældne tilfælde, hvor barnet er truet og forældrene klart handler imod barnets interesser. Her kan det være nødvendigt at gå imod forældrenes bestemmelser.
Når det gælder psykisk handicappede eller personer der lider af senil demens, psykoser, hjerneskader m.v. må det vurderes individuelt om vedkommende er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det er ikke diagnosen der afgør om vedkommende selv kan give samtykke.