Document Actions

Hvilke regler gælder for citater?

 

Offentliggjort 12/15/2002, senest redigeret 08/23/2011

 

Indenfor visse grænser er det lovligt at citere uden tilladelse fra ophavsmanden. Man må kun citere fra værker, der er offentliggjorte.

Ophavsmanden har krav på at blive navngivet ved et citat i det omfang, det følger af god skik (ophavsretsloven § 3 og § 11 stk.1). Der gælder tilsvarende krav om kildeangivelse for det medie, hvor citatet har været bragt (ophavsretsloven § 11 stk.2).

Der findes andre betingelser i ophavsretsloven § 22:

Citatet skal være i overensstemmelse med god citatskik. Citatet er kun lovligt hvis det har til formål at belyse eller dokumentere en sammenhæng.

Der er ikke faste retningslinjer for, hvor meget et citat må fylde, men det må ikke have større omfang end nødvendigt for at opnå formålet. Det skal vurderes konkret, og der tages hensyn til hvor meget citatet fyldte i det værk, det er taget fra og hvor meget det fylder i det nye værk, det sættes ind i.

En nyhedstjeneste krænker ikke ophavsretten, når den laver sine egne selvstændige resuméer. Citatretten overtrædes derimod, hvis den blot bringer citatbidder fra andre medier.

Man kan citere fra radio og tv i form af korte klip, men alle betingelserne skal være opfyldte. Det er de f.eks. ikke, blot fordi man på en tv-kanal afspiller billeder fra en anden tv-kanal, film eller lignende på en tv-skærm og filmer dette. De øvrige betingelser om kreditering, relevans og varighed gælder også.

Citatretten må ikke bruges i reklamer og lignende. Et bilfirma skal f.eks. have forfatterens tilladelse for at citere fra en artikel, der giver positiv omtale af firmaets bilmærke. Som en undtagelse fra dette princip er det i praksis accepteret, at forlag, biografer, teatre mv. kan citere fra anmeldelser.

Udover citatretten har ophavsretsloven enkelte lempelser, f.eks. for gengivelse af kunstværker i kritiske eller videnskabelige værker og ved reportage fra aktuelle begivenheder (ophavsretsloven § 23, § 24 og § 25).


Søg

  

 


 

Links

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Afgørelser</h2>]

Afgørelser

Hide details for [<h2 class='h2-list'>Overblik</h2>]

Overblik


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: