Document Actions

Slørede optagelser af barn

Instans: Landsret - dato: 03/31/1999 - sagsnummer: U.1999.1154/2Ø

 

Offentliggjort 12/21/2001, senest redigeret 08/11/2004

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
En fraskilt mor fik nedlagt fogedforbud mod nogle slørede tv-optagelser af hendes barn. Optagelserne viste billeder af samvær med faderen og under en undersøgelse af barnet. Det var usikkerheden for, om barnet ville blive krænket, der resulterede i landsrettens afgørelse om forbud mod offentliggørelse af de slørede optagelser. Landsretten understregede, at barnet havde en selvstændig beskyttelsesinteresse.

 

Tekstens ordlyd:

Ø.L.K. 31. marts 1999 i kære 15. afd. nr. B-0955-99
(A.F. Wehner, Birte Lynæs, Lotte Tvilling Pedersen (kst.)).
Danmarks Radio (adv. Peter Lambert, København) mod M (adv. Vivian Mønsted Jørgensen, København).

Gladsaxe Fogedrets kendelse af 29. marts 1999.

Under denne sag har rekvirenten, M (moderen), nedlagt påstand om, at det forbydes rekvisitus, Danmarks Radio v/ generaldirektør Christian S. Nissen, at udsendes, sælge eller på anden måde videregive optagelser af D (datter), optaget under D's samvær med faderen F eller under foretagelse af børnesagkyndig undersøgelse iværksat af - - - Statsamt, samt om, at det i medfør af retsplejelovens § 641, stk. 2, pålægges rekvisitus at destruere de originale optagelser samt eventuelle kopier.

Rekvisitus har principalt nedlagt påstand om, at forretningen nægtes fremme, subsidiært, at forretningen nægtes fremme under forudsætning af, at D sløres fuldstændigt.
Rekvisitus har planlagt udsendelsen »Farvel far« til den 30. marts 1999.

Fogedretten har i forbindelse med denne sag fået forevist den pågældende udsendelse. Udsendelsen indeholder adskillige klip optaget med skjult kamera under gennemførelsen af en børnesagkyndig undersøgelse. Klippene foregår dels i faderen F's køkken i forbindelse med madlavning, i stuen i spisesituationen og i modtagesituationen. D's navn og alder er ikke nævnt, og hendes ansigt er sløret. Kun en enkelt gang kan hendes tale høres, men denne er da også sløret. Klippene viser et barn i ganske almindelige hverdagssituationer, og der er ingen oplysninger om personlige forhold.

Redaktionschef Arne Ullum, TV Fakta, har under sagen som vidne forklaret, at udsendelsens formål har været at beskrive, hvordan samværsager foregår, og hvordan anklager om incest bliver behandlet. Det er et problem, at samme offentlige myndighed både efterforsker og dømmer i de pågældende sager. Det har endvidere været et formål at beskrive kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser, idet der jo ikke var noget problem, såfremt disse var fejlfri. Forinden havde han orienteret sig om pressenævnets indstilling til sådanne udsendelser. Barnets navn og alder er ikke nævnt, ligesom stemmen er sløret de steder, hvor man kan høre den. Dette er den mest vidtgående form for sløring. Det har kostet 1,2 mio. kr. at producere udsendelsen, og den har ingen relevans om f.eks. 2 år, idet situationen så kan være meget anderledes for de involverede. Det er naturligt, at det er fædrene, der har en interesse i at få sagerne frem for offentligheden. Udsendelsens saglighed er sikret ved udtalelser fra statsamtet, og tonen er meget nøgtern. Da udsendelsen indeholder en voldsom kritik af de børnesagkyndige undersøgelser, ville det stride mod almindelig etik, såfremt der i stedet var sket en rekonstruktion af undersøgelsen. En rekonstruktion ville ikke blive tilstrækkelig nøjagtig.

Rekvirenten har generelt indledningsvis anført, at moderen har forældremyndigheden over D, og moderen har ikke givet samtykke til anvendelsen af optagelser af D foretaget med skjult kamera.

Efter lov om forældremyndighed og samvær § 2 er det alene indehaveren af forældremyndigheden, der træffer afgørelse om barnets forhold, og moderen har ikke givet tilladelse. Faderen kan ikke give samtykke hertil. Optagelserne er endvidere en overtrædelse af straffelovens § 264 d. Optagelserne kan kun tillades, hvis det er en saglig reportage af betydelig nyhedsværdi, og der i øvrigt foreligger samtykke, jf. U 89. side 728 H. Den foreliggende sag omhandler ikke et væsentligt samfundsanliggende, og det bør i hvert fald ikke ske på bekostning af et konkret barn. Faderen har personlig en interesse i udsendelsen, men dette er ikke en væsentlig samfundsmæssig interesse. Udsendelsen er ikke saglig med hensyn til de konkrete klip med D. Moderen har samtykket til en børnesagkyndig undersøgelse i tillid til, at denne foregik i fuld diskretion. Også den medvirkende psykiater er usaglig, idet denne har kontakt til faderen. Der er stor risiko for, at D kan identificeres på grund af hendes tøj, hår, gang m.v. Derfor er der en nærliggende risiko for skadevirkning. Da rekvirenten endvidere utvivlsomt vil foretage de handlinger, som søges forbudt, og da formålet vil forspildes, såfremt rekvirenten henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang, skal der nedlægges forbud som påstået. Forbud bør principalt nedlægges uden sikkerhed, da det er godtgjort, at handlingen strider mod rekvirentens ret, og subsidiært mod en væsentlig mindre sikkerhed end påstået af rekvisitus.

Rekvisitus har indledningsvis anført, at denne sag alene er en sag mellem rekvirenten og rekvisitus. Barnet kan ikke identificeres, idet navn, alder og bopæl ikke opgives, ligesom ansigtet er sløret. Moderen kan endvidere ikke identificeres, og barnet kan herefter alene identificeres på grund af faderen. Udsendelsen har det overordnede formål, at belyse retsstillingen for fædre, der beskyldes for incest. Retssikkerheden er ikke tilstrækkelig, idet det er samme myndighed, der både undersøger sagen og træffer afgørelsen. En debat tager altid udgangspunkt i konkrete sager. Det er ikke muligt med rekonstruktioner, idet disse ikke er tilstrækkelig nøjagtige.

Der er to hensyn, der skal afvejes, hensynet til barnet og hensynet til pressens ytringsfrihed. Hensynet til barnet er taget ved at sløre barnet i videst muligt omfang. Hensynet til ytringsfriheden kræver, at offentligheden bliver bekendt med samfundsrelevante spørgsmål, som denne udsendelse vedrører. Pressen har en vidtgående ytringsfrihed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10.

Det er en forudsætning for nedlæggelse af forbud, at rekvisitus vil foretage handlinger, der strider mod rekvirentens ret. Det er således en betingelse, at rekvisitus overtræder både rekvirentens rettigheder efter § 2 i lov om forældremyndighed og samvær og straffelovens § 264d.

§ 2 i lov om forældremyndighed og samvær skal sammenholdes med lovens § 16, hvorefter det er faderen, der under samværet har ret til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold. Det er således ikke rekvirenten, der afgør, om barnet skal fotograferes under samvær. En fotografering under de angivne omstændigheder er endvidere ikke i strid med de presseetiske regler.

For så vidt angår spørgsmålet om straffelovens § 264 d er overtrådt, gøres det gældende, at der ikke videregives meddelelser eller billeder vedrørende barnets private forhold, idet barnet ikke kan identificeres. Det er alene den kreds af personer, der kender faderen, der kan foretage identifikationen. Det er endelig ikke uberettiget, da offentligheden har en stor interesse i det samfundsrelevante spørgsmål.

Rekvirenten har end ikke sandsynliggjort, at optagelserne af D er i strid med rekvirentens ret.

Forbud skal endvidere nægtes af proportionalitetshensyn, jf. retsplejelovens § 643, stk. 2.

Der er ikke hjemmel til at pålægge rekvisitus at destruere de originale optagelser.

Såfremt der nedlægges forbud, skal der stilles sikkerhed, og rekvisitus er indstillet på, at sikkerhedsstillelsen begrænses til 400.000 kr.

Rettens bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at det er fogedrettens opfattelse, at D med den skete sløring kan genkendes på sit tøj, hår, kropsholdning m.v.

Efter § 2 i lov om forældremyndighed og samvær er det forældremyndighedens indehaver, der har retten til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold. Da de konkrete optagelser er sket under et samvær i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse, hvilken undersøgelse moderen har medvirket til under forudsætning af, at dette sker under betryggende forhold for barnet, findes en tilladelse til optagelse af barnet med skjult kamera under disse omstændigheder at skulle gives af forældremyndighedens indehaver. Faderen findes ikke, uanset at samværet udgør en begrænsning i forældremyndighedsudøvelsen, jf. § 16 i lov om forældremyndighed og samvær, at kunne give et samtykke til en sådan optagelse.

Da D som ovenfor anført kan genkendes med den skete sløring, sker der gennem udsendelsen en videregivelse af billeder vedrørende D. Uanset at der er en stor offentlig interesse i at få belyst det pågældende utvivlsomt samfundsrelevante emne, findes hensynet til barnet under de konkrete omstændigheder at veje tungere. Optagelserne er herefter uberettigede. Da optagelserne endvidere er foretaget under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, finder retten, at optagelserne er foretaget i strid med bestemmelsen i straffelovens § 264 d.

Da rekvirenten herefter har godtgjort, at optagelserne af D under de givne omstændigheder strider mod rekvirentens ret, da rekvisitus vil sende udsendelsen, og da formålet vil forspildes, såfremt rekvirenten henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang, tages rekvirentens påstand til følge.

Retten finder ikke at kunne tage stilling til rekvisitus' subsidiære påstand uden at have set udsendelsen med den foreslåede yderligere sløring.

Retten finder ikke grundlag for at pålægge rekvisitus at destruere de originale optagelser.

Under hensyn til at der er et barn involveret, sagens karakter, samt at størstedelen af udsendelsen fortsat kan anvendes, skal rekvirenten ikke stille sikkerhed.
Herefter

bestemmes:

Det forbydes Danmarks Radio v/ generaldirektør Christian S. Nissen at udsende, sælge eller på anden måde videregive optagelser af D, optaget under D's samvær med faderen F, eller under foretagelse af børnesagkyndig undersøgelse iværksat af - - - Statsamt.

Østre Landsrets kendelse.

Gladsaxe Fogedrets kendelse af 29. marts 1999 - - - er påkæret af Danmarks Radio med påstand om, at det nedlagte forbud ophæves, subsidiært, at forbudet begrænses til de første udgaver af filmafsnittet.

Indstævnte, der ikke har udtalt sig under kæremålet, har påstået stadfæstelse.

Fogedretten har henholdt sig til den trufne afgørelse.

Landsretten skal udtale:

Der findes ikke grundlag for at anordne mundtlig forhandling eller for at lade de af sagen omfattede tv-optagelser forevise i retten. Det kan tiltrædes, at konkrete optagelser, sket med skjult kamera på privat område, kun kan udsendes med fornødent samtykke fra de medvirkende. For så vidt angår den 6-årige D lægges det til grund, at indehaveren af forældremyndigheden ikke har tilladt optagelserne eller senere godkendt disse til udsendelse. Uanset optagelserne muligt kan sløres, findes der ikke hermed tilvejebragt sikkerhed for, at der ikke tilføjes D en ufornøden krænkelse. Herved bemærkes, at også et barn har en selvstændig, beskyttelsesværdig interesse i ikke at skulle medvirke i en tv-udsendelse på den pågældende måde. Det bemærkes herved, at hensynet til den samfundsmæssige interesse i belysning af de forhold, optagelserne vedrører, ikke kan føre til andet resultat.

Idet det i øvrigt tiltrædes, at betingelserne for nedlæggelse af forbud er opfyldt, og at forbud er nedlagt uden sikkerhedsstillelse, stadfæstes den påkærede kendelse.