Hvor gælder persondataloven?
Offentliggjort 09/26/2001, senest redigeret 08/22/2011
Hvem?
Oplysninger om personer er omfattet af loven, hvis den enkelte person kan identificeres direkte eller indirekte ved:
- Navn, adresse eller stilling
- Numre eller koder, selv om kun en begrænset kreds kan foretage identifikationen
Oplysninger om virksomheder m.v. er som hovedregel ikke omfattet af persondataloven (§1 stk. 5).
Hvad?
Persondataloven er som udgangspunkt begrænset til behandling af persondata, hvor der helt eller delvist benyttes edb (§ 1 stk. 1). Det drejer sig eksempelvis om oplysninger, der formidles på følgende måder:
- Breve, journaler, rapporter, fakturaer, arkiver m.v.
- E-mails, hjemmesider og anden digital formidling
- Billeder, fingeraftryk, gentest af blod- og vævsprøver m.v.
Oplysninger der er skrevet uden brug af digitalteknik er som udgangspunkt kun omfattet, hvis de senere indlæses i en computer. Persondata kan dog være omfattet af loven selv om edb ikke anvendes. Den gælder f.eks. for oplysninger der indgår i manuelle registre (§ 1 stk. 1). Det kan være et kartotek, der ajourføres med kuglepen og opbevares i et ringbind.
Hvor?
Loven gælder som udgangspunkt følgende steder, hvor persondata indgår:
- Enkeltpersoners aktiviteter, dog ikke af rent privat karakter (§ 2 stk. 3)
Folketinget er undtaget fra persondataloven (§ 2 stk. 5). Det samme gælder institutioner, der er tilknyttet Folketinget, fx Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand.
Ved en privat virksomhed eller forening gælder dele af loven, selv om den hverken benytter edb eller manuelle registre. Blot der findes en eller anden form for systematik ved behandlingen af breve og andre papirer med oplysninger, der med "rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden" (§ 1 stk. 2).